Reference til chefen for "Planlægning".
VandCenter Syd
Vandværksvej 7
DK- 5000 Odense C
Virksomheden
VandCenter Syd er ét af Danmarks største vand- og spildevandsselskaber. Her vil du kunne blive en del af et fællesskab, der arbejder for at sikre det livsvigtige vand både hjemme og i naturen, i Danmark og i udlandet – og gøre det på en måde, der holder vand langt ud i fremtiden.
VandCenter Syd er ejet af hhv. Odense og Nordfyns Kommune og består af 200 medarbejdere, som til dagligt drifter og udvikler på vand- og spildevandsområdet i Odense og på Nordfyn. Med deres mange års erfaring har de opnået omfattende praktisk erfaring og knowhow, og de er i dag i stand til at hjælpe andre faciliteter nationalt såvel som internationalt på alle områder, herunder: energiproduktion- og besparelser reduktion af emissioner, ressourcegenvinding og spildevandsrensningsprocesser generelt. Derudover er der hos VandCenter Syd et løbende fokus på forbedringer af natur og miljø.
VandCenter Syd er en moderne arbejdsplads, hvor der er opmærksomhed på work/life balance og rimelighed if.t. forventningen om fleksibilitet.
Trivsel og arbejdsglæde er en essentiel ingrediens i værdierne: Ansvarlighed, Nytænkning, Professionalisme og Humør.
Stillingen
Med reference til chefen for "Planlægning" bliver du en del af området ”Plan og projekt” på i forvejen 50 kompetente medarbejdere.
VCS står i de kommende år over for en række investeringsprojekter, som samlet set er af et usædvanligt stort omfang. Det bliver en markant udfordring at håndtere den store investeringsportefølje parallelt med de daglige driftsbehov og ambitioner, mens de samtidig tager højde for deres visionsmål.
Der vil derfor være et stort fokus på udarbejdelse af interne områdeplaner/helhedsplaner og samarbejde med kommunerne omkring kommende lokalplaner og helhedsplaner m.v. Dette med fokus på at udvikle og vedligeholde deres infrastruktur, så den kan følge med både byudvikling og øget hverdagsregn, med respekt for bymiljøet, biodiversitet, bæredygtighed og myndighedskrav.
Hos VandCenter Syd har de en ambitiøs strategi ”Medskaber af en bæredygtig fremtid”, og en af deres målsætninger er, at de vil bevæge sig fra at være ’en part’ til ’en partner’. VCS vil stræbe efter, at myndigheder og andre samarbejdspartnere opfatter dem som en attraktiv medskaber tidligt i planlægningen af både byudvikling og udvikling i det åbne land. Og de vil tilbyde deres kompetencer i håndteringen af en større del af vandets kredsløb.
Som specialist i planlægning bliver du en del af en ny afdeling, der er under opbygning og et team, hvor du skal deltage aktivt i at planlægge/kortlægge optimering og udbygning af det nuværende afløbssystem med afsæt i virksomhedens strategi, VCS´ ejerkommuners udvikling og Asset Management planer.
Opgaver:
Kandidaten
Som person er du ansvarsfuld og en teamspiller. Du er løsningsorienteret, tager ejerskab og lægger vægt på høj kvalitet og gode løsninger i dit daglige arbejde. Du er opsøgende og nysgerrig og kan bevare overblikket, også når det går stærkt og er komplekst.
Vi forventer, at du:
Uddannelse
Ingeniør, byplanlægger, arkitekt, geograf eller anden relevant uddannelse.
IT-kompetencer
Du er stærk i brugen af relevante digitale redskaber, herunder office-pakken. Det vigtigste er, at du har nemt ved at sætte dig ind i og udnytte IT-systemers værktøjer i dit daglige arbejde.
Virksomheden tilbyder
VandCenter Syd kan tilbyde dig et spændende og ansvarsfuldt fuldtidsjob med mulighed for delvist hjemmearbejde. De udforsker nye veje, og de kan lide at blive klogere. Derfor får du også gode muligheder for at opkvalificere dig og være opdateret inden for det nyeste i branchen.
Derudover er de en arbejdsplads, der lægger stor vægt på trivsel og krydrer arbejdsdagen med bl.a. sociale arrangementer, motion og en velsmagende kantineordning. Du vil møde en uformel kultur, som lægger vægt på værdibaseret ledelse, og som er præget af høje forventninger, ansvarlighed og rummelighed. De har en stor grad af frihed under ansvar, som gør det muligt at balancere karriere og privatliv og giver mulighed for, at den enkelte kan præge sit job.
Der er løn efter KL-overenskomst, betalt frokostpause, sundhedsforsikring og en række personalegoder som f.eks. sundhedsordning, ugentlig trivselstime, kantineordning, flekstid mv.
Du kan læse mere om VandCenter Syd på vandcenter.dk
VandCenter Syd betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.
Lønpakke
Fast gage efter kvalifikationer og KL's overenskomst plus fritvalgsordning, pension, sundhedsordning, PC og telefon.
Starttidspunkt
Hurtigst muligt
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir