Vi søger sygeplejersker med funktion som klinisk sygeplejespecialister til vores 2 psykiatriske akutmodtagelser. PAM og PAM-Intensiv er to meget forskellige afsnit, der sammen giver vores patienter en tryg velkomst til psykiatrien. Begge vores afsnit er præget af hjerterum og arrangement fra hele personalegruppen, hvor høj faglighed og humor præger hverdagen. Det er en arbejdsplads hvor to dage ikke er ens.
PAM er et afsnit med skadestuefunktion og 12 sengepladser.
PAM-Intensiv er et intensivt modtagerafsnit med 10 pladser.
Recovery er omdrejningspunktet for vores behandling af den enkelte patient. Vi vægter samarbejde med pårørende, patientforeninger, kommuner, de øvrige psykiatrier, almen praksis og de somatiske hospitaler højt.
Vi har brug for dig, der kan arbejde selvstændigt men samtidig er en teamplayer. Du skal være god til at strukturere din tid, have mod på implementeringsopgaver samt finde arbejdsglæden i at supervisere dine kollegaer.
Vi tilbyder:
Vi søger en kollega med:
Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Yderligere information:
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Sara Toor som er oversygeplejerske i PAM-Intensiv eller Nanna Jensen som er oversygeplejerske i PAM. Stillingerne er på 37 timer. Hvis du ønsker et lavere timetal, skal du anføre dette i din ansøgning. Ansøgningsfrist d. 14/12, samtaler afholdes i uge 51.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest (§22) samt reference ved alle nyansættelser.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir