1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Odense
Udløber snart

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Adjunkt/lektor til undervisning og forskning i ledelse

Fuldtid

Permanent

Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2783994
|
Indrykket for 3 dage siden

Brænder du for at forske og undervise i ledelse, og har du allerede eller er tæt på at have en ph.d.-grad i offentlig ledelse, så er du måske vores nye kollega i Anvendt Velfærdsforskning under videreuddannelsen ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole?

Afdelingen varetager forskning, udvikling og undervisning indenfor bl.a. offentlig forvaltning, styring og ledelse.

Dine opgaver

  • tilrettelægge og gennemføre undervisning indenfor ledelsesområdet (diplom og akademi). Dette varetages i samarbejde med afdelingschef og uddannelsesleder i UCLs afdeling for Organisation og ledelse
  • udvikle, koordinere og gennemføre forsknings- og udviklingsprojekter - nogle gange på egen hånd, men oftest i samarbejde med interne kolleger og/eller aftagere fra praksis
  • tilrettelægge og gennemføre forsknings- og udviklingsaktiviteter, som danner grundlag for kompetenceudviklingsaktiviteter i offentlige og private organisationer
  • skabe og vedligeholde interne og eksterne faglige netværk på det ledelsesfaglige felt
  • samarbejde med UCL’s forskellige uddannelser og andre forskningsområder om uddannelses-, udviklings- og forskningsopgaver

Din profil

  • du har en relevant akademisk kandidatuddannelse i samfundsfag og en ph.d.-grad indenfor offentlig ledelse
  • du har forskningsbaseret viden om ledelsesteori – gerne i et generisk perspektiv
  • du har undervisnings-, forsknings- og formidlingserfaring samt erfaring med at vejlede og eksaminere
  • du brænder for at undervise og udvikle din undervisning fx indenfor personligt lederskab, forandringsledelse, ledelse af psykisk arbejdsmiljø, social kapital, relationsorienteret ledelse eller andre fag på vores uddannelser
  • du kan skabe stærke samarbejdsrelationer både internt og eksternt
  • du har forståelse for at videreuddannelse fungerer på markedsvilkår og at kompetenceudvikling indgår i en indtægtsdækket virksomhed
  • du trives med at arbejde selvstændigt i et uformelt arbejdsmiljø, hvor der til tider er højt tempo

Vi tilbyder

  • afvekslende og udviklende arbejdsopgaver på det ledelsesfaglige forsknings- og uddannelsesområde
  • teamsamarbejde med forskere i et lille forskningsprogram samt konsulenter og undervisere i afd. for organisation og ledelse
  • et selvstændigt, fleksibelt og ansvarsfuldt job
  • et professionelt, travlt og uhøjtideligt team af engagerede kolleger

I afdelingen for ”Sundhed, Socialt Arbejde og Velfærdsforskning” arbejder 25 uddannelsesfaglige medarbejdere, konsulenter og forskere. Afdelingen er en ud af fire afdelinger i Området for Kompetence og Organisationsudvikling, som arbejder med videreuddannelse. De øvrige afdelinger er Ledelse og Organisation, Business og Teknologi samt Pædagogik, Læring og Undervisningsmidler.

Arbejdssted

Dit primære arbejdssted vil være Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på fuld tid, hvilket svarer til 37 i gennemsnit pr. uge med ansættelse pr. 1. januar 2025.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC) samt Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, jvf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Et adjunktforløb er på maksimalt 4 år.

Ved ansættelse som lektor ser vi ser gerne, at du er lektorbedømt efter Stillingsstrukturen fra 2013.

Er du lektorbedømt efter tidligere stillingsstrukturer, kan du efter aftale vælge, at ansættelsen sker på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår efter stillingsstruktur fra 2003, hvilket blandt andet kan have indflydelse på størrelsen af dit lektortillæg samt muligheden for at kunne blive udpeget som medlem af lektorbedømmelsesudvalg.

Alternativt kan du aftale fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur og efter reglerne i kapitel 5 i Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse m.m. Bedømmelsen sker på grundlag af en kort lektoranmodning på 8 sider vedrørende kompetencer inden for forskning og udvikling. Anmodningen skal afleveres til UCL i forbindelse med ansættelsesprocessen. Bedømmelsen afgøres på 3-6 uger af et eksternt bedømmelsesudvalg nedsat af UCL. Ved evt. negativ bedømmelse kan ansættelsen ske efter tidligere stillingsstruktur eller som adjunkt.

UCL tilbyder vejledning i forbindelse med udarbejdelse af anmodningen.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelings- og forskningschef Peter Sørensen på mobil 24 24 66 22 eller mail [email protected].

Vi forventer at afholde samtaler den 19. december 2024

Ansøgning

Kan du genkende dig selv i ovenstående beskrivelse så send din ansøgning og relevante bilag via vores rekrutteringssystem på www.ucl.dk/job senest den 15. december 2024.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lektor
Syddanmark
Lektor
Odense
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Odense

Andre job der minder om dette

    UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

    Adjunkt/lektor gerne med Ph.d. til Pædagoguddannelsens Grundfaglighed.

    Fuldtid

    Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job