Vil du være med på holdet....
Arbejder du rehabiliterende, og har du en faglig interesse i korte og effektive behandlingsforløb?
Ønsker du at arbejde fagfagligt i en tværfaglig kontekst?
Har du et godt overblik, god dømmekraft og gode samarbejds- og beslutningsevner?
Kunne du tænke dig at være med i et spændende arbejde med at få videreudviklet vores tilbud?
Er svaret ja? – Fantastisk! Så skal du da med på denne spændende rejse sammen med os.
Vi søger en SOSU-assistent til dagvagt. Stillingen er på 34 timer med weekendvagter hver 2. uge i ulige uger.
Hvem er vi
Sundhedscenter Nordfyn - Døgn og Dag åbnede den 1. juni 2022.
Stedet består af 20 rehabiliterings- og behandlingspladser, fordelt på 14 døgnpladser og 6 dagspladser. Målgruppen for pladserne vil typisk være den ældre medicinske patient. Vi er en tværfagligt sammensat personalegruppe der består SOSU-assistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeut og køkkenpersonale.
De tidlige udskrivelser stiller højere og højere krav til vores kompetencer og faglighed, og vi ser ofte borgere med stor kompleksitet i deres sygdomsbillede. Vi mener, at succeskriteriet er, at vi formår at løfte dette igennem et tværfagligt samarbejde – via kvalificerede rehabiliteringsforløb, i samarbejde med borgere, pårørende, hjemmeplejen, de praktiserende læger, sygehuset, visitationen og andre relevante samarbejdspartnere.
Vi skal i fællesskab sikre at borgernes rejse fra sygehus eller eget hjem, til vores tilbud og videre tilbage til eget liv bliver så helhedsorienteret og tryg som muligt, og at borgerne genvinder et så godt funktionsniveau som muligt både fysisk, psykisk og socialt.
Som SOSU-assistent i Sundhedscenter Nordfyn – Døgn og Dag vil din rolle og din faglighed i høj grad komme til udtryk i dit kendskab til den ældre medicinske patient og hvilke udfordringer og opmærksomhedspunkter, arbejdet med denne gruppe medfører. Du vil være en sundhedsfaglig sparringspartner for dine tætte kolleger i teamet, i den øvrige organisation samt med borgere og pårørende. Du har sans for detaljen og kan spotte vigtige tegn og ændringer, der skal reageres på og vil i dit arbejde være med til at skabe kvalitet i sektorovergangene.
For os er din tilgang og vilje til at arbejde rehabiliterende og tværfagligt vigtigere end, at du har årelang erfaring fra et tilsvarende tilbud. Vi skal lære sammen og være med til at forme stedet og hinanden, så vi i fællesskab får skabt et fantastisk tilbud – både for borgerne men så sandeligt også for hinanden.
Vi forestiller os, at du..
Hvad får du ud af samarbejdet?
Alt det praktiske
Sundhedscenter Nordfyn – Døgn og Dag er placeret på adressen Vestervænget 23-63, 5471 Søndersø.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevant dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse den 16. september 2024.
Samtaler forventes afholdt mandag den 23. september 2024.
Tiltrædelse den 1. november 2024 eller hurtigst muligt.
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at ringe til teamleder
Marlene Bang Skjøth på tlf. 21 72 82 77.
Vi glæder os til at møde dig.
De bedste hilsner
Marlene Bang Skjøth
Teamleder for Sundhedscenter Nordfyn - Døgn og Dag
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir