Har du lyst til et job, hvor du bliver ekspert i administration af udveksling? International Office hjælper årligt 1.500 studerende med at få en uforglemmelig studierejse – enten som gæstestuderende ved SDU eller som SDU-studerende på rejse ud i verden. Vil du med på holdet, der får det til at ske, så er det nu, du skal til tasterne!
I International Office ved SDU i Odense søger vi i alt 4 medarbejdere; der er 3 faste stillinger samt et barselsvikariat, som løber frem til oktober 2025.
Om jobbet
I hverdagen vil du komme til at arbejde med flere af nedenstående opgaver:
Du kommer også til at bidrage til udviklingen af eksisterende og nye initiativer, der understøtter den internationale studentermobilitet til og fra SDU og forbedrer det internationale studiemiljø.
Desuden afholder vi årligt flere arrangementer for udvekslingsstuderende ligesom vi bidrager til netværk, kurser, strategiske indsatser på SDU, kommunikation om udveksling med mere.
Din daglige arbejdsplads vil være på vores kontor i Odense, men da vi arbejder for hele SDU, kan der kan være aktiviteter på vores øvrige campusser i Sønderborg, Esbjerg, Kolding og Slagelse.
Vi forventer
Vi leder efter gode kolleger, der trives med sagsbehandling og administration, er ”hurtige på tasterne” og kan arbejde grundigt og præcist.
Vi ønsker os kolleger, der trives med at løfte i flok, når der er travlt, samtidig med at du i det daglige også får egne ansvarsområder, som netop du bliver specialist i. Vi forventer, at du holder dig opdateret på dit fagområde og bidrager til at udvikle opgaveløsningen i teamet.
Det er vigtigt for os, at International Office er stedet, hvor opgaverne omkring udveksling løftes sikkert, godt og på enkleste vis – og så arbejder vi serviceorienteret og skaber gode relationer til vores samarbejdspartnere – lige fra fakulteter, professorer og koordinatorer til studerende og kolleger i andre afdelinger i fællesadministrationen.
Vi forventer, at du:
Har du erfaring med det internationale område er det en fordel, men det er ikke et krav. Du skal dog have mod på kaste dig ud i at blive ekspert i netop det her område, som vi selv synes, er det fedeste på hele SDU – måske faktisk i hele verden!
Hvem er vi?
International Office er et af tre teams i afdelingen Studieservice.
Teamet består af 12 medarbejdere delt op i en gruppe, der arbejder med udgående studerende og en gruppe, der tager sig af de indgående studerende. Dertil kommer tre studentermedhjælpere, der løser opgaver på tværs i teamet.
Vi forventer, at der starter en ny teamleder i International Office kort tid inden du og dine nye kolleger tiltræder. Det betyder, at vi ser ind i en spændende tid, hvor vi sammen skal få fod på den gode opgavefordeling, arbejde os ind på hinanden og på opgaverne sammen med de erfarne kolleger og få etableret en rigtig god fælles arbejdskultur.
Vi tilbyder
Alt det praktiske
Har du spørgsmål til stillingerne, så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i Studenterservice Rikke Winther Revsholm på tlf. 2960 5562 eller fagkoordinator i International Office Karina Højgaard Jensen på tlf. 2868 4072.
Ansøgningsfristen er den 9. oktober 2024 kl. 23.59.59.
Første runde samtaler finder sted 21. og 22. oktober. Anden runde samtaler afholdes den 28. og 29. oktober 2024.
Stillingerne ønskes besat snarest muligt.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV samt eksamensbevis. CPR-nr. i indsendte dokumenter bør overstreges. Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format.
Du bedes angive i din ansøgning om du søger barselsvikariat, en fast stilling eller begge dele.
Syddansk Universitet opfordrer alle uafhængigt af køn, alder, etnicitet m.v. til at søge stillingerne.
Mere om os:
Om SDU Uddannelse
SDU Uddannelse er en central og forretningskritisk enhed for SDU med samarbejdsflader til fakulteterne og deres studieadministrative enheder, Rektorsekretariatet, studenterorganisationer og andre områder i fællesadministrationen samt den øvrige universitetssektor, ministerier og styrelser. SDU Uddannelse arbejder i krydsfeltet mellem regler, mål og politik, og vi er karakteriseret ved at varetage en række opgaver på vegne af fakulteterne, herunder i særdeleshed de opgaver, der kræver specialisering, og som giver stordriftsfordele for organisationen. Da uddannelses- og forskningsnære studieadministrative opgaver er placeret på fakulteterne, er der et dagligt og tæt samarbejde mellem fakulteter og SDU Uddannelse baseret på et opgave- og procesfællesskab.
SDU er i gang med en større transition af den samlede uddannelsesadministration, hvor vi gennem effektiviseringer i driften skal frigøre ressource til de strategiske udviklingsprojekter. Oprettelsen af afdelingen Studenterservice er et led i omorganiseringen af SDU Uddannelse. Formålet er at sikre et organisatorisk fundament, så vi kan effektivisere uddannelsesadministrationen og udvikle strategiske projekter samtidig med, at vi leverer sikker drift af vores kerneopgaver.
Om SDU: Vi vil skabe værdi for og med samfundet
Syddansk Universitet er til for at løse samfundets store udfordringer, og er en vigtig aktør i Region Syddanmarks udvikling og en bro mellem akademisk viden og samfundets behov. Uanset om vores bidrag er forskningsbaseret viden, innovative løsninger, uddannelse eller læring, skal vi gøre en positiv forskel for samfundet, og være med til at skabe en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – og det kan vi kun med de rette mennesker. SDU stræber efter at være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker, udvikler og fastholder højt kvalificerede og engagerede medarbejdere. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der er fundamentet for vores succes.
SDU står på de klassiske akademiske dyder som fri, kritisk og uafhængig forskning og uddannelse, men er i sin organisation og sin tilgang ikke tynget af traditioner. Universitetet er kendetegnet ved en særlig pionerånd, som er præget af et godt samarbejde om retning og indsatser mellem ledere, medarbejdere og studerende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir