Brænder du for uddannelsesområdet, og har du lyst til at arbejde med rammerne for Aarhus Universitets uddannelser i en tid præget af forandringer i universitetssektoren? Så kan vi tilbyde en alsidig og fagligt udfordrende stilling i afdelingen Kvalitet og Legalitet, AU Uddannelse.
I teamet Kvalitet søger vi en ny kollega med en analytisk, løsningsorienteret og samarbejdende tilgang.
Opgaveløsningen hos osTeamet udvikler og vedligeholder bl.a. universitetets kvalitetspolitikker og -systemer, rådgiver om udvikling af uddannelser og understøtter en lang række arbejdsgrupper og -processer på tværs af uddannelsesområdet. Som en del af den centrale studieadministration søger vi at finde og understøtte fælles løsninger og processer på uddannelsesområdet i samarbejde med såvel administrative som uddannelsesfaglige aktører i organisationen.
I de kommende år får følgende emner en central plads i teamets opgaveløsning:
- implementering af den forestående kandidatreform
- nye formater for uddannelser
- samarbejde med erhvervslivet og andre institutioner
- porteføljestyring
- analyser af resultater fra landsdækkende undersøgelser
- revision af universitetets kvalitetssikringsmekanismer
- implementering af ny digital systemunderstøttelse
Du vil udover at være en del af teamet indgå i et tæt samarbejde med kolleger i såvel Kvalitet og Legalitet som med kolleger i AU Uddannelses øvrige enheder, universitetsledelsens stab og på fakulteterne. Du vil få en varieret hverdag, der giver god mulighed for at sætte dine stærke faglige kompetencer i spil og opbygge relationer i en divers organisation. Da vi er et lille team på 5 (snart 6 medarbejdere), der løser nært beslægtede opgaver med høj uddannelsespolitisk interesse, kræver det, at du også mestrer at holde din ledelse og nærmeste kolleger orienteret om opgavernes udvikling.
Team Kvalitet er en del af AU UddannelseKvalitet er en del af afdelingen Kvalitet og Legalitet under fællesadministrationen AU Uddannelse. AU Uddannelse varetager fællesadministrative opgaver knyttet til uddannelsesadministration på Aarhus Universitet i samarbejde med fakulteterne. Området dækker hele kæden fra rekruttering til administration, internationalisering samt efter- og videreuddannelse. AU Uddannelse understøtter også Uddannelsesudvalget, arbejder med kvalitetssikring og gennemfører analyser på uddannelsesområdet.
Dine opgaver bliver bl.a.:- Rådgivning, vejledning af og sparring med administrative medarbejdere, studieledere og videnskabelige medarbejdere omkring rammer og processer på uddannelsesområdet på Aarhus Universitet
- Bidrage til forberedelse og implementering af nye uddannelsesformater, processer og regelsæt som følge af kandidatreformen
- Deltagelse i og understøttelse af tværgående projekter og samarbejder på tværs af enhederne i AU Uddannelse og på Aarhus Universitet
- Udarbejdelse af sagsfremstillinger, notater, referater og analyser til både ledelse og øvrige samarbejdspartnere
- Dialog og videndeling om uddannelsesområdet med Aarhus Universitets samarbejdspartnere på andre institutioner, styrelser m.v.
- Understøttelse og udvikling af administrative processer på tværs af uddannelsesområdet, herunder understøttelse af beslutningsprocesser og mødefora
Vi søger en kollega, der:- er administrativt velfunderet og har erfaring med offentlig administration i en politisk ledet organisation, gerne fra en videregående uddannelsesinstitution
- har stærke metodiske kompetencer. Det kan være inden for proces/projektledelse, facilitering, dataanalyse eller andet.
- trives med opgaver, hvor du skal navigere i krydsfeltet mellem regler, målsætninger og politik
- har personlig gennemslagskraft og evner at kombinere denne med en diplomatisk tilgang til samarbejde på tværs
- er løsningsorienteret og trives med at tage ansvar for forskelligartede opgaver og processer
- har analytisk sans og kan uddrage og videreformidle de væsentligste pointer fra komplekse problemstillinger
- kan planlægge, koordinere og gennemføre processer
- kan kommunikere sikkert og modtagerbevidst både på skrift og i tale
- har en relevant uddannelse på kandidatniveau, f.eks. en samfundsvidenskabelig uddannelse
Vi tilbyder:- en fleksibel arbejdsplads, som balancerer både den gode præstation og et velfungerende privatliv
- et udviklende arbejde med afvekslende og udfordrende opgaver i et engageret fagligt miljø
- selvstændige arbejdsområder kombineret med tæt faglig sparring og samarbejde
- et godt arbejdsmiljø med en uformel og inkluderende omgangstone
Løn- og ansættelsesforhold Der er tale om en fast stilling på 37 timer. Løn efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle kvalifikationstillæg.
Kontakt Hvis du vil vide mere om Aarhus Universitet, er du velkommen til at besøge
www.au.dk. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamkoordinator Merethe Haugaard på tlf. 24 76 50 89.
Vi afholder samtaler i dagene 11. og 12. marts (med mulighed for 2. samtale 17. marts), og vi ser frem til at byde vores nye kollega velkommen den 1. maj 2025.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk