Vi søger en ny social- og sundhedsassistentkollega til vores stærke nattevagtsteam.
Vi sidder sammen om natten og hjælper hinanden på vores afdelinger, når der er behov for det. Vi værdsætter det gode kollegaskab.
Så er du frisk på at løse de mange nattevagtsopgaver sammen med dine kollegaer, så står vi klar til at støtte dig i opgaverne. Vi regner med, at vi som team kan støtte og hjælpe hinanden med at udvikle vores faglige og menneskelige kompetencer. Vi er meget opmærksomme på, at det kan være vanskeligt at starte nyt job og netop derfor har vi sat tid af til at tage godt imod dig og sikre god oplæring i opgaverne.
Her på Svendebjerghave tilbyder vi løbende læring og udvikling af dine kompetencer, så du altid er klædt på til at løse kerneopgaven. Vores faglige ambitioner er høje, så det håber vi også, at dine er - blandt andet når det gælder at sikre det bedst mulige rehabiliteringsforløb for vores borgere, som oftest er komplekse. Derfor skal du også synes, det er spændende ikke altid at vide, hvordan vagten bliver, da vi har et stort flow af borgerforløb.
Hvis du vil høre mere om stillingen og måske komme forbi til en kop kaffe eller te, kan du ringe til Ferial på 6181 3327 eller til Anette på 5158 7657 og aftale nærmere.
Nattevagterne arbejder i 7-7 rul, med vagt fra mandag til søndag og fri de efterfølgende 7 dage. Dine vagter vil ligge i ulige uger.
Vi glæder os meget til at møde dig og ser frem til et godt samarbejde - og til at byde dig velkommen i vores skønne omgivelser i Hvidovre.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir