1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

KU - SUND - PANUM KBH N

AC-fuldmægtig til Institut for Klinisk Medicin

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 3B, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2792720
|
Indrykket for 5 dage siden
Har du mod på at få din faglighed i spil tæt på nogle af Danmarks bedste læger og forskere? Og er du serviceorienteret, god til at samarbejde på tværs af faggrupper og har en solid situationsfornemmelse? Så har vi brug for din hjælp i Institutadministrationen på Institut for Klinisk Medicin.

Institut for Klinisk Medicin er en del af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Instituttets videnskabelige personale består primært af kliniske professorer og kliniske lektorer, typisk med hovedansættelse som overlæge ved hospitalerne i Østdanmark. Vores videnskabelige personale underviser på medicinstudiet og andre kliniske kandidatuddannelser. Administrationen understøtter en kompleks klinisk organisation, og vi har tætte samarbejdsrelationer både internt på fakultetet og i begge regioner.

Opgaverne i institutadministrationen er mange og forskelligartede. Fra udvalgs- og mødebetjening, kommunikations- og koordineringsopgaver, ressourcestyring, HR-sagsbehandling, til beslutningsoplæg, analyser, sparring og ledelsesinformation.

Stillingen indeholder en række forskellige opgaver, herunder særligt:

  • Ledelsesunderstøttelse og sagsbehandling i forbindelse med ansættelse af instituttets videnskabelige personale, herunder særligt rekrutteringsopgaver i relation til instituttets mere end 600 kliniske lektorer
  • Bistå med den administrative understøttelse af instituttets råd og udvalg
Vi søger en kollega, som:

  • Har en relevant akademisk uddannelse.
  • Gerne har erfaring med ledelsesbetjening i en universitær kontekst
  • Har udpræget sans for håndtering af processer og styr på detaljer
  • Har kendskab til HR-processer
  • Har en flydende pen og skriver kort og præcist med fokus på det væsentlige – måske endda på engelsk
  • Er effektiv og god til at komme i mål med opgaverne
  • Har kendskab til Excel
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor:

  • Der er stor selvstændighed og afveksling i opgaverne samt en bred kontaktflade internt og eksternt
  • Vi lægger vægt på gensidig fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og -tid, da vi har møder, der ligger både tidligt og sent
  • Vi løser opgaverne teambaseret med fokus på gensidig respekt for hinandens kompetencer
  • Vi er engagerede og lægger vægt på holdspil og faglighed i arbejdet
  • Vi har en uhøjtidelig, åben og respektfuld omgangstone
  • Vi har adgang til motionsklub, gratis parkering og byens flotteste udsigt
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker som fuldmægtig efter gældende Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten mellem Skatteministeriet og Akademikerne. Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid.

Tiltrædelse den 1. marts 2025 eller efter nærmere aftale.

Nærmere oplysninger om stillingen fås hos Administrationschef Eve Frisenborg, tlf. 24431536, mail [email protected].

Søg stillingen via linket på KUs jobportal www.jobportal.ku.dk (eller nedenfor) senest den 5. januar 2025. Vedhæft ansøgning, CV samt eksamensbevis. Materiale modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 3.

Om Institut for Klinisk Medicin
Institutadministrationen er placeret på Panum Instituttet og består af 10 medarbejdere. Institut for Klinisk Medicin har desuden en akademisk stab på i alt 1.000 ansatte, der alle er placeret decentralt på hospitaler og sygehuse i de to regioner. Læs mere på instituttets hjemmeside www.ikm.ku.dk. Bemærk at KU er en røgfri arbejdsplads.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering, som træder i kraft den 1. marts 2025. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Administrationschef Eve Frisenborg, tlf. 24431536 eller Tillidsrepræsentant Louise Berntsen. Du kan også læse mere her.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

AC-fuldmægtig
København
AC-fuldmægtig
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    KU - HUM - Fakultetet

    Barselsvikariat: AC-Fuldmægtig til ledelsesunderstøttelse på Institut for Kommunikation

    Fuldtid

    Karen Blixens Vej 4, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Lyongade 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Brænder du for at være med til at understøtte os i at gøre en forskel for børn, unge og familier i deres første møde med forvaltningen samt understøtte arbejdsgange på en stor arbejdsplads? Styrket Mo... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job