Globe Institute søger to proaktive, servicemindede og dedikerede personer til understøttelse af strategiske og tværgående ledelsesopgaver.
Vi tilbyder Et attraktivt job med stor selvstændighed, afveksling i opgaver og bred kontaktflade eksternt og internt. Du bliver en del af en professional administration, der består af 8 engagerede medarbejdere, som varetager en varieret opgaveportefølje på et institut hvis faglighed går på tværs af discipliner, ledes af internationalt anerkendte forskere og som leverer undervisning og forskning på førende internationalt niveau.
Administrationens mål er at sikre et godt samarbejde og en høj grad af professionalisme, der understøtter effektive og serviceorienterede løsninger i betjeningen af instituttets ledelse og forskere. Administrationen varetager forskellige opgaver indenfor ledelsesbetjening herunder HR og økonomirelaterede lokale opgaver, sekretariatsbetjening af råd og udvalg, projektledelse af faglige og organisatoriske projekter inden for instituttet, forskerstøtte, lokal kommunikation og events, og administrativ understøttelse af sektioner og tilhørende ansatte.
Vi lægger vægt på kvalitet og faglighed i arbejdet, og vi har en uhøjtidelig, åben og respektfuld omgangstone. Vi er desuden en fleksibel arbejdsplads, der prioriterer kontinuerlig faglig og personlig udvikling samt en passende balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Arbejdsopgaver Overordnet set vil arbejdsopgaverne være en kombination af udviklings- og løbende driftsopgaver. Du kommer til at samarbejde med de andre medarbejdere i instituttets administrative stab, forskningssektionerne, fakultetet og universitetets fællesadministration.
Opgaverne i den ene stilling omfatter:
- Ledelsesbetjening af bl.a. vice-institutleder for forskning herunder administrativ understøttelse til udvikling og facilitering af processer, aktiviteter, events, og seminarer
- Analyse af data og skriftlig udarbejdelse af oplæg, præsentationer og notater vedr. f.eks. instituttets forskning, forskningsansøgninger, eksterne finansiering eller organisation
- Sekretariatsbetjening af instituttets Forskerkollegium, herunder organisering af møder, mødemateriale, referat og facilitering af opfølgende initiativer
- Evt. sekretariatsbetjening af ”Life, Earth and Environmental Sciences” ph.d. programs styregruppe, herunder organisering af møder, mødemateriale, referat og facilitering af opfølgende initiativer, aktiviteter og events i programmet, tekst til hjemmeside, m.m.
- Understøtte og koordinere proces for indgåelse af samarbejdsaftaler med eksterne parter
- Facilitering af proces ifm. nominering af forskere til priser i samarbejde med fakultetet
- Formidling af information til instituttets ansatte
Opgaverne i den anden stilling omfatter:
- Ledelsesunderstøttelse af strategiske ansættelser, herunder forfremmelsesprogram samt koordinering af nedsættelses af bedømmelses- og ansættelsesudvalg og facilitering af proces ift. HR
- Understøttelse af øvrige initiativer ift. karriere- og kompetenceudvikling samt planlægning og opfølgning på disse, herunder medarbejderudviklingssamtaler og tenure-track forløb
- Sekretariatsbetjening af lokalt arbejdsmiljøudvalg
- Lokal understøttelse af APV proces
- Bidrage til udvikling og vedligeholdelse af velkomstmateriale til nye medarbejdere og afholdelse af instituttets onboardingmøder
- Support til instituttets programmer indenfor diversitet og bæredygtighed
- Evt. support til sektioner
Dine kvalifikationer - Du har sans for detaljer, er god til at planlægge, koordinere, og arbejder systematisk og struktureret
- Du har gode analytiske kompetencer og forstår at tænke i processer relateret til resten af organisationen.
- Du er udviklings- og løsningsorienteret og åben over for nye opgaver.
- Du er serviceminded, imødekommende og har gode samarbejdsevner.
- Du trives med både drifts- og udviklingsopgaver, samt et højt tempo i hverdagen
- Du kan gribe uforudsete opgaver, tager ansvar og følger opgaverne helt til dørs
- Du er interesseret i at sætte dig ind i nye områder og fagligheder
- Du er skarp og nøjagtig i din kommunikation og har gode formuleringsevner på både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt
- Erfaring med ledelsesbetjening er en fordel, men ikke et krav
Om Globe Institute Globe Institute er et ambitiøst institut ledet af internationalt anerkendte forskere. Instituttets faglighed går på tværs af discipliner, og der forskes i universets, jordens og livets oprindelse, udvikling, mangfoldighed og vedligeholdelse i en foranderlig verden.
Globe Institute udvikler endvidere tværvidenskabelige uddannelsestilbud til universitetets studerende og formidler bredt til offentligheden og leverer forskningsbaseret rådgivning til offentlige institutioner. Instituttet har ca. 280 medarbejdere.
Du kan læse om instituttet på https://globe.ku.dk/
Løn og ansættelsesforhold Ansættelsen er på fuld tid og vil ske med indplacering som fuldmægtig eller specialkonsulent alt efter kvalifikationer og er efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten (AC-overenskomsten). Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Stillingen er placeret i administrationen med reference til administrationschefen.
Din ansøgning Søg stillingen elektronisk ved at klikke på ’
Søg stillingen’ nedenfor senest
9. januar 2025.
Vedhæft motiveret ansøgning, CV samt dokumentation for relevant uddannelse. Materiale modtaget efter ansøgningsfristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Stillingerne ønskes besat så hurtigt som muligt.
Spørgsmål Nærmere oplysninger om stillingen fås hos Administrationschef Sanne Christoffersen, tlf. +45 23 64 96 32 eller e-mail:
[email protected].
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering, som træder i kraft den 1. marts 2025. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte administrationschef Sanne Christoffersen, tlf 23649632.
Du kan også læse mere her