Har du lyst til at arbejde med børn og unge, og være med til at forbedre deres tandsundhed?
Synes du, det er spændende at udvikle din faglige viden inden for både tandskifte og tandsygdomme?
Har du lyst til at arbejde sammen med en masse dygtige kolleger i en afdeling, hvor sparring og samarbejde er i højsædet?
Vil du trives med et afvekslende job, hvor du både arbejder i vores store centralklinik og har timer på en af vores skoleklinikker?
Så er du måske vores nye tandplejer til vores ledige stilling.
OBS! Vi kører forsøg med anonym udvælgelse og beder derfor alle ansøgere om at udelade følgende oplysninger i ansøgning og CV: Navn, alder, køn, billede, etnicitet og personlige interesser. Læs afsnittet ”Vigtig information om ansøgningsprocessen”, inden du begynder at skrive din ansøgning og CV. Om jobbetHos os får du en hverdag, der byder på rig mulighed for faglig udvikling.
Du vil komme til at undersøge både børn og unge, og derfor få en bred viden om både tandskifte og tandsygdomme.
Arbejdsugen vil typisk indeholde undersøgelser og de dertil hørende forebyggende tiltag som tandbørsteinstruktion, fluorbehandling, tandrensning og fissurforsegling.
Hvis du som tandplejer har interesse i at dygtiggøre dig i flere kliniske opgaver, støtter vi gerne op om det.
I vores centrale klinik i Sundhedshuset indgår du i et vigtigt samarbejde med dine mange kolleger i afdelingen. Vi er fleksible og hjælpsomme, og ser alle dagens opgaver som et fælles ansvar.
Du kan også have arbejdsdage ude på en af vores mindre klinikker.
Det kan være på en skoleklinik, hvor du laver tandeftersyn med hjælp fra en klinikassistent.
I perioder tilbyder vores tandplejere også undervisning på kommunens skoler i 6. og 8. klasse, og i den ledige stilling vil der være mulighed for at deltage i dette.
I mødet med vores patienter er både pædagogiske evner og høj faglighed grundlæggende forudsætninger for den gode patientoplevelse, hvilket vi vægter højt.
Du bliver en del af en kultur, hvor vi sparrer med hinanden i hverdagen og prioriterer faglig udvikling.
Sådan siger en medarbejder:
”Folk vil gerne hinanden. Vi er meget forskellige i forhold til alder og baggrund, men folk er søde og får tingene til at fungere i fællesskab. Jeg plejer at sige til nye kolleger, at de er kommet til verdens bedste arbejdsplads”
Om osI Vejle Kommune er der ca. 30.000 børn i alderen 0-20 år. Tandplejen er organiseret i en stor og moderne centralklinik i Sundhedshus Vejle. Her har Tandreguleringsafdelingen og Voksentandplejen også til huse.
Børne- og Ungetandplejen har desuden behandlingsklinkker i Egtved og Give, samt 13 undersøgelsesklinikker fordelt på udvalgte skoler i kommunen.
Du bliver en del af en stor afdeling med 17 tandlæger, 8 tandplejere og 36 tandklinikassistenter.
Vi ser det som vores vigtigste opgave at bidrage til, at kommunens børn og unge får gode tandplejevaner.
Det gør vi ved at skabe trygge rammer og tillid mellem patient og behandler.
Samtidigt lægger vi stor vægt på at udvikle vores forebyggelsesstrategier og behandlingsmetoder.
Vi tilbyder digEt job i en stor tandpleje, der udfører alle slags opgaver, også narkosebehandling og kirurgi.
Vi arbejder med moderne teknologisk udstyr, bl.a. mikroskoper, digital aftrykstagning og har egen CBCTscanner.
Vi ønsker hele tiden at udvikle os og skabe det bedste mulige tandplejetilbud til Vejle Kommunes børn og unge.
Det gør vi bl.a. andet ved at udvide vores faglige tilbud. Eksempelvis har vi en tandlæge, som er uddannet i klinisk hypnose som hjælp til angste patienter.
Aktuelt arbejder vi også i et tværfagligt projekt i en børnehave, hvor vi laver en målrettet indsats mod ulighed i sundhed.
AnsættelsesvilkårAnsættelsesdato: 1. december 2024 eller efter aftale
Timetal: 37 timer eller efter aftale
Ansøgningsfrist3. oktober 2024Har du lyst til at vide mere?Hvis du ønsker at komme forbi og se klinikken, eller hvis du mangler flere oplysninger om jobbet, kan du kontakte:
Overtandlæge Heidi Breuning, 23 65 67 90,
[email protected]AttesterVi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.