1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Nyt job

Kulturministeriet, Departementet

1-2 generalister til kontor for Idræt og Folkeoplysning

Fuldtid

Permanent

Nybrogade 2, 1203 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2794910
|
Indrykket for 1 dage siden
Vil du arbejde med bredde- og eliteidræt, højskoler og det danske EU-formandskab i 2025? Vi søger lige nu 1-2 generalister til Kulturministeriets departement, der ønsker udvikling og alsidige udfordringer inden for policy-udvikling, regeringsprocesser, politiske forhandlinger og ministerbetjening i en både dansk og international kontekst.

Vi tilbyder

Kulturministeriets departement er en attraktiv og professionel arbejdsplads med højt ambitionsniveau. Du vil få en varieret hverdag med alsidige opgaver tæt på de politiske beslutninger, hvor der er fokus på at levere løsninger, der står på et solidt fagligt og juridisk grundlag.

Vi ønsker, at vores medarbejdere oplever stærk tilknytning og tilbyder derfor gode karrieremuligheder. Du vil hurtigt få selvstændigt ansvar og muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt. Du vil blive en del af en arbejdsplads, der organiserer sig efter de politiske mål, og som arbejder aktivt for at nå dem.

Om jobbet

Stillingen er placeret i kontoret for idræt og folkeoplysning, der har ansvaret for bredde- og eliteidrætten, højskoler, dansk EU-formandskab på sportsområdet, fjernelse af byrder for foreninger, esport, folkeoplysning samt både det danske mindretal syd for grænsen og det tyske mindretal i Danmark. I din ansættelse vil du derfor få et indgående kendskab og mulighed for at bidrage til en række områder, der betyder meget for livet i alle dele af Danmark.

Arbejdet indebærer regeringskoordinering, ministerbetjening, politiske forhandlinger, interessentinddragelse og pressehåndtering. Som generalist på området vil du derfor få embedsværkets grundlæggende redskaber godt på plads og komme tæt på politiske processer på områder, hvor der ofte er stor offentlig bevågenhed.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har en samfundsvidenskabelig uddannelse som fx cand.scient.pol., cand.polit., cand.jur. e.l. gerne med et par års erfaring fra centraladministrationen.
  • Har erfaring med ministerbetjening og gerne erfaring med koordinering af større projekter/sager tværministerielt.
  • Har interesse og flair for politisk betjening i en politisk styret organisation.
  • Kan formidle komplicerede problemstillinger klart og enkelt, både mundtligt og skriftligt.
  • Kan sætte dig ind i nye fagområder og problemstillinger hurtigt og effektivt.
  • Trives godt med et højt tempo, en omskiftelig hverdag og varierede opgaver.
Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende AC-overenskomst mellem staten og Akademikerne (AC overenskomsten). Du vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent. Stillingen er på fuld tid.

Forventet tiltrædelse er d. 1. marts 2025 eller snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Kulturministeriets departement og underliggende styrelse, og arbejdsstedet er Nybrogade 2, 1203 København K.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde godkendelsen under hele din ansættelse.

Yderligere oplysninger

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte kontorchef Søren Skou Bøllingtoft på 24 83 12 74 eller [email protected].

Eventuelle praktiske spørgsmål i forbindelse med din ansøgning kan rettes til HR-Partner Anne Sofie Eilertsen på 30 93 40 36 eller på mail [email protected].

Du kan læse mere om Kulturministeriet på www.kum.dk.

Ansøgning
Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.kum.dk/job senest søndag den 12. januar 2025. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”.

Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at afholde jobsamtaler i uge 3 og 4.

Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fuldmægtig
København
Fuldmægtig
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne
    Nyt job

    Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne

    Juridisk fuldmægtig til Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne

    Fuldtid

    Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

    Vil du med ud og ekspropriere til større statslige anlægsprojekter? Kommissarius ved Statens Ekspro-priationer på Øerne søger en juridisk fuldmægtig med start hurtigst muligt, som skal hjælpe med at s... Læs mere
    Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job