1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Rigshospitalet

Driftsansvarlig overlæge søges til ultralyd på Afdeling for Røntgen og Skanning, Rigshospitalet

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2603062
|
Indrykket for 20 dage siden
1-2 overlægestillinger i vores ultralydsafsnit er ledig til besættelse per 1. september 2024 eller efter aftale. Én af stillingerne er med henblik på varetagelse af overordnet driftsansvar i vores ultralydsafsnit.

Som driftsansvarlig overlæge vil du indtage en central rolle i udviklingen af vores afdeling. Vi søger en visionær og fremsynet person, der sætter en ære i at sikre, at patientens behov står i centrum for initiativer og beslutninger. I denne rolle vil du have det overordnede ansvar for at lede og udvikle ultralydsfunktionen sammen med et team af dygtige speciallæger og sygeplejersker, og have ansvar for at drive og implementere innovative løsninger, der forbedrer patientbehandlingen og sikrer høj kvalitet i alle aspekter af patientplejen. Du indgår sammen med afdelingens øvrige driftsansvarlige overlæger i den lægelige ledelse af afdelingen, hvor

Om ultralydsafsnittet
Ultralydsafsnittet betjener hele hospitalet og har et udstrakt samarbejde med alle hospitalets afdelinger, hvorfor der udføres mange typer af UL undersøgelser på patienter i alle aldersgrupper, samt et bredt spektrum af UL-vejledte interventionelle procedurer i diagnostisk og terapeutisk øjemed, f.eks. tumorablation som foregår i et tæt samarbejde med kirurgisk afdeling. En del undersøgelser foregår på intensiv, på sengeafsnit og på operationsgangen. Der er ugentlig deltagelse i MDT konferencer. Afdelingen har mange uddannelseslæger tilknyttet, som man gennem det daglige arbejde kommer til at deltage i undervisning og uddannelsen af.

Om afdelingen
Vi er en spændende og dynamisk afdeling, der udfører billeddiagnostik og intervention i hele det radiologiske spektrum med anvendelse af alle modaliteter fra konventionel radiologi, ultralyd, MR- og CT-scanning samt intervention, både kardiovaskulær og neurodiagnostik. Rigshospitalet har stort set alle specialer repræsenteret, samt et Level 1 traumecenter, der modtager patienter fra Sjælland og Bornholm. Vi arbejder tæt sammen med hospitalets afdelinger – både gennem daglige konferencer og MDT-konferencer. Afdelingen er på begge Rigshospitalets matrikler, hhv Blegdamsvej og Glostrupmatriklen. På Blegdamsvejmatriklen er en stor del af patienterne onkologiske patienter i udredning og kontrolforløb for kræftsygdom. Udover onkoradiologi varetages undersøgelser i thorax-, abdominal- og uroradiologi samt børneradiologi. Der er desuden en stor organtransplantationsaktivitet på Rigshospitalet.

Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i diagnostisk radiologi med solid erfaring indenfor ultralyd og dokumenteret erfaring med ultralydsvejledt tumorablation. Der foregår en del forskning i Radiologisk afdeling og der mulighed for at deltagelse i forskningsprojekter efter interesse. Ansøger må gerne være innovativ og have drivkraft til at indføre nye undersøgelsestyper.

Undervisning og forskning
Afsnittets speciallæger deltager i en række forskellige multidisciplinære tumorkonferencer på hospitalets kliniske afdelinger, ligesom alle deltager i undervisning af læger og studerende i uddannelsesforløb.

Vagt
Stillingen er som udgangspunkt vagtfri.

Reference
Stillingen som driftsansvarlig overlæge refererer til cheflægen i afdelingen.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst for overlæger indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Såfremt ansøger allerede er tjenestemand i Region Hovedstaden vil evt. ansættelse kunne ske på tjenestemandsvilkår.

Ansøgning
I ansøgningen skal der redegøres for kvalifikationer og interesser. Ansøgers kompetencer inden for de syv lægeroller skal beskrives i ansøgningen.

Yderligere oplysninger
Yderligere informationer om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Martin Lundsgaard Hansen på e-mail: [email protected]

Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos afdelingsledelsessekretær Nadia Petersen på e-mail: nadia.petersen.01egionh.dk, eller på telefon: 35 45 84 38.

Bedømmelsen af ansøgernes faglige kvalifikationer vil ske på grundlag af ansøgers oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder, ”Medicinsk ekspert, Samarbejder, Kommunikator, Leder og administrator, Akademiker, Sundhedsfremmer, Professionel”, jf. ”Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden for 2007”, der kan ses på www.regionh.dk.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Overlæge
København
Overlæge
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rigshospitalet

    Overlæge – Fertilitetsklinikken

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Axel Heides Gade 1, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job