Ønsker du dig et alsidigt, spændende, udfordrende og samtidigt udviklende job inden for det socialpædagogiske område? Har du mod på og lyst til at indgå i et dynamisk tværfagligt fællesskab i et stort hus? Vil du indgå i et udviklende samarbejde og samspil med erfarne og engagerede kollegaer både i eget team og på tværs af huset? Kan du se dig selv arbejde med en mangfoldig borgergruppe, der er hovedaktør i eget liv? Så se nærmere her.
Vi søger nemlig to socialpædagogiske kollegaer.
Om Bostedet MøllemærskBostedet Møllemærsk er et døgndækket tilbud til voksne borgere med lettere til betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne (Servicelovens § 85, almenboliglov § 105). Der er fem boenheder på Møllemærsk, hvor der i alt bor 46 borgere i alderen 18 – 75 år. Herudover ydes støtte til seks udeborgere. Boenhederne er forskellige afhængig af borgernes funktionsniveau og alder.
På bostedet er der omkring 50 fastansatte medarbejdere, som er tværfagligt sammensat af 70% pædagoger, 15% sosu-assistenter og 15% omsorgs-/pædagogmedhjælpere. Desuden er der tilknyttet vikarer.
Du ansættes med primær tilknytning til 1. sal med 18 borgere og pt. 15 medarbejdere eller til 2. sal med 18 borgere og pt. 17 medarbejdere.
Om jobbetBostedet hører organisatorisk set til Bo & Aktivitet og er en arbejdsplads, hvor vi vægter kollegialt fællesskab, faglig og personlig udvikling samt åben dialog, engagement og ansvarlighed højt. Hos os er det vigtigt, at alle fremtræder empatiske, yder omsorg og har en etisk og anerkendende tilgang til borgerne.
Beskrivelse af bostedets borgergruppeBorgerne har i varierende grad behov for pædagogisk støtte, guidning og pleje/omsorg afhængig af de fysiske, psykiske, sociale og kommunikative funktionsnedsættelser de har. Fælles for alle er, at de individuelt understøttes i mestringsstrategier for hverdagen uanset funktionsniveau.
Borgerne er kendetegnet ved at have
- divergens mellem deres biologiske, kognitive og følelsesmæssige udviklingsalder
- nedsat eller manglende evne til at forudse konsekvenser af egne og/eller andres handlinger
- nedsat eller manglende evne til at planlægge og strukturere dagen og dens gøremål
- behov for relationelt samspil
- behov for støtte til egenomsorg
Dine arbejdsopgaver er- daglig pædagogisk og individuel støtte
- aktivt samspil med borgerne om hverdagens praktiske opgaver herunder økonomi, indkøb, rengøring, madlavning, tøjvask mm.
- varetagelse af personlig hygiejne og plejeopgaver hos de enkelte borgere
- arbejde med konflikthåndtering, risikostyring, medicinhåndtering og forflytninger
- ledsagelse af borgere til aktiviteter samt læge, sygehus, tandlæge med mere
- udførelse af daglig dokumentation i fagsystemet Nexus
- kontakt og samarbejde med pårørende, sagsbehandlere og værge
Vil du vide mere om os, har vi en video, der fortæller mere.
Du kan se den nederst på forsiden af
Bo & Aktivitet (boogaktivitet.dk)Om digVi forventer, at du fagligt kan arbejde med at
- vurdere borgernes udviklingsniveau, tilpasse indsatsen derefter og anvende strategier, der imødegår borgernes udviklingsniveau og læringsstil
- observere og agere på borgernes adfærd og trivsel samt dokumentere fremskridt og udfordringer
- udarbejde og følge op på individuelle planer, der tager afsæt i borgernes ressourcer, specifikke ønsker, behov og mål
- skabe tillid og en tryg og stabil relation gennem respektfuld kommunikation, være nærværende tilstede og vise forståelse for borgernes følelser og behov
- have overvejelser og refleksion over egne og borgers mentale tilstand, mentalisering
Vi forventer, at du personligt
- er uddannet pædagog
- kan arbejde selvstændigt, vil tage ansvar, er initiativrig og udviser handlekraft
- er udviklingsorienteret og reflekterende, ser værdi i forandringer og er nysgerrig på egen og andres praksis og kan lide at tilegne dig og bidrage med ny viden
- har kørekort og er villig til at køre bostedets biler og busser (kategori B)
- kan formulere dig med faglig kvalitet såvel skriftlig som mundtlig og har flair for dokumentation
- vil håndtere udadagerende adfærd og udfordrende sprog i borgergruppen
- er fleksibel i arbejdstilrettelæggelsen i forhold til opgavernes skiftende omfang og karakter
Vi tilbyder en arbejdsplads,- der er alsidig, spændende og udviklende med en til tider hektisk hverdag, og hvor kollegernes personlige og faglige kompetencer er vigtige i løsningen af de faglige kerneopgaver
- hvor der fokuseres på, at alt er læring, læringsprocesser og udvikling
- hvor feedback er et aktiv i hverdagen
- hvor der tages udgangspunkt i borgeren, og hvor vi har fokus på hverdagsrehabilitering og det udviklende og gode liv
- hvor ledelsen og kollegagruppen vægter engagement og selvstændighed med frihed under ansvar
- hvor fællesskab og humor er vigtige ingredienser i samarbejdet
Løn og ansættelsesvilkårDe to stillinger er 37 timers stillinger. Ansættelse pr. 1. oktober 2024, gerne tidligere.
Ansættelsesstedet er Bostedet Møllemærsk, Møllemærsk 24 i Aabenraa. Der er tale om fastansættelser.
Stillingerne indebærer skiftende arbejdstider, både dag-, aften- og weekendarbejde samt arbejde på helligdage.
Der er skiftende arbejdstider i tidsrummet kl. 07.00 – 22.00 alle ugens dage.
Der arbejdes fast hver 3. weekend + yderligere én vagt lørdag eller søndag inden for et seks ugers rul. Ønske om arbejde hver anden weekend kan imødekommes.
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst med SL og Kommunernes Landsforening.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Yderligere oplysningerNærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Linda Graversen.
Grundet ferieafholdelse kan Linda kontaktes på hverdage mellem kl. 07.30-08.30 i perioden d. 8. – 24. juli på tlf. 7376 6227 eller 2026 4094.
Kan du se dig selv hos os?Så send din ansøgning og relevante bilag via linket senest d. 13. august 2024.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt d. 28. august 2024.
Vi glæder os til at høre fra dig.
I
Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.