Har du solid faglig viden om det marine område, analytisk sans og interesse i marin vandplanlægning? Har du viden om – og erfaring med marin overvågning, som du brænder for at sætte i spil? Velkommen til Sollerup Vi søger en ny medarbejder til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) på enheden i Sollerup på Fyn. I SGAV løser vi bl.a. opgaver i relation til marin vandplanlægning og overvågning af vandmiljøet. Vi sikrer, at det faglige grundlag for planlægningen på vandmiljøområdet tilvejebringes, og at det sker i et tæt samspil med forskningsinstitutioner, interesseorganisationer og andre myndigheder. Vi arbejder også tæt sammen med styrelsens øvrige enheder, departementet, andre myndigheder, universiteter samt eksterne interessenter.
I SGAV Fyn er vi ca. 35 medarbejdere, der holder til i naturskønne omgivelser i Sollerup ved Faaborg - vi søger en ny kollega med brede naturvidenskabelige kompetencer inden for det marine område, som kan bidrage til både vandplanlægningsopgaver og den marine overvågning.
Marinfaglige projekter og solid faglig viden om biologiske og fysiske processer Du skal først og fremmest skal du have solid faglig viden om biologiske og fysiske processer i de danske fjorde og kystvande. Du vil skulle indgå i flere marinfaglige projekter bl.a. i samarbejde med forskningsinstitutionerne. Det vil være et ekstra plus, hvis du har viden om marine virkemidler og marine matematiske modeller fx statistiske modeller og/eller mere komplekse hydro-dynamiske og økologiske modeller.
Stillingen fordrer at du:
- har analytisk sans og gode evner til at formidle kompleks faglig viden både i skrift og tale.
- har viden om – og erfaring med marin prøvetagning og gerne analyser af marine vandkemiprøver.
- er i stand til at håndtere en til tider omskiftelig arbejdsdag.
- har gode samarbejdsevner og en stærk evne til at skabe løsninger.
Du kan have en uddannelse som marinbiolog, civilingeniør eller lignende.
Vil tilbyder dig Som medarbejder hos SGAV Fyn vil du få masser af spændende og udfordrende opgaver. Du vil blive en del af en velfungerende enhed med dygtige kolleger, et godt samarbejdsklima, højt tempo og en uformel omgangstone. Du vil naturligvis blive tilbudt den fornødne kompetenceudvikling i forhold til arbejdsopgaverne, blandt andet gennem sidemandsoplæring og kurser.
Løn og ansættelsesvilkår Du vil blive ansat i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner og tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Sollerupvej 24, Sollerup, 5600 Faaborg.
Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte kontorchef Berit Borksted på tlf. på tlf. 40 61 51 78.
Sådan søger du stillingen Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest den 1. december 2024.
Vi forventer at holde samtaler den 10. december.