Bliv en del af et banebrydende Fusionsteam
3 sygeplejersker søges til Fusionsklinikken – her mødes psykiatri og diabetes i nytænkende behandling!
Fusionsklinikken udvider og får regionsfunktion i Region Sjælland. Udvidelsen starter i 2025 med optageområdet mod syd, og skal hjælpe patienter med samtidig svær psykisk sygdom og diabetes, der er bosiddende i Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommune. I 2026 udvides til det østlige optageområde i regionen.
Vi glæder os til at byde 3 nye sygeplejersker velkommen, så hvis du motiveres af en hverdag der er præget af tæt patientkontakt, nytænkning, projektledelse og samarbejde, så er det måske dig, der skal være vores nye kollega.
Der er tale om faste stillinger, 37 timer, stillingerne er vagtfri.
Du vil være ansat i Fusionsklinikken, der fysisk er placeret i Psykiatrisygehuset i Slagelse. Du vil få en grundig oplæring der tilpasses dine erfaringer. Dette betyder, at du i de første måneder vil have fremmøde i Slagelse, hvorefter du fortrinsvis fremmøder i henholdsvis Psykiatrien Syd i Vordingborg (Oringe) og i diabetesamb. på Nykøbing F. Sygehus og med cirka to fysiske dage/måned i Slagelse, så vi sikrer sammenhold, sparring, og supervision på tværs af optageområderne.
Vi søger sygeplejersker der har enten en psykiatrisk eller endokrinologisk baggrund, og som er interesseret i at lære et nyt speciale at kende, for at kunne varetage den fulde pleje og behandling af klinikkens patienter.
Jobbet som sygeplejerske i Fusionsklinikken
Er vanvittigt relevant, fagligt udfordrende, ingen dage er ens og mange dage bliver ikke som du havde planlagt. Arbejdet er nyskabende, spændende og ikke mindst hamrende relevant og sjovt.
Der er ingen andre ambulatorier som vores! Vi er de første der har taget udfordringen op med en klinik der fusionerer to specialer – og vi gør det rigtigt godt. Vi arbejder teambaseret, tværfagligt og F-act inspireret, hvilket betyder at vi primært arbejder med patienten i dennes eget hjem, da vi tror på at man bedst heles i egen kontekst og rammer.
Fusionsklinikkens tværfaglige team bidrager alle med noget særligt og vigtigt. Med udvidelsen har vi brug for dig, der kan bidrage til den nye opgave, vi står overfor, og bidrage til at komplementere teamet.
Teamet i Fusionsklinikken består af:
Vi tilbyder
Nogle af dine opgaver
Vi forestiller os, at du er
Lidt om Fusionsklinikken
Fusionsklinikken er et ambulant tilbud opstartet i 2020, med et specialiseret tilbud målrettet patienter med både svær psykisk sygdom og diabetes. Klinikken er beliggende i Psykiatrisygehuset i Slagelse. Klinikken drives i regi af Psykiatrien Region Sjælland og i tæt samarbejde med de endokrinologisk afdelinger i Regionen og Steno Diabetes Center Sjælland (SDCS). Forløbet i klinikken er et tværfagligt, specialiseret ambulant tilbud med fokus på en behandlende indsats i patientens hjem/nærmiljø inspireret af F-ACT modellen (Fleksible Assertiv Community Treatment), hvor indsatsen tilpasses den enkelte patients behov og revideres løbende afhængigt af patientens psykiske og fysiske tilstand.
Fusionsklinikken tager udgangspunkt i en tværfaglig og brugerinvolverende ramme, og vægter et tværsektorielt samarbejde højt. I daglig praksis betyder det at der afholdes fælles behandlingsmøder, koordinationsmøder og udarbejdes koordinerende indsatsplaner (KIP) - alt sammen med henblik på at kunne tilbyde patienterne den bedst mulig behandling.
Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte den kollega i klinikken du tænker bedst kan svare på dit spørgsmål. Ring på Fusionsklinikkens hovedtelefon; 93 56 70 50 og bed om den du ønsker at tale med eller kontakt Mette Wallbohm Olsen, leder af Fusionsklinikken og Centerchef i Steno Diabetes Center Sjælland, på tlf. 29 44 94 52.
Ansøgningsfrist: 2. januar 2025
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir