1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Hvidovre
UDLØBET

Hvidovre Kommune - Voksenrådgivningen

Spændende stilling som socialrådgiver eller socialformidler i vores myndighedsafdeling på socialområdet i Hvidovre Kommune

Fuldtid

Tidsbegrænset

Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre, Danmark

SE PÅ KORT
Hvidovre Kommune
ID: 2669128
|
Indrykket for 129 dage siden

Vi har netop taget afsked med vores dygtige kollega gennem 20 år og har derfor fået en ledig stilling. 
Brænder du for et meningsfuldt arbejde, hvor du understøtter borgerne i at nå deres drømme og udvikle sig, så skal du søge jobbet hos os. 

Stillingen er en fuldtidsstilling med start 01-10-2024.

Om stillingen

Du kommer til at indgå i et team, der varetager sagsbehandling for en blandet målgruppe af borgere, der kan have både psykiske og fysiske funktionsnedsættelser og som er afgrænset ved, at de fortrinsvis modtager kontanthjælp. Det er en målgruppe, som primært modtager indsatser af midlertidig karakter og også har et tæt samarbejde med kommunens beskæftigelsesområde. 

Teamet består at seks medarbejdere, som har ansvar for egen sagsstamme, men samtidig arbejder teambaseret, hvilket betyder gensidig sparring i hverdagen, gennemsigtighed og ensretning i opgaveløsningen. I teamet bevilges der ledsagerordning, socialpædagogisk støtte, botilbud og dag- og beskæftigelsestilbud.  

Teamet deltager desuden på skift på kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam.

Dit arbejde 

Du kommer til at arbejde med forskellige typer af sagsbehandling og er med i processen fra udredning af borgeren, til visitation og opfølgning af igangsatte indsatser. Du får ansvaret for at sikre en god koordination og den løbende kommunikation med borger, såvel som pårørende og samarbejdspartnere, der er inde over sagen. 

Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang med fokus på, hvordan indsatser kan understøtte hinanden. Vi koordinerer på tværs af forvaltninger og andre myndigheder og har blik for at inddrage netværk, relevante samarbejdspartnere og også gerne frivillige organisationer. 

Vi lægger særlig vægt på det gode samarbejde med borgerne og på at imødekomme deres ressourcer via vores rehabiliterende fokus. 

Dine faglige og personlige kvalifikationer 

Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler, men kan også have anden relevant socialfaglig uddannelse, som du kan sætte i spil, under forudsætning af, at du ønsker at bestride en myndighedsfunktion. Du ser dokumentation som en integreret del af dit arbejde og du evner at sikre borgernes retssikkerhed. Det falder dig naturligt at sætte fokus på borgernes ressourcer og håb og lede efter de små tiltag, der kan bringe dem tættere på deres drømme. 

Du forstår at navigere i spændet mellem din myndighedsrolle og kommunens rammer samtidig med, at du yder en god service og skaber gode løsninger sammen med borgerne.

Du er nysgerrig og inkluderende i dit menneskesyn og din tilgang samt i dit samarbejde med kollegaer, såvel som ledelse. 

Bliv en del af:

  • En arbejdsplads, hvor vi vægter samarbejde og socialt samvær højt, da vi tror på, at vi lykkes bedst i fællesskab.
  • Mange spændende arbejdsområder med mulighed for at anvende og udvikle dine socialfaglige kompetencer.
  • Løbende faglig sparring og supervision
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Et imødekommende team med en stærk holdånd, hvor der også er plads til, at du kan sætte dit præg og bidrage med din viden.

Om os

Stillingen er forankret i Voksenrådgivningen i Center for Handicap og Psykiatri. Voksenrådgivningen varetager sagsbehandling og koordination af den socialfaglige indsats for borgere over 18 år i henhold til serviceloven. Målgruppen er voksne borgere med nedsat fysiske og psykiske funktionsevne; herunder handicap, psykiatri, hjemløse og rusmiddelsområdet. 

I Voksenrådgivningen er vi 17 socialfaglige rådgivere, som arbejder i teams, samtidig med at vi hjælper hinanden på tværs. Vi er en blandet personalegruppe, der har det godt med hinanden og løbende arbejder med og vægter et godt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelse

Stillingen er på 37 timer om ugen og aflønnes efter gældende overenskomst med udgangspunkt i Ny Løn i forhold til kvalifikationer og funktioner. 

Yderligere oplysninger

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte socialrådgiver Gitte Maroun på 61916989 (fra 22. juli) eller faglig leder Yasamin Javaheri på 41866802 (fra d. 29. juli).

Ansøgningsfrist og samtaler

Ansøgningsfrist er søndag den 18-08-2024.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 22-08-2024.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialformidler
Hvidovre
Socialformidler
Hovedstaden
Socialrådgiver
Hvidovre
Socialrådgiver
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Hvidovre Kommune
    Udløber snart

    Hvidovre Kommune - Porten

    Hvidovre Ungecenter, Børne- og Ungehjem Porten, søger en vågen nattevagt 31 timer om ugen i et 7-7 rul

    Fuldtid

    Bødkerporten 1, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Kære ansøger - vi leder efter dig, som kan være med til at sikre et roligt og trygt miljø om natten for de unge, der bor her. Du arbejder alene om natten, men er understøttet af den sovende rådighedsv... Læs mere
    Hvidovre Kommune

    Fuldtid

    Åmarkvej 1, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Sundholmsvej 22, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Har du brug for nye udfordringer? Og besidder du en skarp pen, der udspringer af hjertet på rette sted? Så har vi brug for dig til at træde ind som barselsvikar i myndighedsindsatsen i Hjemløse- og Ud... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Svendborggade 5, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Genopslag Er du ambitiøs omkring tidlig indsats og forebyggende arbejde med børn i alderen 0-6 år? Hos Borgercenter Børn og Unge (BBU) – City – Østerbro har vi øget fokus på tidlig indsats, hvorfor vi... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Brønshøjvej 17, 2700 Brønshøj, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Vil du være med, når vi handler akut, og det hele skal gå hurtigt? Vil du være en del af et stærkt fællesskab, hvor der er gode faglige udviklingsmuligheder? Vil du være med til at sikre en tidlig ind... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job