1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Hillerød

U/NORD - Uddannelser i Nordsjælland

AC-medarbejder til flexjob

Deltid

Tidsbegrænset

Milnersvej 48, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2823671
|
Indrykket for 3 dage siden

Struktureret AC-medarbejder til at styrke arbejdsmiljøarbejdet på U/NORD
Vil du medvirke til, at U/NORDs medarbejdere og ledere har et godt arbejdsmiljø, præget af faglighed, nysgerrighed og respekt? Og er du den organisator og sparringspartner, som arbejdsmiljøorganisationen vender tilbage til igen og igen, fordi du giver værdifuld sparring, støtte og rådgivning af høj kvalitet? Har du erfaring inden for arbejdsmiljøområdet, og står dine virtuelle ringbind i alfabetisk orden både på ydersiden og på indersiden?
Som AC-medarbejder til U/NORDs arbejdsmiljøorganisation skal du være med til at sikre, at arbejdsmiljøarbejdet fungerer optimalt på U/NORDs 8 adresser i Nordsjælland.
Det overordnede ansvar for arbejdsmiljøorganisationen og arbejdsmiljøarbejdet drives af U/NORDs direktør, og understøttes af HR og organisationsudvikling som du bliver en del af.  Arbejdsmiljøorganisationen består af 25 arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere, der er fordelt på skolens 8 adresser i 12 arbejdsmiljøgrupper. Skolens 2 største adresser i Hillerød har desuden hvert sit arbejdsmiljøudvalg, der koordinerer indsatser, der går på tværs af adressens afdelinger.

Som AC medarbejder for arbejdsmiljøorganisationen, får du i samarbejde med direktøren og chefen for HR og organisationsudvikling ansvaret for, at arbejdsmiljøorganisationen er tidssvarende organiseret og opdateret, herunder:
-    Løbende opdatering af arbejdsmiljøhåndbogen for arbejdsmiljøorganisationen
-    Valg, og supplerende valg til arbejdsmiljøorganisationen når nødvendigt 
-    bistå arbejdsmiljølederne på U/NORD med afholdelse af og referater fra arbejdsmiljøgruppemøder og arbejdsmiljøudvalgsmøder, samt kommunikation til relevante parter om udfordringer og løsninger
-    Sikre nødvendig kompetenceudvikling af arbejdsmiljøorganisationens medlemmer
-    Bistå ved arbejdsmiljørunderinger og arbejdsmiljøtilsyn 
-    Være proces- og mødefacilitator på den årlige arbejdsmiljødrøftelse og ved andre temamøder omkring arbejdsmiljø.
-    Være bindeled fra arbejdsmiljøorganisationen til samarbejdsorganisation
-    Udarbejde oplæg, analyser og andet materiale omkring arbejdsmiljørelevante temaer

Du bliver en del af…
… en afdeling der består af 3 HR-administrative medarbejdere, en HR udviklings- og organisationskonsulent og en kontorelev. Afdelingen ledes af en HR- og organisationsudviklingschef, som bliver din nærmeste sparringspartner tillige med skolens direktør. Derudover er der i stillingen en bred samarbejdsflade til medlemmer i arbejdsmiljø- og samarbejdsorganisationen og til skolens samlede ledergruppe på ca. 40 ledere.
 

Hvem er du?
Du er godkendt til ansættelse i et flexjob i 10 timer pr. uge, og du vil kunne møde ind på skolens 8 adresser i Nordsjælland på fleksible tidspunkter og med varierende arbejdstid fra uge til uge. Kørekort vil derfor være en klar fordel.
Du formår at kommunikere kort og klart i både skrift og tale, og du evner at forbinde, engagere og opbygge relationer til en bred vifte af forskellige interessenter på tværs af uddannelser og afdelinger uden at miste overblikket. Du er selvigangsættende og opsøger viden og sparring til løsning af de opgaver, der er stillet.  
Det er vigtigt, at du vil trives med at initiere, systematisere og dokumentere skolens arbejdsmiljøarbejde på en måde der understøtter de lokale arbejdsmiljøledere og udvikle og omsætte retningslinjer til konkrete handlinger, der giver mening og værdi for modtagerne.

I den ideelle verden, ser vi gerne, at du har
•    En relevant kandidatuddannelse  inden for arbejdsmiljø eller det samfundsvidenskabelige felt
•    Erfaring med mødebetjening og gerne kendskab til procesledelse
•    Erfaring med at udarbejde analyser og baggrundsmateriale
Har du kendskab til uddannelsesverdenen, eller fra arbejdet i en politisk styret organisation er det selvfølgelig en fordel.

Ansættelsesvilkår
For at komme i betragtning til stillingen skal du være tilkendt et fleksjob med en arbejdsevne på minimum 10 timer pr. uge.  Arbejdet fordrer en vis fleksibilitet, og der er tale om et flexjob med en gennemsnitlig arbejdstid på 10 timer ugentligt. Ansættelse sker som AC-medarbejder i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten.
Din primære arbejdsadresse vil være på Milnersvej 48, Hillerød, men der må forventes en del aktivitet på tværs af U/NORDs otte adresser.
Der er tale om ansættelse i et nyoprettet job, og det forventes, at der vil være god indflydelse på placering af arbejdstid og opgaveløsning. Stillingen er tidsbegrænset til foreløbigt et år.

Information
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for HR og organisationsudvikling Vivi Petersen eller HR og organisationskonsulent Bolette Maher.

Ansøgning
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest den 15. februar 2025 og skriv lidt om dine skånebehov.
Samtaler finder sted i uge 8.
Det er en betingelse for ansættelsen, at du til enhver tid kan fremvise en ren børneattest.
 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

AC-medarbejder
Hillerød
AC-medarbejder
Hovedstaden
Kontor og administration
Hillerød
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    KIROPRAKTORHUSET HILLERØD ApS

    Kliniksekretær søges til Kiropraktorhuset Hillerød

    Deltid

    Frederiksgade 7, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Deltid

    Christiansgade 1, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job