1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. Vejle
UDLØBET

Sydøstjyllands Politi, Vejle

AC-medarbejder til efterforskning af økonomisk kriminalitet

Fuldtid

Permanent

Skolegade 3, 7100 Vejle, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2646215
|
Indrykket for 80 dage siden

Horsens

Vil du være med til at sørge for, at gerningsmænd bag økonomisk kriminalitet bliver draget til ansvar? Er du typen, der kan knække koden, skabe overblik og se sammenhænge i et ofte kompliceret materiale vedrørende økonomiske problemstillinger?

Så er det måske lige dig, vi søger hos Sydøstjyllands Politi.

Arbejdet foregår i et tværfagligt og dynamisk miljø i Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet hos Sydøstjyllands Politi. Du vil også komme til at samarbejde med andre sektioner i politiet og anklagemyndigheden samt eksterne samarbejdspartnere som f.eks. Skattestyrelsen. Du bliver en del af et team af dygtige og engagerede efterforskere og konsulenter med fokus på faglighed og kvalitet. Vi lægger vægt på at have et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø.

Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet arbejder med meget forskelligartede sagstyper – lige fra mindre sager om bedrageri til store komplekse efterforskninger af stor samfundsmæssig betydning. Det kan være sager vedrørende skat og moms, skyldnersvig, hvidvask og andre kriminalitetsformer, der retter sig mod både samfund og borgere.

Som en del af ansættelsen skal du være villig til at tage politiets interne uddannelse som civil efterforsker, samt andre relevante kurser evt. hos Rigsadvokaten. Du vil blive oplært i politiets sagsbehandlingssystemer, hvorefter du selvstændigt eller som en del af et team er ansvarlig for opklaringen af en given sag.

Opgaver
Dine vigtigste opgaver bliver:
• Understøttelse af efterforskningen af sager om økonomisk kriminalitet med dine kompetencer.
• Analyse af regnskaber, selskabs- og skatteforhold mv.
• Udarbejdelse af rapporter til dokumentation af de efterforskningsskridt du og dine kollegaer foretager.
• Finansielle analyser og indsamling af beviser
• Deltagelse i afhøringer af vidner og mistænkte i straffesager
• Pengestrømsanalyse
• Samarbejde på tværs i organisationen med politi og anklagemyndighed.

Dig
Du har en relevant akademisk baggrund indenfor områderne regnskab, revision, IT, skat eller jura. Det er en styrke, men ikke et krav, at du har praktisk erfaring fra den finansielle sektor, økonomi-/regnskabsafdelinger, myndigheder eller lignende.
Det er en forudsætning, at du er fortrolig med at anvende Excel samt forskellige typer af IT-understøttelse, ligesom det på længere sigt vil være en fordel, at du har interesse for eller kompetencer inden for drift- og projektstyring.

Herudover lægger vi vægt på at:
• Du er god til at formidle kompliceret stof
• Du har grundlæggende forståelse for regnskabsprincipper og metoder
• Du har stærke analytiske færdigheder
• Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
• Du har lysten til at lære og udvikle nye færdigheder
• Du trives i samarbejde med kollegaer, men formår samtidig at arbejde selvstændigt med dine opgaver
• Du har lyst til at udfordre og optimere nuværende processer

Løn- og ansættelsesvilkår

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og akademikere i staten.

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Dit arbejdssted bliver som udgangspunkt stationen i Vejle, men det må tillige forventes, at der periodevis skal udføres arbejde på hovedstationen i Horsens.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Tiltrædelse i stillingen vil være efter nærmere aftale.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Jens Lyng Michelsen, tlf. 40236279 tirsdag, onsdag eller torsdag mellem kl. 9.00-10.00.

Når du ansøger om en stilling ved politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger ved politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Samtaler forventes afholdt i starten af uge 32

Ansøgningsfrist: 28. juli 2024

Sydøstjyllands Politi er én af 12 politikredse. Politikredsen dækker 7 kommuner; Kolding, Fredericia, Billund, Vejle, Hedensted, Horsens og Skanderborg og betjener dermed ca. 450.000 borgere. Det gør vi fra lokaliteter i politikredsens 6 store byer, og hovedstationen – hvor bl.a. staben er placeret – ligger i Horsens. Vi er et hold på ca. 870 medarbejdere, og vores vision er: ”Vi skaber tryghed”.

Du kan læse om os på Politi.dk eller følge os på Twitter@SydOjylPoliti og på facebook.com/politi.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

AC-medarbejder
Syddanmark
AC-medarbejder
Vejle
Økonomi
Syddanmark
Økonomi
Vejle

Andre job der minder om dette

    Vejle Kommune

    Vejle Kommune

    Skolesekretær til Ødsted Skole.

    Deltid

    Ammitsbølvej 18, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vi søger en engageret skolesekretær til vores skønne folkeskole, så hvis du er en haj til tal, og befinder dig som en fisk i vandet, blandt børn og voksne, så søg stillingen som skolesekretær ved Ødst... Læs mere
    Vejle Kommune
    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Vestre Engvej 51B, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Har du interesse for og eventuelt også erfaring med hjælpemiddelområdet? Kunne du tænke dig en spændende stilling i et velfungerende team? Så søg vores ledige stilling som sagsbehandler i Hjælpemiddel... Læs mere
    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Industriparken 4, 7182 Bredsten, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Jem & Fix A/S

    Deltid

    Skomagervej 12, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Smilende og ansvarsfuld assistance søges til Danmarks største lavprisbyggemarked Bliver du motiveret af at være en del af et team hvor samarbejde og fælles succes vægtes højt? Søger du et sted hvor du... Læs mere
    Jem & Fix A/S

    Deltid

    Havelodden 4, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

Søg efter andre job