Medievidenskab (SDU, Odense) søger tre ansvarlige og kreative ildsjæle til at planlægge og lede introforløbet for de nye bachelorstuderende, som kommer til at finde sted i uge 35 i 2025.
Tutorkoordinatorerne står for at planlægge og afholde årets studiestart, inkl. hytteturen, i samarbejde med studieleder samt de frivillige tutorer. Det er også tutorkoordinatorerne, som i samarbejde med studieleder rekrutterer og leder de frivillige tutorer.
Vi lægger vægt på:
- Tidligere erfaringer med at planlægge og koordinere events og/eller erfaring med at sørge for et godt og inkluderende socialt klima, eller andre former for frivillighedserfaringer.
- At du er nysgerrig på andre mennesker, ansvarsbevidst og en god holdspiller.
- At holdet af koordinerende tutorer har en vis diversitet, så I kan supplere hinandens stærke og svage sider.
Som koordinerende tutor skal du deltage i to kurser, der klæder dig på til opgaven. Disse afholdes d. 7/5-25 kl. 14:00-18:00 samt d. 21/5-25 kl. 15:00-18:00. Der er desuden planlagt et kickoff event før introugen d. 21/8-25 kl. 9:00-12:00, som er for både koordinerende og frivillige tutorer. Det er vigtigt, du ved, at du kan deltage i disse, hvis du søger stillingen.
Som tutorkoordinator på Medievidenskab aflønnes du for 50 timers arbejde. Der må forventes noget frivilligt arbejde ifm. stillingen. Nærmere information herom og om stillingen i øvrigt kan fås ved at kontakte studieleder Sara Mosberg Iversen på mail [email protected].
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir