1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Esbjerg

Syddansk Musikkonservatorium

Adjunktur i Grundlæggende Musikpædagogik og Pædagogisk Udvikling ved Syddansk Musikkonservatorium

Deltid

Permanent

Kirkegade 61, 6700 Esbjerg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2841569
|
Indrykket for 6 dage siden
Adjunktur i Grundlæggende Musikpædagogik og Pædagogisk Udvikling

Ved Syddansk Musikkonservatorium opslås et adjunktur i Grundlæggende Musikpædagogik og Pædagogisk Udvikling med undervisning på konservatoriets afdeling i Esbjerg. Stillingen er på deltid efter nærmere aftale og er til besættelse pr. 1.8.2025.

Stillingens omfang

  • Varetagelse af undervisning i Grundlæggende Musikpædagogik
  • Efter nærmere aftale mulighed for varetagelse af undervisning i øvrige pædagogiske fag i henhold til kvalifikationer
  • Pædagogisk udviklingsarbejde
  • Bidrag til udvikling af uddannelsesinstitutionen
  • Studieadministrative opgaver efter nærmere aftale
Kompetenceprofil

Der foretages en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer, hvori der lægges vægt på følgende:

  • En bred musikfaglig baggrund, herunder relevant konservatorieuddannelse
  • Undervisningserfaring på konservatorieniveau dokumenteret gennem eksempler på anvendte undervisningsmetoder og -materialer
  • Undervisningserfaring fra de musikalske fødekædeområder (f.eks. musikskoler, folkeskoler, efterskoler, højskoler, aftenskoler)
  • Dokumenteret erfaring med udvikling af musikpædagogisk materiale
  • Omfattende netværksrelationer og indsigt i fagområdet og det brede professionelle virkefelt for musikpædagoger – teoretisk, pædagogisk og formidlingsmæssigt
  • Stærke samarbejdskompetencer, initiativ og engagement
Generelt for stillingen

Stillingen er tilknyttet SDMKs uddannelse som Musiker og Musikpædagogisk Udvikler (MPU) i Esbjerg, og den nye adjunkt vil være en central kraft i uddannelsen. Uddannelsen har bl.a. til formål at uddanne til et arbejdsliv med musikpædagogik og musikformidling for børn, unge og voksne. Der er fokus på at bygge broer og skabe større sammenhæng i den musikalske fødekæde med ansættelse på musikskoler, folkeskoler, efterskoler, højskoler, aftenskoler m.m. De studerende har to hovedfag: grundlæggende musikpædagogik og et selvvalgt speciale. Disse kombineres til at skabe helt særlige musikpædagogiske profiler.

SDMK’s nye adjunkt forventes at indgå i et samarbejde med kolleger og ledelse om løbende fornyelse og udvikling af uddannelserne. Endvidere forventes det, at man deltager i møder og andre fællesaktiviteter på SDMK.

Endelig forudsættes det generelt, at man som ansat på SDMK har viljen og evnerne til at samarbejde og til at engagere sig konstruktivt i institutionens hverdag.

Det primære undervisningssprog er dansk, men det forventes, at underviserne kan kommunikere og varetage undervisning på engelsk, når det er relevant.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem AC og Finansministeriet og efter reglerne i Cirkulære af 4. februar 2022 om aftale om stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved musikkonservatorierne under Kulturministeriet.

Ansættelsesproceduren følger reglerne i bekendtgørelse nr. 1123 af 22/08/2018 om ansættelse af kunstnerisk/videnskabeligt personale ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

Inden rektor træffer afgørelse om ansættelse, finder der en faglig bedømmelse sted af alle ansøgere.

Der vil i forbindelse med rekrutteringen foranstaltes en praktisk undervisningsprøve. Denne vil finde sted den 1.5.2025.

Ansøgning

Evt. henvendelse vedrørende stillingen kan rettes til vicerektor Christina Holm Dahl på mail [email protected] eller tlf. 4414 0953 efter uge 7.

Ansøgning og relevant dokumentation (CV/eksamensbeviser) sendes via konservatoriets e-rekrutteringsssystem senest den 14.3.2025. Ansøgninger modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

SDMK betragter forskellighed som en ressource og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Musiker
Esbjerg
Musiker
Syddanmark
Undervisning og pædagogik
Esbjerg
Undervisning og pædagogik
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    SOSU Esbjerg

    Vi søger en kompetent og engageret læringsvejleder

    Fuldtid

    Gjesinglund Alle 8, 6715 Esbjerg N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Grønnegade 57C, 6700 Esbjerg, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Ravnevej 7, 6705 Esbjerg Ø, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Uglviggårdsvej 3, 6705 Esbjerg Ø, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

Søg efter andre job