1. Alle Job
  2. Marketing
  3. Aarhus

Erhvervsakademi Aarhus

Adjunkt/lektor til professionsbachelor i international handel og markedsføring

Fuldtid

Permanent

Sønderhøj 30, 8260 Viby J, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2859449
|
Indrykket for 3 dage siden
Har du en passion for markedsføring, salg og forretningsudvikling? Kan du facilitere læring og formidle din viden til andre? Har du lyst til at udvikle unge mennesker til selvstændighed og kritisk tænkning? Så er du måske den vi leder efter.

Om jobbet
Erhvervsakademi Aarhus søger en dygtig underviser til professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Du bliver en del af et dygtigt og ambitiøst team af seks undervisere.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet at udvikle, tilrettelægge og gennemføre undervisning i fx markedsføring, salg, forretningsudvikling, ledelse samt dataindsamlingsmetoder på vores fuldtids- og deltidsuddannelser. Fagene du underviser i, afhænger af dine erfaringer, kompetencer og interesseområder. Du planlægger typisk undervisningsforløbet i samarbejde med dit faglige team, udvikler selv dit undervisningsmateriale og omsætter det selvstændigt i din daglige undervisning.

Ud over undervisning er der også projektvejledning af de studerende. Der vil være et tæt samarbejde med erhvervslivet, som du sørger for løbende bliver inddraget i undervisningen.

Som en del af det at være underviser på Erhvervsakademi Aarhus skal du gennemgå et adjunktforløb for at opnå en lektorkvalificering. Det betyder, at forsknings- og udviklingsaktiviteter samt undervisning på efter- og videreuddannelse også bliver en del af dit job, ligesom du får en pædagogisk uddannelse og bliver tilknyttet en erfaren mentor.

Om dig
Du har frisk erfaring fra erhvervslivet, hvor du gennem flere år har arbejdet med fx markedsføring, ledelse, salg og forretningsudvikling - gerne med fokus på internationale markeder. Du følger med i nyeste tendenser inden for fagområderne, fx inden for det digitale, anvendelse af AI og bæredygtighed. Du har forhåbentlig arbejdet på både strategisk og operationelt niveau, ligesom du har dyb forretningsforståelse og indsigt i salg og markedsførings-snitflader til andre virksomhedsfunktioner.

Du behøver ikke at have undervisererfaring, men du skal have stor lyst til at undervise og indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer.

Vi forventer, at du:

  • er fagligt stærk inden for salg, markedsføring og forretningsudvikling
  • har stor interesse for nyeste tendenser inden for fagområdet
  • har en rigtig god forretningsforståelse
  • er en inspirerende facilitator og formidler
  • er i stand til at tage ledelsen på hold med op til 40 studerende
  • har lyst til at deltage i udviklingsopgaver
  • kan arbejde selvstændigt og i et tæt og forpligtende kollegialt samarbejde
  • har lyst til at dygtiggøre dig og er kvalitetsbevidst og ansvarsbevidst
  • har en relevant uddannelse på kandidatniveau og interesse i teori inden for fagområdet
Om afdelingen
Der er 6 kompetencecentre på Erhvervsakademi Aarhus med hvert sit uddannelsesområde – samt en forsknings- og innovationsafdeling, som understøtter kompetencecentrene. Professionsbachelor i international handel og markedsføring hører til under kompetencecentret for Service, markedsføring og entreprenørskab. Her er der pt. 55 medarbejdere og 1300 fuldtidsstuderende. I teamet omkring professionsbachelor i international handel og markedsføring er der pt. 6 undervisere, som du kommer til at have et tæt samarbejde med.

Ansættelse
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du bliver ansat som adjunkt/lektor i henhold til stillingsstrukturen for undervisere ved erhvervsakademier m.fl. Ansættelsen er efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Vi tilbyder en lønpakke bestående af fast månedsløn, en fordelagtig pensionsordning og stor fleksibilitet ift. tilrettelæggelsen af din arbejdstid/undervisningstid.

Du vil blive en del af en rummelig og fagligt stærk arbejdsplads med mange forskellige muligheder for opkvalificering.

Du vil referere til uddannelsesleder Dorthe Bohlbro Simmelsgaard.

Vil du med på holdet?
Vil du høre mere om jobbet, kan du kontakte uddannelsesleder Dorthe Bohlbro Simmelsgaard på mobil 7228 6213 (udrejst uge 11) eller uddannelseschef Kim Ramus på mobil 23327891. Læs mere om uddannelserne på akademiet på www.eaaa.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig senest den 17. marts 2025.

Vi forventer at gennemføre 1. samtalerunde den 25. marts og 28. marts og 2. runde den 22. april.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lektor
Aarhus
Lektor
Midtjylland
Underviser
Aarhus
Underviser
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Aarhus Universitet

    Undervisningsassistent søges til undervisning i Fysik på Adgangskursus til ingeniøruddannelserne

    Deltid

    8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Fuldtid

    Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Deltid

    Skolegade 19B, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

Søg efter andre job