1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Udløber snart

Københavns Professionshøjskole

Adjunkt/lektor med konsulentopgaver til beskæftigelsesområdet hos Videreuddannelsen på KP

Fuldtid

Permanent

Tagensvej 18, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2720663
|
Indrykket for 26 dage siden

Har du lyst til at undervise på vores uddannelser, og ønsker du at sætte dit præg på udviklingen inden for beskæftigelsesområdet? Hos os får du en varieret arbejdsdag, og du bliver en del af et dygtigt team og en afdeling med masser af mulighed for sparring og udvikling. Interesseret? Så er det måske dig, vi søger.

Københavns Professionshøjskole (KP) har gennem mange år været en central aktør inden for videreuddannelsen på beskæftigelsesområdet. Vi udfører konsulentopgaver, kursusaktiviteter og tilbyder kompetencegivende uddannelsesforløb til ledere og medarbejdere i jobcentre, a-kasser og leverandører. Vi har mange spændende opgaver for tiden og søger derfor en ny kollega. 

Størstedelen af dit arbejdsområde og dine opgaver relaterer sig til undervisning, mens en god del af dine opgaver også vil veksle mellem konsulent- og projektopgaver i tæt samarbejde med praksis, hvor du arbejder sammen med ledere og medarbejdere om kompetenceudvikling i praksis. Herudover indgår du i mange samarbejdsrelationer og bidrager positivt til at skabe udvikling og hjemtage opgaver på beskæftigelsesområdet.

Om jobbet
På beskæftigelsesområdet arbejder vi med en bred vifte af kursus- og uddannelsestilbud. Vi udbyder blandt andet praksisnære kompetenceudviklingsforløb i jobcentre og forløb til styrkelse af kommunernes samarbejde med virksomheder og moduler, der styrker deltagernes kommunikationsmetoder, herunder vejlednings- og motivationsmetoder, der understøtter den lediges beskæftigelsespotentiale. Derudover arbejder vi på at udvikle og designe uddannelser med konkret metodeunderstøttelse, såsom implementering af IPS (individuelt planlagt job eller uddannelse med støtte) og andre tilgange i det professionelle møde. 

Arbejdsopgaverne inkluderer:

  • Praksisnær undervisning på akademiuddannelsen og diplomuddannelsen i beskæftigelse 
  • Design, planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning
  • Tilrettelægge og gennemføre online undervisning og undervisning i blended learning-formater
  • Behandle ansøgninger om realkompetencevurdering (RKV) på det social- og beskæftigelsesfaglige område
  • Ansvar for fremdrift og koordinering af større og mindre kompetenceudviklingsforløb, herunder varetagelse af undervisnings-, konsulent- og udviklingsopgaver inden for det beskæftigelsesfaglige område 
  • Salg af kompetenceudvikling, kursusaktiviteter og konsulentydelser til nye kunder og samarbejdspartnere
  • Udvikling af nye uddannelsesretninger og løbende kvalificering og faglig justering af eksisterende moduler på diplom- og akademiuddannelserne i beskæftigelse
  • Udarbejdelse af projektansøgning og tilbudsgivning.

Om dig 
Du har en kandidatuddannelse suppleret med viden om didaktik og voksnes læringsprocesser. Du brænder for at undervise og har måske erfaring med at undervise eller formidle fagligt stof. Dit fokus er på at skabe gode læreprocesser, der styrker de studerendes faglige grundlag. Du kan se dig selv i underviser- og facilitatorrollen, hvor dit engagement og faglighed bidrager til at skabe et godt læringsmiljø.

Du har praksiserfaring samt viden og indsigt om beskæftigelsesområdet, som du brænder for at sætte i spil i udvikling, planlægning og gennemførelse af kompetenceudviklingsaktiviteter. 

Derudover forestiller vi os, at du:  

  • er udadvendt og netværksorienteret og kan omsætte teori til konkret praksis til gavn for de studerende 
  • trives i at være ude og tale med kunder og samarbejdspartnere 
  • har erfaring med eller lyst til projektledelse, salg og tilbudsgivning
  • trives i en hverdag med varierende arbejdsopgaver og stort ansvar for egne indsatser og resultater
  • har et bredt fagligt netværk i kommuner og a-kasser 
  • ser værdien i at arbejde i teams og bidrager aktivt til videndeling.

Vi kan tilbyde

  • En arbejdsplads med indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver og en høj grad af selvstændighed
  • Et arbejde med stor variation og mange samarbejdsflader
  • Mulighed for et lektorkvalificeringsforløb, hvis du ikke allerede har det 
  • En afdeling med dygtige og ambitiøse kollegaer, en uhøjtidelig omgangsform og gode muligheder for faglig sparring og udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt eller lektor med start den 1. januar 2025 eller snarest derefter. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i KP's lektorkvalificeringsforløb.

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020.

Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 18, 2200, København N. 

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte videreuddannelsesleder Tina Nielsen på tlf.: +45 23733323​​ eller chefkonsulent Ole Mølholm Jensen på telefon +45 24296415.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 20-10-2024.

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 28. oktober og 2. samtaler den 6. november 2024.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lektor
København
Lektor
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    KU-CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND

    Instruktor på IKK/Kunsthistorie

    Deltid

    Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Deltid

    Blegdamsvej 3B, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job