1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København
Nyt job

Rigshospitalet

1. reservelæge søges til Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet, C

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2865983
|
Indrykket i dag
Ved Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet, Kirurgisk søjle, C, Center for Kræft Organsygdomme Rigshospitalet, Inge Lehmannsvej, 2100 København Ø er en stilling som 1. reservelæge til besættelse snarest.

Stillingen er en 1. reservelægestilling initialt bredt indenfor afdelingens fagområder med forventning om senere specialisering. For at være kvalificeret til stillingen kræves erfaring på akut kirurgi og traumeområdet. Det vægtes højt at ansøger har kendskab til afdelingens øvrige højtspecialiserede kirurgi.

Afdelingen ønsker at øge fokus på de akutte højrisiko abdominalkirurgiske patienter således, at disse håndteres i videst muligt omfang efter ERAS-retningslinjer med faste behandlingsprogrammer. Ansøger forventes at bidrage til optimering og kvalitetssikring af fast-track-forløb i samarbejde med anæstesiologer, og kirurgiske sygeplejersker, samt i det daglige samarbejde om tværfaglige funktioner i ad hoc sammensatte traume- og operationsteams.

Indenfor fagområdet spiserør, overgangszone og mavesæk (ECV) udføres ca. 80 indgreb for overgangszonecancer om året, samt yderligere ca. 100 ECV-kirurgiske indgreb, hvoraf hovedparten udføres robotassisteret laparoskopisk. Herudover gennemføres årligt ca. 3000 overvejende avancerede terapeutiske procedurer, der bl.a. omfatter ERCP, EMR i øvre gastrointestinalkanal.

I fagområdet lever-, pancreas- og galdegangskirurgi (HPB-kirurgi) udføres årligt ca. 250 leverresektioner, ca. 200 pancreasresektioner, ca. 60 levertransplantationer og 0-5 pancreastransplantationer overvejende kombineret med nyretransplantationer. Hertil kommer komplikationskirurgi i forbindelse med iatrogene galdevejslæsioner og i størrelsesordenen 20 Klatskins-operationer.

Indenfor fagområdet akut kirurgi udføres komplikations-, traume og nedre kirurgi for forskelligartede lidelser på ca. 200 patienter årligt.

Ved fagområdet nedre kirurgi betjenes cancer på tværs af alle specialer (ortopædisk, gynækologisk og urologisk onkokirurgi), samt ved multiorganindvækst og kombinationsoperationer.

Børnekirurgien omfatter både hovedfunktioner og højtspecialiserede funktioner og for hovedfunktionsområdet medvirker ansøgerne ved betjening af hovedfunktionerne i vagten i samarbejde med mellemvagten og den børnekirurgiske speciallæge.

Afdelingen råder også over en avanceret endoskopifunktion, hvor deltagelse i terapeutiske og diagnostiske endoskopier vil være en del af arbejdsopgaven.

Stillingen er forbundet med vagtforpligtigelse som speciallægevagt i tilstedeværelse.

Vi tilbyder et spændende job, hvor du kommer til at fungere på lige fod med klinikkens øvrige læger og kan bidrage til udviklingen indenfor alle aspekter af abdominal-kirurgien med mulighed for deltagelse i opbygning af den minimalt invasiv robotassisterede kirurgi indenfor de ovenfor nævnte områder.

Hovedansvarsområdet vil indledningsvist være akut kirurgiske område med henblik på bredest mulig uddannelse før, mulighed for tilvalg af et af afdelingens specialiserede områder kan medføre fagområdeuddannelse og erhvervelse af europæisk certificering, hvilket vil blive understøttet af afdelingen.

Ansøgeren skal være speciallæge i kirurgi og ved bedømmelse af ansøgeren vil der udover bred klinisk erfaring og operative færdigheder blive lagt vægt på deltagelse i undervisning og forskning.

Afdelingen har en præ- og postgraduat uddannelsesforpligtigelse for læger og andre personalegrupper, og ansøgeren skal derfor være villig til at deltage i både præ- og postgraduat undervisning af såvel læger som sygeplejersker.

Stillings- og funktionsbeskrivelse samt nærmere afdelingsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til cheflæge, ph.d., MPG Jens Hillingsø, telefon: 35 45 87 80, og det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan dokumenteres kompetencer indenfor de 7 lægeroller.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Yngre Læger.

Ansøgningen stiles til cheflæge Jens Hillingsø og sendes via link senest d. 15. marts 2025.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Reservelæge
København
Reservelæge
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Bispebjerg Hospital

    Ved Geriatrisk funktion, Geriatrisk og Palliativ afdeling GP, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en introduktionsstilling (nr. 1309540-01-i-01) ledig til besættelse 01.05.2025.

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Udløber snart
Søg efter andre job