Vi søger:1 sygeplejerske i blandede vagter, 37 timer pr. uge, og weekendvagt hver 4. weekend, samt 1-2 weekender ekstra om året i ferie- og helligdagsperioder.
Arbejdstiderne er kl. 7-15 og kl. 14.30-23.00.
Stillingen er ledig ved Rehabiliteringscenter Toften, beliggende i Munkebo, Kerteminde Kommune pr. 01.10.2024 eller efter aftale.
Centret blev bygget for 6 år siden, hvilket betyder, at vi har nogle flotte fysiske rammer, med udsigt til fjorden. Vi har i alt 28 pladser. Det er muligt at få 4 forskellige forløb på centeret: rehabiliterende, aflastende, afklarende eller palliativ forløb. Alle forløb visiteres op til 3 ugers ophold, dog mange får et forlænget forløb. Mange borgere får et ophold hos os fordi hjemmesituation er uholdbar af forskellige årsager.
De fleste borgere er i et rehabiliterende forløb i neurologisk og/eller ortopædisk speciale, med div. medicinske sygdomme, samt i forskellige faser i livet. Dette betyder, at mange af vores borgere er komplekse.
Vi varetager opgaverne omkring borgerne i et tæt tværfagligt samarbejde.
Vi er 45 kollegaer fordelt på social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, en pædagogisk assistent, social og sundhedshjælpere, hus- og serviceassistenter, en administrativ medarbejder og en arbejdsplanlægger. Vi er uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever, sygeplejestuderende og ergoterapeutstuderende. I dagvagten er vi i alt 9-12 kollegaer (2-3 sygeplejersker, 4 terapeuter og 4-6 SSA`er). Om aftenen er centret bemandet med en sygeplejerske, 3-4 SSA´er og 1 SSH, og om natten er centret bemandet med 2 SSA´er.
Dine opgaver:- Tæt sparring og samarbejde med dine kollegaer
- Ansvarlig for at der lægges handleplaner på sygeplejeopgaver
- Dialog og samarbejde med borgernes pårørende
- Tværfagligt samarbejde med andre kollegaer i huset, samt vores samarbejdspartner såsom egen læge, tværsektorielle samarbejdspartnere, hjemme- og sygeplejen i kommunen
- Samarbejde med visitationen og vurdering af borgers behov for pleje, når de skal videre hjem i egen bolig
- Palliation
- Daglig planlægning og udførelse af pleje, samt træning af borger. Du får funktion som kontaktperson for et begrænset antal borgere, og deltager i møder og planlægning for disse borgere i det tværfaglige team, mhp at sikre: Kontinuitet, kvalitet, samt at vi arbejder ud fra de mål som er sat sammen med borger.
Vi tilbyder:- En spændende arbejdsplads, der er i udvikling
- En foranderlig hverdag, hvor godt humør og gensidig hjælpsomhed er et krav, vi stiller til hinanden
- Dygtige kollegaer, hvor der er mulighed for gensidig sparring og vidensdeling
Vi forventer, at du:- Har høj faglighed og vægter en opgaveløsning med borgeren i centrum og i et tværfagligt samarbejde med mange samarbejdspartnere
- Arbejder ud fra den rehabiliterende og mestrende tankegang
- Gerne har erfaring fra f.eks: ortopædkirurgisk afdeling, medicinsk- eller geriatrisk afdeling, neurologisk afdeling, psykiatri – og socialsygepleje eller hjemmeplejen
- Har en anerkendende tilgang til borgerne, pårørende og kollegaer
- Er mødestabil
- Er bevidst om dine kompetencer
- Har gode samarbejdsevner og anvender ligeværdig og respektfuld dialog
- Kan motivere borgerne til egenomsorg
- Arbejder ud fra Kerteminde Kommunes værdier – Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel.
Praktiske Informationer:Ansøgningsfrist er torsdag den 22.8. 2024 kl. 23.59. Samtaler påtænkes holdt torsdag den 29.8.2024.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder for Rehabiliteringscenter Toften Jasmina Cokic tlf. 21390518
Ved ansættelse hos Kerteminde Kommune indhentes der digital straffeattest.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.