Vi er et børnehus under dagtilbud Ry, som består af 7 huse.
I Børnegården Lynghoved har vi 60 børnehavebørn, som er aldersopdelte i et hus og 33 vuggestuebørn, som holder til i et andet, men på samme matrikel. Udover at vi arbejder med aldersopdelte børnegrupper, roterer personalet ligeledes hvert eller hvert andet år mellem grupperne samt mellem husene. Du skal altså være indstillet på, at ville arbejde både i vuggestuen samt i børnehaven på sigt.
I Børnegården Lynghoved arbejder vi værdibaseret og ud fra et menneskesyn, der er inspireret af Reggio Emilias tankegang, hvor relationer mellem mennesker er i fokus. Vi mener, børn og voksne har ret til at være deltagende og kulturskabende i deres egne læreprocesser. Det betyder, at vi har øje for, hvad der optager børnene og at vi lader os inspirere af dem, når vi arbejder i projekter. Vi arbejder, derfor meget med vores
nysgerrighed og forundring sammen med børnene og går sjældent en planlagt vej fra projektstart til slut. Vi gør ligeledes noget ud af indretning og mener at miljøet har stor betydning for vores læring og velbefindende.
I Børnegården Lynghoved har vi en åben dialog med forældrene, hvor smalltalk, nærvær og engagement i familiens liv, er en understøttende forudsætning for vores faglige arbejde. Hos os er det hele familien, der starter i institutionen og ikke kun barnet. Derved ligger vi op til at forældrene har mulighed for at være bidragende i deres barns liv i institutionen.
Vi vil prioritere, hvis du kan noget særligt ud over dine menneskelige kvalifikationer som pædagogmedhjælper, samt at du som
minimum kan blive
hos os et år frem.
Hvis du er blevet nysgerrig og kan se dig selv i vores hus, er du meget velkommen til at kigge ind på vores hjemmeside under Ry Dagtilbud, hvor du kan finde Børnegården Lynghoved
. Send os gerne en digital ansøgning til os via jobnet.
Ansøgningsfrist20. november 2024Samtaler afholdes torsdag den 26. november 2024, ansættelse fra den 1. januar 2025 eller snarest derefter.
Vi glæder os til at hører fra dig.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.