- Virksomhed i vækst med godt arbejdsmiljø
- Internationalt miljø
- Bred rolle med mange forskellige opgaver
- Gode sociale kompetencer
Stillingen er nyoprettet, og du bliver en del af et mindre, dynamisk team, hvor der er højt til loftet, et godt arbejdsmiljø og stor mulighed for at sætte sit eget præg på hverdagen. Du får en hverdag hvor du får berøring med de fleste opgaver i et bogholderi inkl. løn.
Virksomheden er midt i en spændende digitaliseringsrejse, hvor implementeringen af Microsoft Dynamics er i gang. Der er i samme omgang fokus på procesoptimering.
Du får chancen for at kombinere din regnskabsmæssige ekspertise med dine evner til at skabe sammenhæng og forbedre processer. Samtidig bliver du en del af en virksomhed i vækst, hvor din indsats og dine idéer er med til at gøre en forskel.
Om stillingen
Stillingen refererer til Head of Accounting, og du vil indgå i en stabsfunktion, der fungerer som samarbejdspartnere og support til hele organisationen. Jobbet kombinerer en bred vifte af tilbagevendende regnskabsmæssige opgaver med spændende udviklingsopgaver.
Dine primære arbejdsopgaver
- Sikre præcis og rettidig bogføring.
- Finansbogføring og afstemninger.
- Kreditor- og debitorstyring, herunder betalinger, rykkerprocedurer og fakturering.
- Lønbogføring og relaterede afstemninger.
- Varelagerstyring og bogføring af anlægskartotek.
- Momsrapportering og afstemning.
- Deltage aktivt i implementeringen, hvor virksomheden er i gang med at implementere Microsoft Dynamics og optimere arbejdsgange
- Være en sparringspartner for teamet og bidrage til at styrke samarbejdet på tværs af landegrænser
Hvem er du?
- Du har minimum 3 års erfaring inden for regnskab og bogholderi, herunder: finansbogføring, løn, fakturering, kreditor- og debitorstyring, lager og anlægskartotek.
- Du har solidt kendskab til økonomisystemer – erfaring med Microsoft Dynamics er en fordel
- Dygtig bruger af Excel og flair for at se sammenhænge i regnskabsdata.
- Du arbejder selvstændigt, er struktureret og detaljeorienteret og overholder deadlines.
- Du er serviceminded og er en holdspiller, der sætter pris på samarbejde og bidrage med support til organisationen
- Erfaring med at varetage en nordisk regnskabsfunktion er en fordel, men ikke et krav.
- Du kommunikerer flydende på dansk og er god til engelsk – kendskab til svensk er en bonus.
Du motiveres af at skabe struktur og præcision i en økonomifunktion, samtidig med at du bidrager til forandring og udvikling. Du har en analytisk tilgang og kan lide at samarbejde for at finde de bedste løsninger.
Virksomheden tilbyder
- En nyoprettet stilling med stor mulighed for at præge både arbejdsopgaver og processer
- En unik mulighed for at tage del i en digitaliserings- og vækstrejse.
- En vigtig rolle i en dynamisk organisation, hvor din indsats gør en forskel.
- Et engageret team, der lægger vægt på faglighed og samarbejde.
- En fleksibel arbejdsplads med gode muligheder for udvikling.
- Et miljø, hvor du både kan arbejde med driftsopgaver og være med til at skabe fremtidens økonomifunktion.
Vi tilbyder dig en central rolle i en vækstrejse, hvor du får mulighed for både at udvikle dig selv og bidrage til at forme vores fremtidige processer og økonomifunktion.
Vi glæder os til at høre fra dig. Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke – send os dit CV og evt. ansøgning allerede i dag.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Alice Sabroe på mobil 2680 8360