1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Holbæk

Region Sjælland

1-årigt vikariat som socialrådgiver for socialt udsatte patienter samt for Arbejdsmedicin afd., Holbæk Sygehus

Fuldtid

Tidsbegrænset

Holbæk

SE PÅ KORT
ID: 2860248
|
Indrykket for 6 dage siden

Trænger du til at prøve kræfter med noget nyt?

Måske er du socialrådgiver i en kommune og har lyst til at prøve socialrådgiveropgaven på et sygehus?

Vi søger en socialrådgiver, som vil være barselsvikar for vores for socialt udsatte patienter på sygehuset og for de arbejdsmedicinske patienter.

Socialrådgiveropgaven i Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling

Vores dygtige socialrådgiver skal på barsel og vi søger en vikar til en 1-årig stilling, som socialrådgiver for socialt udsatte patienter på sygehuset og for de arbejdsmedicinske patienter. Afhængig af din baggrund og ønsker, kan vi sammensætte stillingen og opgaverne, som det passer til dig. Det er fx muligt at varetage den samlede fuldtidsstilling eller bare have en deltidsstilling i en af områderne.

Vores nuværende socialrådgiver har en kombineret stilling med 3 dage om ugen i socialteamet, hvor opgaven er at være socialrådgiver for de socialt udsatte patienter på sygehuset i samarbejde med socialsygeplejerskerne. De andre to dage er opgaven at være socialrådgiver i arbejdsmedicin og bidrage med socialfaglig sparring og rådgivning om arbejdsfastholdelse, sygemelding, kontaktforløb i jobcenteret mv.

Socialrådgiver for socialt udsatte

Socialrådgiveren for socialt udsatte har, sammen med socialsygeplejerskerne, sin daglige gang på hele sygehuset og understøtter de kliniske afdelinger i varetagelse af socialt udsatte patienters behov ved, at varetage kontakt og støtte til de socialt udsatte patienter, samt være brobyggere og varetage en koordinerende funktion til kommune og andre samarbejdspartnere.

Socialrådgiveren skal yde socialfaglig støtte til patienter mhp. at understøtte værdighed, livskvalitet og mestring i eget liv, med fokus på løsninger tilpasset den enkelte. Opgaverne er mangeartede, fx samtaler med patienter, afholde koordinerede indsatsplansmøder, varetage kontakt til kommuner og private aktører ift. støttebehov, bolig, forsørgelse mv. Derudover forventes socialrådgiveren at kunne formidle relevant viden til medarbejdere på sygehuset, fx mundtlige oplæg vedrørende lovgivning og socialområdet.

Socialrådgiver i arbejdsmedicin

Som socialrådgiver i arbejdsmedicin skal du bidrage med socialfaglig sparring og rådgivning i relation til arbejdsfastholdelse, sygemelding, kontaktforløb i jobcenteret mv. såvel som sparring med læger og psykologer i arbejdsmedicin, fx på de arbejdsmedicinske patientkonferencer. Du vil også varetage samtaler med- og rådgivning af, arbejdsmedicinske patienter - selvstændigt eller i samarbejde med enhedens øvrige personale.

Du vil som socialrådgiver også have fagligt fællesskab og samarbejde med afdelingens anden socialrådgiver, som er socialfaglige konsulent i den socialmedicinske enhed. I samarbejde med den socialfaglige konsulent i socialmedicin vil du skulle bringe socialfaglig viden i spil, formidle viden fx som mundtlige oplæg og udarbejde skriftlig information, statusnotater og høringssvar. Du vil blive inddraget i at understøtte aktiviteter, kvalitet og udvikling i afdelingen, herunder koordinering og udvikling af driftsopgaver, undervisning, samt sikring af det gode samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, fx kommuner og fagforeninger.

