1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

KU - HUM - Fakultetet

AC-Fuldmægtig til ledelsesbetjening i Institut-STAB

Fuldtid

Permanent

Karen Blixens Vej 4, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2832744
|
Indrykket for 2 dage siden
Institut for Engelsk, Germansk og Romansk søger en AC-fuldmægtig til administration og ledelsesunderstøttelse. Der er tale om en tidsubegrænset stilling på 32 timer om ugen. Tiltrædelse d. 1. marts 2025 eller snarest muligt derefter.

Stillingen er placeret i instituttets nye institutstab, hvor du vil referere til administrationschefen. Institutstaben er en lille, men effektiv enhed, som understøtter instituttets ledelse og sekretariatsbetjener tværgående kollegiale organer på institutniveau. Da Københavns Universitet er midt i en større omstrukturering på det administrative område, er det vigtigt, at du har en bred profil, og har lyst til at kaste dig ud i opgaver på tværs af faglige områder. Du bliver en vigtig medspiller i opbygningen af den nye stab, og du må være interesseret i at være del af en kultur, hvor vi samarbejder på tværs, og hvor det at opbygge både relationer og nye administrative praksisser er en naturlig del af hverdagen.

Opgaverne

Vi har en ambitiøs ledelse med masser af visioner, der skal føres ud i livet i en travl hverdag. I institutstaben er dagene derfor sjældent ens og arbejdsopgaver og arbejdspres vil variere. Vi forestiller os, at du skal have et særligt øje for at understøtte vores viceinstitutleder for uddannelse (VILU) – men forventer, at der også vil være opgaver i forhold til at understøtte instituttet ledelse og VIP i bred forstand. Du vil få en række faste opgaver i kombination med en bred palet af ad hoc administrative opgaver i en omskiftelig hverdag, herunder:

  • Understøtte VILU/studieleder i opgaver og initiativer på uddannelsesområdet – herunder understøtte VILUs møder med uddannelseslederne samt kommunikere med interne og eksterne samarbejdspartnere på uddannelsesområdet
  • Understøtte institutledelsens arbejde med målplaner samt koordinere lokale aktiviteter og strategiske indsatser i den sammenhæng
  • Deltage i planlægning og afholdelse af institutarrangementer, seminarer, dialogmøder, osv.
  • Udarbejde sagsnotater, høringssvar, talenoter, slides, mv. for ledelsen
  • Udvikle og administrere politikker, retningslinjer og vejledninger
  • Ad-hoc administrative opgaver
Sammensætningen af konkrete opgaver kan blive justeret – både afhængigt af din profil og som følge af løbende tilpasning af arbejdsopgaverne i afdelingen. Det er derfor vigtigt, at du har mod på at arbejde med lidt af hvert og er parat til at påtage dig både større og mindre opgaver. Vi hjælpes også ad med de praktiske funktioner.

Dine kompetencer og kvalifikationer

Vi tilbyder en stilling, hvor du har mulighed for at udvikle dig med opgaveporteføljen. Vi forventer, at du har en relevant kandidatuddannelse og erfaring med ledelsesbetjening i en politisk styret organisation. Vi forestiller os at du har følgende kompetencer:

  • Erfaring med ledelses- og udvalgsbetjening – herunder både mødeforberedelse, praktisk afvikling og opfølgning
  • Lyst til at understøtte ledelsen med planlægning og koordinering af både faglige og praktiske opgaver
  • Erfaring med projektledelse og understøttelse af organisatoriske udviklingsprocesser
  • Flair for præcis kommunikation og gode formidlingsevner på både dansk og engelsk
  • Lyst til at indgå i et godt teamsamarbejde med fokus på den fælles opgaveløsning – vi sparrer og hjælper hinanden
Vi har en uhøjtidelig omgangstone med plads til forskellighed.

Ansættelsesforhold

Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 32 timer. Tiltrædelse 1. marts 2025 eller snarest muligt derefter. Ansættelserne sker som fuldmægtig i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønning i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt. Der vil være mulighed for indplacering eller forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til administrationschef Mette Seistrup på tlf. 42240004 eller e-mail [email protected]

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende din ansøgning elektronisk via www.jobportal.ku.dk (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) så den er universitetet i hænde senest den 11. februar 2025. Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 8.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Administrationschef Mette Seistrup [email protected] eller AC TR [email protected]. Du kan også læse mere her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studieleder
København
Studieleder
Hovedstaden
AC-fuldmægtig
København
AC-fuldmægtig
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    KU - SUND - PANUM KBH N

    AC-fuldmægtig til centeradministration og ledelsesunderstøttelse

    Fuldtid

    Blegdamsvej 3B, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 3B, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Kristen Bernikows Gade 4, 1105 København K, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job