Introduktionsstillinger i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi er ledige til besættelse som 1-årig stilling med start den 1. april 2025, eller efter aftale.
Stillingsnummer 6620-36-01-i-03 og 6620-36-01-i-50.
Vores afdeling har ry for at være et godt klinisk undervisningssted med et højt akademisk niveau. Vi tilstræber, at patientforløb er baseret på ypperste faglige standard i et solidt tværfagligt samarbejde med afdelingens plejepersonale, diætister, laboranter, sekretærer og fysioterapeuter.
Atmosfæren på afdelingen er præget af humor og en uformel tone, hvor sammenhængskraften i lægegruppen har en høj prioritet.
Som introlæge vil du indgå i vagt i to-holdsdrift til modtagelse af akutte medicinske patienter i AKUT Afdelingen samt på egen afdeling.
I løbet af de 12 måneders ansættelse vil der både være fokus på vagter i Akutmodtagelsen, stuegang på egen afdeling samt endoskopisk simulator certificering og slutteligt klinikkens ambulante patienter med mulighed for skopier på akutsporet.
Der er således rig mulighed for at erhverve sig færdigheder inden for både intern medicin og højt specialiseret gastroenterologi og hepatologi.
Vores evidensbaserede kliniske tilgang til sygdom understøttes af en specialeforskningsenhed i rivende udvikling. Aktuelt har vi ca. 25 fuldtidsforskere ansat i et ung dynamisk forskningsmiljø. Er du forskningsinteresseret, vil der være mulighed for i større eller mindre omfang at blive inddraget i afdelingens forskning.
Som vores kommende kollega ser vi gerne en nysgerrig, omhyggelig og fleksibel holdspiller, der sammen med os vil investere kræfter i at have et fantastisk arbejdssted.
Har du spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig ledende overlæge, Janne Fassov på tlf. 2675 6602.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Ansøgningsfrist torsdag den 20. februar 2025.
Samtaler forventes at finde sted tirsdag den 25. februar 2025.
Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir