Social- og sundhedshjælper til aftenvagt i onsdags- og torsdagsvagthold på Plejehjemmet Svanepunktet i Farum
Kender du følelsen, når man kører hjem fra arbejde med et smil på læben og tænker: “Det var en god dag. Og jeg gjorde en forskel”?
Sådan er det at arbejde på Solbjerghaven. Her taler vi ikke kun om at gøre en forskel, men omsætter vores ideer til virkelige løsninger, som beboerne kan mærke. Vi søger en aftenvagtskollega, som deler vores ønske om at skabe et hjem med glæde og hygge for vores beboere. Om aftenen er vi et team på 4. Vi ønsker rød tråd i opgaveløsningen og arbejder derfor målrettet med det tværfaglige samarbejde på tværs af døgnet. Har du lyst til at være en del af vores hold, så send en ansøgning.
Vores værdigrundlag: Respekt, anerkendelse og kvalitet
Respekt og anerkendelse kommer i mange former. Det handler om respekt for hinanden, uanset om man er beboer, medarbejder, pårørende eller leder. Vi løfter i flok og hjælper hinanden, alle har en vigtig rolle i at få hverdagen til at fungere. Vi respekterer og anser boligen og plejehjemmet som værende beboerens private hjem. Mennesker er forskellige og har forskellige ønsker og behov. Opfattelsen af et værdigt liv vil variere, derfor tilrettelægger vi vores arbejde ud fra borgernes livshistorie. Kvalitet handler om at løse vores opgaver på bedste vis og til gavn for borgeren samt i overensstemmelse med de gældende kvalitetsstandarder, der er på området. I denne sammenhæng arbejder vi fokuseret med at integrere de pårørende i samarbejdet.
Social- og sundhedshjælper i aftenvagt - vi ønsker engagement, hjemlige rammer og høj faglig kvalitet på Svanepunktet plejehjem i Farum
Lidt om os
Svanepunktet bebos af 29 faste plejehjemsbeboere og 6 borgere, der har behov for aflastning. På Svanepunktet er vi ca. 40 medarbejdere. En sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, en demensvejleder, en ernæringsassistent og en klinisk sygeplejespecialist. Vi har faste møder, hvor vores sygeplejerske og social- og sundhedsassistenter for dag og aften mødes til faglige drøftelser. Vi er også uddannelsessted for elever og studerende. Vi er 4 faste medarbejdere, som venter på at byde lige netop dig velkommen i vores aftengruppe. Vores kerneopgave er at understøtte borgernes muligheder for at leve et sundt, aktivt og selvstændigt liv. Vi ønsker, at plejen og samspillet mellem personale og beboerne altid tager udgangspunkt i beboernes ønsker, behov, ressourcer og livshistorie. Vi vægter tværfagligt samarbejde meget højt. Vi har en fast plejehjemslæge, fast fysio- og ergoterapeut, fast diætist og et tæt samarbejde med vores demenskoordinator. Derudover har vi en frivillighedskoordinator, der arbejder på at skaffe flere frivillige til gavn for vores beboere.
Vi ønsker, at du:
Vi tilbyder:
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø gør vi det trygt at blive gammel. Derfor skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Samtidig passer vi på dem, der passer på vores borgere. I vores hverdag har vi fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. I vores opgaveløsning giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere.
Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir