1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Struer

Struer Kommune

2 Socialrådgivere/Socialformidlere til sygedagpenge & jobafklaring

Fuldtid

Permanent

Peter Bangs Vej 15, 7600 Struer, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2766703
|
Indrykket for 2 dage siden

Der er sådan set ikke noget galt med dit job. Men du keder dig måske lidt. Og du har potentiale til at udvikle dig. Hvis bare kollegerne var lidt sjovere og chefen var lidt mere fleksibel. Nå, ja du er måske imod storrumskontor. Men kun lidt - for du ved jo godt at alternativet er forfærdeligt, fordi du hellere vil være tæt på dine kolleger end bag en lukket dør. 

Går du også altid iført løsningsfokuserede sko? Er du en fleksibel ildsjæl, der altid er et skridt foran og elsker en hverdag hvor 2 dage ikke er ens – så er det netop nu du skal slå til! 

Der er ikke langt fra tanke til handling hos os. Vi smøger ærmerne op, tænker kreativt og sætter de indsatser i gang som sikre borgernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet! Så hvis du er klar til at understøtte myndighedsarbejdet med et stærkt jobrettet fokus, så har vi netop stillingen til dig! 

Vi er en organisation, der prioriterer nytækning og udvikling og glæder os til at inddrage dine ideer og erfaringer. 

Vi tilbyder: 

  • De sjove kollegaer og den fleksible chef – Det bedste teamfælleskab.
  • Teamets bedste stol, i et sjovt og livligt kontorlandskab 
  • God lokallønsaftale 
  • Individuel arbejdspladstilretning 
  • En bred opgavesammensætning – primært jobrådgiveropgaver men suppleret med jobformidler og mentorfunktion, idet omfang dine borgere har behov for det.
  • God mulighed for sparring/oplæring 
  • Fleksibel arbejdstid og gode muligheder for hjemmearbejde


Opgaver i stillingen:

  • At understøtte sygedagpenge- og jobafklaringsborgere i kortest mulig vej tilbage til arbejdsmarkedet
  • At fastholde borgere i job, trods helbredsmæssige udfordringer

Herunder

  • Afholde ressourcefokuserede borgersamtaler med fokus på arbejdsdygtighed og ressourcer.
  • udarbejde ABC-jobplan, sikre realistiske jobmål, hjælpe borger med at udarbejde CV. 
  • Kontakt til arbejdsgivere/virksomheder vedrørende jobfastholdelse.
  • Tværfagligt samarbejde og deltagelse i rundbordssamtaler med arbejdsgivere, læger, a-kasser og andre relevante aktører
  • Træffe afgørelser om f.eks. arbejdsdygtighed og manglende medvirken/sanktioner.
  • Forberede sager, som skal forelægges rehabiliteringsteamet og deltagelse i møder i rehabiliteringsteamet
  • At yde råd og vejledning om jobfastholdelse, herunder § 56 og 58a aftaler, fast track, mentor, virksomhedspraktik, løntilskud, hjælpemidler, personlig assistance m.v.
  • Iværksættelse af virksomhedspraktikker mhp. at udvikle og beskrive borgernes arbejdsevne. 
  • Og meget andet spændende…


Du kommer med:

  • Handlekraft og arbejdslyst og du befinder dig godt i myndighedsrollen 
  • Erfaring fra beskæftigelsesområdet, meget gerne med sygedagpengeerfaring
  • Et ressourceorienteret fokus, hvor du ser udviklingspotentiale sammen med den enkelte borger
  • Evnen til at arbejde struktureret og selvstændigt
  • Gode relationelle kompetencer
  • Lysten og forståelsen for at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Evnen og lysten til at arbejde helhedsorienteret og på tværs af målgrupper, samt løbende at udvikle vores fælles sygedagpengepraksis. 
  • Mulighed for at stille egen bil til rådighed i arbejdet

 

Du vil blive godt oplært af dine fremtidige kollegaer i sygedagpengeteamet. 

Vi er en kommune, hvor du kan være sikker på, at du er TÆT PÅ dine kolleger, TÆT PÅ ledelsen og derved er der ikke langt fra tanke til handling. 


Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen aflønnes efter DS/HK-Kommunal overenskomsten efter principperne om Ny Løn og gældende overenskomst.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Yderligere oplysninger:
Er du interesseret, så er du velkommen til at ringe til teamleder Tina Petersen på telefon 20 53 70 40 og høre mere om stillingen.

Ansøgningsfrist: torsdag d. 5. december kl. 8:00. 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag d. 10. december 2024. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialformidler
Struer
Socialformidler
Midtjylland
Socialrådgiver
Struer
Socialrådgiver
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Struer Kommune

    Struer Kommune søger en leder til vores bibliotek

    Fuldtid

    Smedegade 1, 7600 Struer, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Peter Bangs Vej 15, 7600 Struer, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Vestergade 4, 7600 Struer, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Brotorvet 5, 7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job