Jammerbugt Kommune skal være et attraktivt sted at leve, bo og virke. Vi satser derfor stærkt på bæredygtige og klimatilpassede løsninger, der kan styrke kommunens grønne profil. Ejendomscenter Jammerbugt yder allerede et vigtigt bidrag til denne grønne omstillingsproces, og arbejder samtidig med at understøtte kommunens kerneopgaver.
I denne spændende butik har vi aktuelt brug for en motiveret og dygtig kollega, der kan se opgaverne i det grønne lys, og som samtidig kommer til at arbejde i det centrale maskinrum, hvor politiske mål omsættes til konkrete løsninger og resultater.
Om jobbetSom ny kollega kommer du til at arbejde med mange facetter inden for Ejendomscenterets opgaver.
Du bliver en del af en dynamisk og handlekraftig arbejdsplads med en flad struktur, hvor der er fokus på høj kvalitet og effektivitet i arbejdet.
Du får en spændende og varieret arbejdsdag i et tværfagligt miljø med en bred kontaktflade i organisationen.
Det er en stilling, hvor du tilbydes ansvar og får stor mulighed for at vise, at du kan skabe overblik, mestre kommunikation og samarbejde i en kompleks organisation.
Vi tager naturligvis udgangspunkt i dine erfaringer og faglige profil, men forestiller os, at dine primære arbejdsopgaver bliver
- udarbejdelse af dagsordener og referater til møder i projekt- og styregrupper
- afrapporteringer til ledelsen og det politiske niveau
- udarbejdelse af lejekontrakter og brugsretsaftaler
- medvirke til – og måske have ansvaret for – konkrete projekt- og udviklingsopgaver
- mundtlig og skriftlig kommunikation med interne og eksterne aktører
- administrative opgaver og generel sagsbehandling
- almindelige driftsopgaver som kontering og attestering af bilag, fordeling af intern post og lignende
- andre spændende opgaver, vi har brug for hjælp til
Dine kompetencerVi er på udkig efter dig, der er dialogstærk og god til administrative processer.
Du er god til at kommunikere i skrift og tale og kan tackle udfordrende dialoger på en imødekommende og serviceminded facon. Det er vigtigt for dig at arbejde selvstændigt, beslutsomt, systematisk og målrettet.
Du er tillige en god holdspiller og trives godt med at arbejde sammen med andre på tværs af faggrænser såvel internt som eksternt.
Du er kort sagt i stand til at agere i krydsfeltet mellem mange aktører og interessenter og samtidig få tingene til at ske. Som person trives du med en hverdag, der er præget af skiftende opgaver og korte deadlines.
Du skal kunne arbejde loyalt for den linje, der lægges, men kan også udfordre og komme med egne forslag til, hvordan vi kan gøre tingene bedre. Godt humør og humoristisk sans er en stor fordel.
Din profil- Du har en relevant videregående uddannelse, eks. cand.scient.adm eller cand.scient.pol
- Du har formentlig en samfundsfaglig baggrund og har erfaring med eller ønsker at arbejde i en politisk styret organisation
- Du har gerne nogle års erfaring fra enten stat, region eller kommune, men nyuddannede er også meget velkomne til at søge
- Det vil være en fordel, hvis du kender til det tekniske område eller ét af forvaltningens andre arbejdsområder, men vigtigst er det, at du kan skabe overblik, er driftssikker, kan se sammenhænge og samtidig har et strategisk mindset
- Du har gode formidlingsevner - både mundtligt og skriftligt
- Du har gerne projekterfaring
- Du arbejder selvstændigt, men også har lyst til at indgå i et aktivt team
- Du har en systematisk og struktureret tilgang til problemløsning og planlægning
- Du har lyst til at udvikle dig selv og kollegaerne omkring dig
- Du er analytisk og kan lide at arbejde med data
Vi tilbyder dig- et alsidigt og afvekslende job med selvstændigt ansvar og kompetence
- en arbejdsplads som er præget af kolleger med ambitioner, et højt aktivitetsniveau, humoristisk sans og en uformel omgangstone med respekt for hinanden
- gode muligheder for faglig og personlig udvikling, hvor du selv har stor indflydelse på at tilrettelægge din hverdag
- gode muligheder for at være med til at præge udviklingen i afdelingen
- et fagligt fællesskab, hvor vi løfter i flok – også når der er fart på
- sociale arrangementer, en aktiv personaleforening og en feriefond med mulighed for at leje en feriebolig mv.
- fleksibilitet ift. hjemmearbejde er en selvfølge.
Om Ejendomscenter JammerbugtEjendomscenter Jammerbugt er forankret under Teknik og Forsyning i Vækst- og Udviklingsforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Ejendomscenteret er ansvarlig for drift og vedligehold af Jammerbugt Kommunes bygninger samt bygherrerådgivning i forbindelse med ny- og ombygning.
Ejendomsporteføljen andrager ca. 241.000 m² og indeholder en meget differentieret bygningsmasse. Vi har et højt fagligt niveau, som vi bidrager med i tværfaglige løsninger til gavn for borgerne, turister og kommunens ansatte.
De primære opgaver i Ejendomscenter Jammerbugt er: strategier og udvikling på ejendomsområdet, bygherrerådgivning, drift og vedligehold af kommunale ejendomme, udlejning, energirenovering samt vedligehold af kommunale havne. Derudover er vi ansvarlige for kantinedrift og rengøring.
Vi er 40 ansatte i Ejendomscenteret, 31 ude i driften inkl. 2 områdeledere og 9 i administrationen, hvor vi nu har en ledig stilling.
Løn og ansættelsesvilkårStillingen er på 37 timer pr. uge. Vi ønsker, at du starter senest den 1. februar 2025.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til den gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation og principper for lokal løndannelse.
Arbejdsstedet er Administrationsbygningen i Pandrup, Lundbakvej 5, 9490 Pandrup.
Ansøgningsfrist og ansættelsessamtalerAnsøgning og CV inkl. relevante bilag skal være os i hænde senest den 5. december 2024.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 11. december 2024.
Yderligere oplysningerHvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte projektleder Mette Schjøtt på telefon 41 91 17 24 (
[email protected]) eller Teknik- og Forsyningschef Peter Risegaard på telefon 41 91 27 11 (
[email protected]).
Alle henvendelser behandles fortroligt.