Vil du være vores nye kollega?
Vi søger 2 erfarne psykologer med lyst og interesse i den ambulante ungdomspsykiatri, hvor hovedparten af arbejdet består i psykiatrisk udredning af unge.
I Ungdomspsykiatrien udreder og behandler vi unge fra 14 til 18 (21) år bredt, og i TUP 1 er der primært fokus på ADHD, autisme, OCD, angst og psykoser samt depression.
Vi varetager udredning og i mindre omfang behandling af komplekse psykiatriske problemstillinger på et højt specialiseret niveau.
I vores arbejde lægger vi vægt på, at vi hjælper, der hvor behovet er størst og er med til at gøre en forskel for de allermest syge unge og deres familier. Det er afgørende, at du har lyst til det udredende arbejde, da der henvises mange unge til vurdering/udredning.
Der er tale om 2 faste stillinger på fuld tid i Team for Ungdomspsykiatri (TUP 1) i Skejby, dvs. 37 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 01.04.2025.
Arbejdstiden er placeret på hverdage inden for tidsrummet 7.30 til 18.00.
Afsnittet er beliggende på to matrikler Skejby og Gødstrup og stillingen er med fremmøde i Skejby.
I det samlede TUP1 arbejdes der vedvarende med harmonisering af tilbuddet til patienter og pårørende i tæt samarbejde med det andet ambulante ungdomspsykiatriske ambulatorium, TUP2.
Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende arbejde med kompetente og engagerede kolleger i en organisation, der vedvarende er i udvikling og optaget af samstemning af tilbuddene på tværs i organisationen.
Ud over udrednings- og behandlingsarbejdet kan der være opgaver indenfor psykoedukation, supervision, daglig vejledning af psykologpraktikanter og ad hoc arbejdsgrupper med fagligt eller organisatorisk indhold.
Team for Ungdomspsykiatri består af læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og sekretærer og vi lægger vægt på det tværfaglige samarbejde.
Ved ansøgningen vil der blive lagt vægt på:
Vi tilbyder dig:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten.
Du kan få flere oplysninger hos psykolog og koordinator Brian Lang tlf. 40248152 eller hos Oversygeplejerske og afsnitsleder Iben Laursen tlf. 30523264, begge Team for Ungdomspsykiatri.
Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på www.bua.rm.dk.
Ansøgningsfrist: d. 05.02.2025
Samtaler afholdes: d. 17.02.2025
I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering, som skal vedligeholdes efter gældende retningslinje.
Alle medarbejdere skal kunne anvende deeskalerende metoder til påkrævede situationer og, afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere også kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold. Dele af vores sikkerhedsmæssige foranstaltninger går på tværs af børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien, såsom tværgående alarmhold, og løses derfor i fællesskab med medarbejdere fra voksenpsykiatriske afdelinger.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2024 4.917 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 8.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2024 et nettobudget på 327 mio. kr. og pr. 1/1-2025 520 årsværk fordelt på 572 medarbejdere.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir