2 Ledige Introduktionsstillinger til Klinisk Onkologi Vi har to ledige introduktionsstillinger i onkologi til besættelse pr. 1. juni 2025 i Onkologisk Palliativ Afdeling Hillerød Hospital (9 måneder) og på Herlev Hospital (3 måneder).
Onkologisk Palliativ Afdeling består af et onkologisk ambulatorium, hvor der dagligt møder ca. 60-70 patienter til behandling og kontrol, samt sengeafsnit med 16 sengepladser. Derudover har afdelingen et specialiseret palliativt afsnit, lokaliseret i Frederikssund. Der er plads til 10 patienter, og der er tilknyttet et specialiseret udkørende palliativt team bestående af læger og sygeplejersker, der behandler komplekse, palliative problemstillinger hos patienter med behov for specialiseret palliation.
Onkologisk Ambulatorium tilbyder medicinsk behandling af brystkræft (cancer mammae), tyktarmskræft (coloncancer) og lungekræft (cancer pulmonis). Behandlingen sker i tæt samarbejde med de henvisende afdelinger, hvor planlægningen af behandlingen sker ved de såkaldte multidisciplinære konferencer og sædvanligvis gennem de såkaldte pakkeforløb.
På onkologisk sengeafsnit er indlagt onkologiske patienter, enten til kemoterapi eller til behandling af komplikationer. Afdelingen har et tæt samarbejde med palliativ enhed i Frederikssund. I samarbejde med fysioterapien tilbyder afdelingen rehabilitering i form af fysisk træning på hospitalet. Endvidere er der til afdelingen ansat psykolog og tilknyttet socialrådgiver, diætist, præst og ergoterapeut.
Afdelingen er stadig under forandring og gruppen af speciallæger forventes at bidrage til denne udvikling med initiativ og et stort engagement. Uddannelse har allerede en ganske særlig status i afdelingen og fremadrettet skal satsningen på forskning øges betydeligt.
Ud over introduktionslæger uddanner afdelingen også yngre læger i hoveduddannelsesstillinger i onkologi og afdelingen er velfungerende med et godt tværfagligt samarbejde og stor mulighed for supervision. Introduktionslægen forventes at bidrage til det tværfaglige samt til det kollegiale og være en aktiv medspiller i teamsamarbejde.
Afdelingen deltager i studenterundervisningen for Københavns Universitet.
Om forløbet Stillingen er opbygget således, at du starter med 9 måneder på Nordsjællands Hospital (Hillerød) efterfulgt af 3 måneder på centerafdeling (Herlev) primært mhp. stråleterapi og vagtfunktion.
Der udformes en individuel uddannelsesplan, som sikrer kontinuerlig supervision, og at samtlige I-læge kompetencer, i relation til de 7 roller, opnås.
Arbejdstilrettelæggelse Stillingen omfatter udelukkende dagfunktion, da for- og mellemvagtslaget dækkes af de medicin-ske afdelinger i aften/nattetimer. Onkologisk afdeling har selvstændigt bagvagtslag.
Arbejdet i dagtiden er meget alsidigt - der er både stuegang, ambulatoriefunktion samt akut-funktion med håndtering af akutte onkologiske problemstillinger.
Der er mulighed for fokuseret ophold på palliativt afsnit.
Der er gode muligheder for supervision af ældre kollegaer ved alle funktioner i sideløbende spor, og der vil være mulighed for at deltage i de tværfaglige konferencer samt supervision ved afdelingens psykolog.
Undervisning Formaliseret undervisning Hver tirsdag og onsdag er der morgenundervisning, hvor lægerne skiftes til at undervise. Hver torsdag gennemgås UTH. Desuden bliver der jævnligt inviteret eksterne undervisere fra andre specialer.
Konferencer/Subunit - Daglige morgenkonferencer med efterfølgende ”Subunit”-konferencer i de tre diagnose-grupper.
- Mandag og torsdag kl. 8.30 - 8.45 er der røntgen konference, hvor patienters scanninger/røntgensvar gennemses.
- Daglige middagskonferencer fra kl. 14.00-14.30. Her bliver de indlagte patienter gennemgået, så vagthavende er klar over, hvilke patienter der skal samles op på til aftenstuegang. Endvidere gennemgås de ny indlagte patienter og der er mulighed for at gennemgå kompli-cerede ambulante patienter.
- Der er psykolog supervision - et tilbud til alle læger på afdelingen.
Endvidere vil psykologen være med i skemalagte superviserede samtaler mhp at højne kommunikationen for alle læger.
Læringsværdien af disse konferencer ses primært som præsentation af problem, overblik over forløb og visualisering af behandlingsstrategi.
Kurser Der vil i forløbet være mulighed for deltagelse i de almene kurser i ledelse og administration og vejledning i klinikken, samt flere specialespecifikke kurser inden for onkologi, inkl. stråleterapi.
Der kan være mulighed for kongresdeltagelse.
Vi forventer, at du - Arbejder professionelt og engageret med at udvikle dine kompetencer i forhold til alle 7 roller, som en kommende speciallæge skal mestre.
- Er engageret i egen videreuddannelse.
- Har humor og bidrager til et godt miljø.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Bolig kan om muligt stilles til rådighed.
Ansøgningsfrist 15. marts 2025
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Anna Andreeva tlf. 48 29 75 00 eller ledende overlæge Hella Danø 48 29 73 09. Ansøgning samt CV sendes elektronisk via link på siden.