1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Danmark

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

A/C-fuldmægtige til direktionssekretariatet, Det Grønlandske Sundhedsvæsen, Nuuk, Grønland (24-623)

Fuldtid

Permanent

ID: 2798057
|
Indrykket for 2 dage siden
Er du optaget af samfundsdebatten om sundhed, og vil du arbejde tæt på de ledelsesmæssige beslutningsprocesser i sundhedsvæsenet – så er du måske en af vores kommende AC’er til direktionssekretariatet.

Hvem er vi

Sundhedsvæsenet arbejder kontinuerligt på at udvikle og forbedre sundhedsbetjeningen i hele landet. Der er en naturlig storpolitisk og mediemæssig bevågenhed på indsatserne. Sundhedsvæsenets vigtigste samarbejdspartnere for at sikre den bedst mulige behandling af patienterne er Departementet for Sundhed, Landslægeembedet og de danske regioner.

Om stillingen

Du bliver en del af Sundhedsvæsenets direktionssekretariat. Vi er ansvarlige for betjening af Sundhedsvæsenets direktion samt den interne og eksterne kommunikation. Direktionen består af direktør, økonomidirektør, cheflæge, vicedirektør på Dronning Ingrids Hospital og vicedirektør for regionerne.

Du kommer til at arbejde sammen med sundhedsvæsenets ledelser og medarbejdere i alle dele af sundhedsvæsenet for at sikre, at udviklings- og driftsopgaver bliver løst bedst muligt. Du vil også indgå i samarbejde med ministersekretariatet og departementschefens forkontor i den daglige håndtering af processer, forelæggelser og møder.

Du bliver en del af direktionssekretariatet, som varetager en række centrale administrative opgaver, herunder bl.a.:
  • Udvikling af processer og kvalitetssikring af sager og forelæggelser
  • Forberedelse af mødemateriale, oplæg, referater m.m.
  • Sparring med fagteams om sager, projekter og strategier
  • Koordinering og kalenderstyring af møder, besøg, rejser etc.


Du vil være en del af et sekretariat med dygtige PA’er og medarbejdere, der har fokus på høj faglighed og arbejder med kommunikation og kvalitetsudvikling. Det forventes, at I samarbejder på tværs og hjælper til, hvor der er behov. Tempoet er til tider højt, og stillingen fordrer fleksibilitet og glæde ved en blandet opgaveportefølje.

Om dig

Du har en relevant videregående akademisk eller sundhedsfaglig uddannelse. Derudover har du stiftet bekendtskab med centraladministrationen, ledelsesbetjening eller det sundhedspolitiske område.

For at lykkes i rollen er det vigtigt, at du er omhyggelig og prioriterer detaljerne. Du formår at klæde vores beslutningstagere bedst muligt på og kan hurtigt omsætte ledelsens retning til konkret opgaveløsning. Du har en høj skriftlighed og kan hurtigt overskue komplekse sager.

Du motiveres af at arbejde i et højt tempo og en ofte travl hverdag med stor selvstændighed. Du trives med mange forskellige typer af opgaver. Dine resultater vil afhænge af din evne til at tænke på tværs af både teamet og organisationen. Stillingen kræver derfor, at du besidder en veludviklet situationsfornemmelse og gode relationelle evner.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=24-623

Startdato:01.02.2025
Ansøgningsfrist: 01.01.25
Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Hvis stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Direktør, Tina Amondsen, på tlf. (+299) 54 78 67 eller på mail: [email protected]

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og læse om dine faglige erfaringer og kompetencer i relation til stillingens indhold samt din motivation i forhold til at blive direktionssekretær i Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Skal du flytte til Grønland, vil vi også gerne læse dine overvejelser om det.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sekretær
Danmark
Kontor og administration
Danmark
Offentlig administration
Danmark
Ekspeditionsformand
Danmark

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Region Sjælland

    Sekretær til Ledelsessekretariatet på Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital

    Fuldtid

    4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    8723 Løsning, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job