Om os

Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus består af en arbejdsmedicinsk og en socialmedicinsk enhed i samme hus og varetager de arbejds- og socialmedicinske opgaver i Region Sjælland. Samlet består afdelingen af knap 60 medarbejdere, heraf ca. 40 læger med samfundsmedicinsk, arbejdsmedicinsk, almenmedicinsk eller psykiatrisk baggrund. I afdelingen er desuden lægesekretærer, socialsygeplejersker, psykologer samt seniorforskere og ph.d.-studerende. Vi har en aktiv forskningssektion og bidrager bredt til undervisning og formidling.

Holbæk Sygehus’ socialteam består af to socialsygeplejersker og en socialrådgiver, der har base i den socialmedicinske enhed i Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling, men har funktion på hele Holbæk Sygehus. Socialteamet arbejder tæt sammen, men med stor selvstændighed i det daglige arbejde.

Arbejdsmedicinsk Enhed varetager ambulant klinisk patientudredning og rådgivning af sammenhæng mellem helbred og arbejds- eller miljømæssige eksponeringer, dvs. eksponerings- og årsagsvurdering.

Vi har fokus op at yde god rådgivning fx om erhvervsrådgivning om fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet, støtte og behandlingsmuligheder samt ift. forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer. Vi deltager i undervisning, rundbordssamtaler og arbejdspladsbesøg. Socialrådgiver er en integreret del af den arbejdsmedicinske opgave.

Hvem er du?

Vi søger en socialrådgiver, der er dygtig, engageret og med interesse i at hjælpe vores udsatte patienter. Du skal være anerkendende, tillidsskabende, god til brobyggende opgaver samt god til at møde vores patienter med respekt, så du kan understøtte deres værdighed, livskvalitet og mestring i eget liv.

Du er uddannet socialrådgiver og har viden om og arbejdserfaring med social- og beskæftigelseslovgivning, rehabilitering af og indsatsmuligheder for udsatte borgere. Du har kendskab til sagsbehandling og arbejdsgange i kommunerne, kendskab til lovgivningen på sundheds- og psykiatriområdet og socialområdet samt gerne erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og viden om og arbejdserfaring med arbejdsfastholdelse og arbejdsrettet rehabilitering.

Du skal kunne tage selvstændigt ansvar for egen tid, være udviklings- og løsningsorienteret og være god til at organisere og prioritere opgaver i dialog med kollegaer. Vi forventer, at du har gode kommunikationsevner, mundtligt som skriftligt og at du kan samarbejde respektfuldt med kollegaer, både internt og eksternt i relation til både medarbejdere, samarbejdspartnere og interessenter.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi kan tilbyde et 1-årigt barselsvikariat, der giver en unik mulighed for at prøve kræfter i med en spændende funktion med meningsfulde arbejdsopgaver. Du vil blive del af et velfungerende socialteam med to erfarne socialsygeplejersker. Vi tænker, at dette er en unik en mulighed for at lære ”den anden side af bordet” at kende, fx som orlov fra en stilling i kommunalt regi.

Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling er en dejlig arbejdsplads beliggende på Holbæk Sygehus, tæt på Holbæk Station. Vi har et godt arbejdsmiljø, med god stemning og en uformel omgangstone. Vi har daglig konference, men også løbende kollegial sparring. Vi har fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen og tradition for at løfte i flok, støtte hinanden og udvikle os i fællesskab. Vi prioriterer uddannelse og forskning højt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er vagtfri og fuld tid, men som beskrevet er deltidsstilling også mulighed.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen skal indsendes via linket på www.regionsjaelland.dk. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere om stillingen, og de muligheder, som ligger i jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Ansøgningsfrist d. 16.03.25

Samtaler d. 25.03.25

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialrådgiver
Holbæk
Socialrådgiver
Sjælland
Sundhed
Holbæk
Sundhed
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Region Sjælland

    Specialiseret palliativ sygeplejerske til Palliativ Team i Holbæk

    Deltid

    Holbæk

    Indrykket i dag

Søg efter andre job