1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København

AC-generalist til udviklingsprojekt i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (barselsvikariat)

Fuldtid

Tidsbegrænset

Teglholmsgade 1, 2450 København SV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2787320
|
Indrykket for 2 dage siden
Interesserer du dig for undervisningspolitik? Kunne du tænke dig et meningsfuldt arbejde, hvor du kommer helt ind i maskinrummet og gør politiske aftaler til virkelighed? Så er du måske vores barselsvikar i Kontor for Prøver, Eksamen og Test i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.



Vi søger lige nu en ambitiøs generalist med analytisk sans til et fagligt stærkt team, der brænder for at gøre en forskel for Danmarks elever.



Dine arbejdsopgaver

I Kontor for Prøver, Eksamen og Test har vi bl.a. ansvaret for udviklingen af Folkeskolens Nationale Færdighedstest. Udviklingsarbejdet sker i et tæt samarbejde med vores kollegaer i Styrelsen for It og Læring og i dialog med samarbejdspartnere og interessenter på folkeskoleområdet. Det er et område, som har stor bevågenhed - både fra politisk side og fra sektoren - og det præger en stor del af vores arbejde.

Vi søger lige nu en vikar til dette arbejde, da en af vores dygtige kollegaer skal på barsel.

Du vil komme til at arbejde med et udvalg af opgaver vedr. udviklingen af Folkeskolens Nationale Færdighedstest, herunder:

  • Betjening af de testkommissioner, som laver opgaverne til færdighedstestene
  • Planlægning af opgaveafprøvninger på skoler
  • Interview og observationer på skoler
  • Kommunikation og vejledning til skoler og kommuner
  • Samarbejde med Styrelsen for It og Læring om udvikling af det it-system, som Folkeskolens Nationale Færdighedstest skal gennemføres i
  • Samarbejde med partnere og interessenter på folkeskoleområdet, herunder Børne- og Undervisningsministeriets departement samt forsknings- og videnspersoner
  • Minister- og direktionsbetjening, herunder besvarelse af folketingsspørgsmål og udarbejdelse af presseberedskaber


Du kan læse mere om udviklingen af Folkeskolens Nationale Færdighedstest på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Vi tilbyder et lærerigt vikariat med gode muligheder for faglige udfordringer og udvikling. Du vil få en alsidig og meningsfuld hverdag, hvor en stor politisk aftale skal omsættes til virkelighed, og du vil derfor opleve, at din indsats har en direkte og konkret betydning for skoler, lærere og elever.

Du vil indgå i et arbejdsfællesskab med engagerede, hjælpsomme og fagligt dygtige kollegaer. Vi lægger vægt på det gode kollegaskab og har en tæt, uformel dialog i den daglige opgaveløsning.



Om dig

Du har en relevant videregående uddannelse i fx statskundskab, forvaltning, politik og administration, sociologi eller antropologi.

Du har formentlig erfaring fra centraladministrationen eller fra en anden politisk ledet organisation, men nyuddannede med gode analytiske færdigheder og lyst til at lære kan også komme i betragtning.

Som person er du ansvarsfuld, kvalitetsbevidst, struktureret og evner at holde et godt overblik. Du arbejder selvstændigt, målrettet og kan sikre fremdrift i dine opgaver.

Vi forestiller os derudover, at du formentlig har flere af følgende kompetencer:

  • God til at planlægge og koordinere processer ifm. sagsbehandling og projektstyring.
  • Gode kommunikative evner og formår at formidle kort, korrekt og præcist såvel skriftligt som mundtligt.
  • Kan indhente og anvende viden og data, fx fra interview og observationer, analytisk og systematisk i opgaveløsningen.
  • Er pragmatisk, har gåpåmod og kan tænke i nye og bedre løsninger inden for de politiske, økonomiske og lovgivningsmæssige rammer.
  • Trives i et alsidigt arbejde med mange forskelligartede opgaver og med mange forskellige samarbejdspartnere.
  • Har mod på at give sig i kast med nye ting og ikke bliver slået ud af ukendte opgaver eller korte frister.


Om Kontor for Prøver, Eksamen og Test

Du bliver ansat i Kontor for Prøver, Eksamen og Test. Kontoret har det samlede ansvar for prøver, eksamen og test på alle uddannelsesområder under Børne- og Undervisningsministeriet.

Kontoret består af 32 medarbejdere fordelt på tre teams. Du vil blive en del af team Test og Tværgående, som består af 7 fagligt stærke og hjælpsomme medarbejdere.

Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på et godt fagligt samarbejde med løbende gensidig sparring og feedback i opgaveløsningen. Vi hjælper hinanden – også når der er travlt – og er engagerede i forhold til at gøre en forskel i sektoren.



Løn og ansættelse

Stillingen er tidsbegrænset fra 1. februar 2025 - 31. januar 2026. Arbejdstiden er 37 timer om ugen i gennemsnit. Du bliver ansat som fuldmægtig efter gældende overenskomst for akademikere i staten. Forventet tiltrædelse 1. februar 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Arbejdsstedet er Teglholmsgade 1, 2450 København SV.



Lyder det som noget for dig?

Send os din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse (eksamensbeviser fra bachelor- og kandidatuddannelse) inden ansøgningsfristen søndag den 5. januar 2025. Du søger stillingen via vores hjemmeside uvm.dk/job. Der afholdes løbende samtaler, og der vil indgå en eller flere cases i ansættelsesforløbet, hvorigennem det vurderes, hvordan du løser en konkret opgave.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du er velkommen til at kontakte teamleder Mads Weisel Nilausen på telefon 51 27 69 53.

Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside www.uvm.dk og om STUK på www.stukuvm.dk.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fuldmægtig
København
Fuldmægtig
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Uddannelses- og Forskningsministeriet

    Fuldmægtig til at sikre gode rammer for universiteternes innovation og viden- og teknologioverførsel

    Fuldtid

    Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Øster Voldgade 7, 1350 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job