Vi søger 2 ergoterapeuter til henholdsvis en fast stilling samt til et barselsvikariat i perioden d. 1/5 2025 – 1/2 2026, med mulighed for forlængelse, til Sengeafsnit 2, sensomotorisk subspeciale, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Hospitalsenhed Midt Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger med start d. 1/5 2025 eller efter aftale. Arbejdstiden omfatter dag-, aften- og weekendarbejde.
Om stillingerne
Kan du nikke genkendende til nedenstående udsagn, så er du måske vores nye kollega i Sengeafsnit 2?
Som ergoterapeut ansat på Sengeafsnit 2 får du
Om Sengeafsnit 2
Sengeafsnit 2 er en del af det sensomotoriske subspeciale og behandler patienter, hvor følgetilstanden til den erhvervede hjerneskade overvejende er præget af svære sensomotoriske problematikker f.eks. føle- og sanseforstyrrelser, pareser, dysfagi og/eller dystoniske tilstande. Samtidig har mange patienter kognitive vanskeligheder som for eksempel bevidsthedsforstyrrelser, afasi, apraksi eller neglekt.
Vi arbejder i tværfaglige teams omkring den enkelte patient. Det nære team består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt behandlingsansvarlig læge. Teamet suppleres med talepædagoger, neuropsykologer, socialrådgivere og diætister.
Som ergoterapeut er du ansat i afsnittet, og dagen planlægges i samarbejde med dine tværfaglige kolleger med udgangspunkt i patienternes behov og målsætningerne for neurorehabiliteringen.
Den ergoterapeutiske indsats er kendetegnet ved
Patientgruppen har komplekse problemstillinger og kræver derfor ofte en høj grad af kreativitet i forhold til at bruge din ergoterapeutiske tilgang i patientens neurorehabilitering. Fagligheden er naturligvis i højsædet, samtidig med at vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø.
Om Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskadede. Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra hele Vestdanmark, dvs. Jylland og Fyn.
Regionshospitalet Hammel Neurocenter har 84 behandlingspladser og behandler årligt 700 patienter. Der er ca. 520 ansatte, heraf 60 fysioterapeuter og 60 ergoterapeuter. Se nærmere om Hammel Neurocenter her Regionshospitalet Hammel Neurocenter - Til patienter og pårørende - Hospitalsenhed Midt
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Ledende terapeut Anne Præst på tlf. +4522777310.
Dato for samtaler
Vi forventer at afholde samtaler den 10. marts 2025.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 2. marts 2025. Anfør hvorvidt du søger begge stillinger, dvs. både den faste stilling og vikariatet i din ansøgning.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir