Hvis du kan svare “ja” til ovenstående, så har vi jobbet til dig!
Vi søger en pædagog til vores udeskole-klasse med 8 drenge i alderen 7-10 år. Klassen har brug for en aktiv og tydelig pædagog! Vi er i forvejen en idrætspædagog, en dansklærer og en udeskole-underviser. Som team arbejder vi tæt sammen.
Udeskole er læring og undervisning, blot udenfor klasselokalet. Det er ikke en skovtur ad pæne stier, faktisk går vi gerne tværs gennem skoven for oplevelsens skyld. Alt vi laver uden for skolen sættes i relation til det vi arbejder med hjemme på skolen.
Vi har undervisning væk fra skolen to dage om ugen. Vi cykler, går, tager tog og bus og drømmer om en kanotur i fremtiden. Det betyder, at vi er ude i alt slags vejr året rundt. Du skal derfor kunne færdes trygt i både skybrud og høj sol. Vi undersøger verden omkring os, så der skal klatres, bygges, håndteres kryb og kravl og du skal være ok med at lugte af bål. Men udeskole er også undervisning på fantastiske museer, så du skal også kunne begå dig, når turen går ned i mørke bunkere eller kunne ligge og kigge op i loftet på smukke bygningsværker.
De tre dage vi er på skolen, skal du kunne støtte op om den faglige og projektorienterede undervisning, hjælpe med at skabe ro i klasselokalet, arbejde med relationsarbejde og guide eleverne til en højere grad af livsduelighed. Du vil også indgå i holdet af pædagoger, der skal dække SFO’ens åbningstider og tilbyde eleverne sjove og spændende SFO aktiviteter.
Eleverne i denne gruppe har diagnoser indenfor autismespektret, ADHD og kan have kravafvisende adfærd. Men mest af alt er de jo dejlige videbegærlige børn, der gennem tydelige rammer og andre læringsstile skal guides til at lære mest muligt både socialt og fagligt. Du skal derfor brænde for at gøre en forskel for elever med komorbiditeten ASF og ADHD.
Barselsvikariatet til start hurtigst muligt eller fra 1/10-24 til 6/2-25
Vi tilbyder:
Vi forventer:
Frydenhøjskolen en almen folkeskole med gode fysiske rammer beliggende i Hvidovre Kommune. Skolen har elever fra 0.-9.klassetrin i almenskolen samt elever fra 0.-10.klasse i vores gruppeordning for elever indenfor autismespektrumforstyrrelser. Derudover har vi både SFO og klub tilknyttet.
Vi er solidt forankret i vores værdigrundlag, som er baseret på vores tre kernebegreber - nysgerrighed, fællesskab og udsyn.
Skolen er en spændende arbejdsplads med et elevgrundlag fra alle sociale lag og mange forskellige kulturelle baggrunde. Vi har pt. 740 elever og 135 fastansatte medarbejdere på skolen - heraf har vi et ledelsesteam på fem snart seks ledere til at understøtte vores dygtige fagprofessionelle.
En god og tryg arbejdsplads er en forudsætning for at skabe god læring og trivsel for vores elever. Derfor arbejder vi bevidst med hele tiden at fastholde og styrke den gode sociale kapital, vi har på skolen. Det sker bl.a. gennem stor inddragelse af medarbejderne i hverdagens beslutninger vedrørende vores kerneopgaver. Derudover vil vi i det kommende år begynde at arbejde med co-teaching som en metode til at styrke vores inklusionsopgave og sikre et endnu større samarbejde om den faglige udvikling blandt vores medarbejdere.
Vi er en arbejdsplads med plads til humor i en til tider hektisk hverdag. Vi håber, at du har lyst til at være en del af vores arbejdsplads. Du er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.
Ansøgningsfristen er d. 16. august 2024 og samtaler afholdes den 21. august om eftermiddagen.
Ansættelse senest pr. 1. oktober 2024.
For yderligere oplysninger kan du kontakte:
Faglig leder for gruppeordningen; Peter Hatting Creutzberg tlf.: 6191 6926
Skoleleder Gerhard Grubb Waaentz tlf. 2613 5721.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir