Vi søger 2 pædagogmedhjælpere med start 1. januar 2025, der brænder for at være en del af hverdagen i vores SFO. Vi er i gang med en spændende proces, hvor du som pædagogmedhjælper får muligheden for at være med til at skabe et endnu bedre SFO-tilbud for vores skønne børn. Vi er optaget af at skabe et godt, trygt og udviklende børnefællesskab. Du vil blive en del af et arbejdsfællesskab af nærværende og engagerede kolleger, hvor vi sammen skaber en god og tryg hverdag for børn og forældre.
Stillingerne er i SFO’en, hvor vi har børn 0.- 6. klasse.
Dine vigtigste opgaver
- At du tager udgangspunkt i at børn er forskellige.
- At du vil indgå i leg og aktivitet med børn.
- At du deltager aktivt og engageret i arbejdsfællesskabet med kolleger.
- At du tager ansvar i både pædagogiske og praktiske opgaver.
Vi forventer
- At du er åben og imødekommende.
- At du er nærværende i dit møde med børn og forældre.
- At du er fleksibel og stabil.
- At du er nysgerrig.
- At du er god til at lege og igangsætte aktiviteter – og selv er deltagende.
- At du har mod til at spørge, hvis du bliver I tvivl.
Vi kan tilbyde dig
Vi er en SFO på en mindre skole hvor vi pt har 89 indskrevne børn. Vi arbejder tæt sammen med skoledelen om at skabe den bedste hverdag for vores fælles børn. Vi er meget optaget af at have en imødekommende kultur for både børn, forældre og personale. Vi er optaget af at skabe et inkluderende miljø for alle børn, hvor der er højt til loftet og plads til forskelligheder. Ud over SFO’ens lokaler har vi adgang til legeplads, bålhytte, sportsplads, gymnastiksal og skolens øvrige faglokaler.
Når du starter, vil du blive tilknyttet en mentor, der vil hjælpe dig i opstarten – og som kan vejlede dig ift. det pædagogiske arbejde og den pædagogiske praksis i SFO’en.
Hvis du kan se dig selv som en del af vores SFO hører vi meget gerne fra dig.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsvilkår efter gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling på 25 timer og en midlertidig stilling på 25 timer ( til den 31. juli 2025 ) begge med start den 1. januar 2025.
Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning så vi har den senest den 25. november 2024. Vi holder ansættelsessamtaler den 27. november 2024.
Har du lyst til at vide mere, kan du kontakte
SFO-leder Winnie Nielsen på tlf. 2912 1447 eller på mail
[email protected]Skoleleder, Henrik Andersen på tlf. 2931 7215 eller på mail
[email protected] Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.