Poppelgårdens Tværgående Familieteam søger en ny teamleder, gerne med opstart d.1.oktober 2024.
Det Tværgående Familieteam arbejder med sikkerhedsplaner og styrket familiebehandling til gravide og familier med børn i alderen 0-12 år i risiko for anbringelse. Teamet består af 6 familiebehandlere med forskellig faglig baggrund, som arbejder sammen om familierne og hvor samarbejde, sammenhold og faglighed er helt centrale værdier. Der arbejdes både med systemisk familiebehandling, højintensiv og håndholdt ambulant forandringsarbejde, netværksarbejde og sikkerhedsplaner.
Behandlingsarbejdet i det Tværgående Familieteam er inspireret af og udviklet på baggrund af AMBIT (Adaptive Mentalization-Based Integrative Treatment), som er en rammetænkning om arbejdet med særligt udsatte borgere med komplekse problemer, ofte store professionelle netværk og en svingende tillid til, at det nytter at modtage hjælp. Alle behandlingstilbud skræddersys i dialog med familier og myndighed og evalueres løbende med FIT (Feedback Informed Treatment).
Det Tværgående Familieteam er ét ud af 4 teams på Poppelgården Familiecenter, som er Hvidovre kommunes familiebehandlingstilbud. Vi er 30 dedikerede mænd og kvinder, der værdsætter vores arbejdsfællesskab, der er fyldt med faglig udvikling, videndeling, højt humør og et stort engagement for at gøre en forskel for børn og familier i udsatte positioner.
Du vil blive en del af et lederteam på 5, der arbejder på at skabe udvikling og sammenhæng på tværs af centeret og kommunen for både børn og familier og os selv.
Vi ønsker:
Vi tilbyder:
Ansøgningsfristen er den 21. august 2024. Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag d. 27.august og evt. 2. samtale d. 28. august 2024.
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer om ugen med forventet tiltrædelse 1.oktober 2024.
Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Anna Blicher-Hansen telefon 2213 1856 og i ugerne 32-34 afdelingsleder Camilla Printz på telefon 6191 6916
Du kan ligeledes læse om Poppelgården Familiecenter på poppelgaarden.hvidovre.dk.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir