1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aarhus
Nyt job

Region Midtjylland - Hospitalsstaben

AC-fuldmægtig søges til Planlægning og Aktivitet, Økonomi og Planlægning på Aarhus Universitetshospital

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2875312
|
Indrykket i dag

Kan du se dig selv som administrativt bindeled mellem klinikken og ledelsen? Trives du i en kompleks organisation, og kan du holde hovedet koldt, når tingene går stærkt? – så er du måske vores nye kollega.


Om stillingen og opgaverne
Planlægning og Aktivitet på Aarhus Universitetshospital søger én ny kollega 1. juni 2025 eller snarest derefter.

Planlægning og Aktivitet ledes af en chefkonsulent og består af en administrativ medarbejder og 5 fuldmægtige/specialkonsulenter med særligt fokus på planlægning, procesledelse samt tværgående analyser og sagsbehandling. Planlægning og Aktivitet er en enhed i Økonomi og Planlægning, som udgør en del af den samlede hospitalsstab på Aarhus Universitetshospital.

Enheden varetager en bred vifte af opgaver fra ad hoc sagsbehandling til mere specificerede og afgrænsende områder. Vi organiserer arbejdet efter opgaven, og vi stræber efter at være fleksible og arbejde på tværs af såvel faggrupper som organisation, fordi opgaven ofte kræver det. Vores målsætning er at sikre tværgående støtte og support til ledelsen, klinikken og Region Midtjylland til gavn for patienterne. Det gælder både i forbindelse med udarbejdelsen af analyser og beslutningsoplæg, men også i forbindelse med proces- og projektledelse af tværgående tiltag på hospitalsniveau.

I stillingen vil du blandt andet skulle varetage opgaver i relation til Sundhedsstyrelsens Specialeplan og AUH’s særlige strategiske udviklingsområder. Opgaverne er tværgående og indeholder tæt samarbejde med sundhedsfagligt personale og sparring med andre administrative enheder på AUH og i Region Midtjylland.

Din profil
Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig eller sundhedsvidenskabelig baggrund på kandidatniveau. Du skal være god til at se sammenhænge, som har betydning for tilrettelæggelsen af driften. Samtidig er det vigtigt, at du har en veludviklet organisationsforståelse, er god til processtyring, samt kan prioritere information og levere præcis og struktureret kommunikation.

Din profil og kvalifikationer betyder mere end relevant erhvervserfaring. Du kan således både være nyuddannet eller have relevant erfaring fra tidligere ansættelser.

Vi forventer, at du 
•    har en nysgerrig og analytisk tilgang til at løse opgaver, som ofte er komplekse og kræver samarbejde på tværs af fagligheder og organisation. 
•    er åben for nye idéer og finder det naturligt at søge inspiration i og uden for organisationen og involvere kollegaer og samarbejdspartnere i opgaveløsningen. 
•    du er ansvarsbevidst og vedholdende i forhold til at få opgaverne løst.
•    er en stærk formidler både mundtligt og skriftligt.

Vi tilbyder
En stilling, hvor du bliver en del af en enhed med et højt fagligt niveau og faglig stolthed. Vi tilstræber et godt samarbejde, har en rigtig god omgangstone og giver plads til forskellighed. Vi spiser frokost på tværs af enhederne i Økonomi og Planlægning, og har det socialt rigtig godt med hinanden.  
 
Om Planlægning og Aktivitet
Enheden udgør en del af afdelingen Økonomi og Planlægning. De fleste opgaver, som løses i Aktivitet og Planlægning handler om AUH som højtspecialiseret universitetshospital og de særlige opgaver, som der skal løses i relation til dette.

Der er således opgaver vedrørende forskning og AUH’s tætte med samarbejde uddannelsesinstitutionerne i Aarhus, såsom Aarhus Universitet og VIA University College m.v. samt sagsbehandling af puljerne til professorater og forskning inden for de sundhedsvidenskabelige professioner. Implementeringen af den fælles forskningsstrategi med AU Health understøttes af Planlægning og Aktivitet. På samme vis løses en række opgaver i relation til det specialiserede hospitalsvæsen i form af Sundhedsstyrelsens specialeplan, herunder udvikling og opfølgning på AUHs’ godkendelser i specialeplanen.

Der varetages desuden sagsbehandling af en række strategiske udviklingspuljer på AUH, værende; Puljen til nye behandlinger, De særlige udviklingsområder, Puljen til det højtspecialiserede område og Personlig Medicin Puljen.

Inden for aktivitet varetages en række centrale opgaver omhandlende det højtspecialiserede område, herunder prognosticering og afregning af patientbehandling på tværs af regionsgrænser, takstberegning og medicinafregning. Dertil er knyttet produktivitetsmåling og konsulentfunktion i forhold til DRG, herunder korrekt klinisk registrering og opfølgning på dette f.eks kodning af specialiseringsniveau. Udvikling og vedligehold af AUH's hjælpeværktøjer til klinisk korrekt registrering er forankret i Planlægning og Aktivitet.

Løn-og ansættelsesvilkår
Der er tale om én fast stilling på 37 timer ugentligt, som ønskes besat 1. juni eller snarest derefter. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om både AUH og Økonomi og Planlægning kan findes her - https://www.fagperson.auh.dk/afdelinger/hospitalsstaben/okonomi-og-planlagning/
 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at rette henvendelse til Leder af Planlægning og Aktivitet, Ellen Bro Jeppesen på tlf. nr. 3071 5463 eller [email protected]

Har stillingsopslaget vakt din interesse, er du velkommen til at søge stillingen via linket.

Ansøgningsfristen er den 3. april 2025. Samtaler forventes afholdt den 8. april 2025.



Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

AC-fuldmægtig
Aarhus
AC-fuldmægtig
Midtjylland
Kontor og administration
Aarhus
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Aarhus Universitet

    AC-fuldmægtig med skarpt analytisk blik og stærke relationsevner søges til Health på Aarhus Universitet

    Fuldtid

    8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 11, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Er du en velfunderet og skarp generalist med kompetencer inden for sekretariatsbetjening og projektarbejde? Har du lyst til at være en del af en tværfaglig organisation, der arbejder for at give menne... Læs mere
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Fuldtid

    Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Kunne du tænke dig at være en del af en organisation, som hver dag gør en forskel for akut syge og tilskadekomne borgere? Så har du chancen nu, da vi i en længere periode har brug for ekstra hænder i ... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job