1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aarhus
UDLØBET

Aarhus Universitet

AC-fuldmægtig til Arts Studier (SNUK)

Fuldtid

Permanent

Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2701089
|
Indrykket for 19 dage siden
Arts Studier søger en engageret og struktureret AC-fuldmægtig til afsnittet Studieordninger, Nævnsbetjening og Uddannelseskvalitet (SNUK). Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. november 2024 eller efter nærmere aftale.

Om os
I Arts Studier understøtter vi gode studieforløb gennem planlægning, vejledning, sagsbehandling og uddannelsestilrettelæggelse, og vi medvirker til at omsætte de faglige og ledelsesmæssige beslutninger på uddannelsesområdet. Vi er en afdeling præget af stærk faglighed, fleksibilitet og nysgerrighed, og vi har et tæt samarbejde med de faglige miljøer på fakultetet og med hinanden i studieadministrationen.

I SNUK har vi et bredt ansvarsområde, der involverer implementering af uddannelsespolitiske tiltag, herunder f.eks. den kommende kandidatreform, understøttelse af dekanat og fagmiljøer, analysearbejde mv.

Jobbeskrivelse
Det gælder for stillingen, at du vil få en afvekslende hverdag med mulighed for at komme helt tæt på arbejdet med at:
  • betjene fakultetets studie- og uddannelsesnævn
  • understøtte fakultetets kvalitetspraksis
  • udvikle fakultetets uddannelser i samarbejde med fagmiljøerne på Arts
  • udmønte politiske beslutninger, som træffes både lokalt af fakultets- og universitetsledelsen og nationalt.
Om dig og jobbet
Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse og har lyst til og erfaring med at byde konstruktivt ind i opgaveløsningen i afsnittet. Hertil skal du have en stærk interesse for arbejdet inden for det uddannelsespolitiske og studieadministrative felt, der er kendetegnet ved stor variation i opgaverne, og du vil skulle favne mange forskelligartede hensyn og interessenter.

Vores regelgrundlag og studieadministrative verden er politisk styret og kompleks. Du skal derfor have en god organisationsforståelse, en evne til at arbejde systematisk og effektivt og kunne skabe overblik uden at miste detaljerne af syne. Derudover er det vigtigt, at du har analytisk sans, en god talforståelse, flair for it-systemanvendelse og stærke kommunikative kompetencer både skriftligt og mundtligt og på såvel dansk som engelsk.

Drift og driftsudvikling er en del af vores hverdag. Du skal derfor trives med såvel rutinemæssige opgaver som forandringer, du har gåpåmod, og du er indstillet på skiftende opgaver og samarbejdsrelationer. Afsnittet, som du vil indgå i, har en stærk samarbejdskultur. Her vil du blive inddraget i løbende team-udviklingsarrangementer, hvor fokus er på at skabe rammerne for godt og konstruktivt samarbejde. Den stærke samarbejdskultur gør, at vi arbejder tæt sammen om opgaveløsningen, og at feedback og faglige drøftelser er en naturlig del af din hverdag.

Vi forventer derfor af dig, at du:
  • kan modtage og give feedback, samt indgå i faglige drøftelser med fokus på den bedste løsning,
  • er en refleksiv holdspiller og har lyst til at være med til at videreudvikle opgaveløsningen, teamet og studieadministrationen, da vi hele tiden arbejder på at levere høj kvalitet og optimere vores arbejdsprocesser.
Vi arbejder indenfor vores forskellige procesområder med procesforbedring, dokumentation, vidensdeling samt analytiske udredninger og beslutningsoplæg. Vi lægger vægt på, at du er såvel drifts- som udviklingsorienteret, ansvarsbevidst og fleksibel, at du har stærke samarbejdsevner og er interesseret i at indgå i parløb med kolleger i såvel fagmiljøet som i de andre afsnit i Arts Studier. Det betyder meget for teamet, at man tager ansvar for de procesopgaver og -områder, vi arbejder med og har fordelt blandt os.

Vi tilbyder gode kompetenceudviklingsmuligheder, dygtige og kompetente kolleger, flekstid og udfordrende opgaver, som du i stor udstrækning kan være med til at præge og udvikle.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC). Arbejdsstedet er Tåsingegade 3, Aarhus C.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsleder Annike Vestergaard Martínez, [email protected], 8716 3228. 

Ansøgningsfrist
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, etnicitet, religion, handicap eller alder til at ansøge. Ansøgningen skal være modtaget senest den 12. september 2024. Samtaler forventes afholdt uge 38.


 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.



Faculty of Arts

Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 240 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.



Om Aarhus Universitet


Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

AC-fuldmægtig
Aarhus
AC-fuldmægtig
Midtjylland
Kontor og administration
Aarhus
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Region Midtjylland - Administration

    AC-fuldmægtige til Præhospitalets administration - Team planlægning og projekter (to barselsvikariater)

    Fuldtid

    Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket i dag

    Kunne du tænke dig at være en del af en organisation, som hver dag gør en forskel for akut syge og tilskadekomne borgere? Så har du chancen nu, da to af vores dygtige AC-medarbejdere i Planlægning og ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Fuldtid

    Fredrik Nielsens Vej 5, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Fredrik Nielsens Vej 5, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    P. O. Pedersens Vej 14B, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job