Er du god til at have mange bolde i luften, god til at koordinere, god til at bevare overblikket, kan arbejde selvstændigt og brænder du for at hjælpe med at gøre dagligdagen lettere for andre?
Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega i Maglesøhus. Vi søger en højt kvalificeret administrationsassistent, der kan hjælpe forstanderen og ledelsen med at gøre hverdagen lettere.
Maglesøhus er et døgndækket behandlingstilbud, som drives i henhold til Servicelovens §43. Maglesøhus består p.t. af tre afdelinger, Villa Alba, Villa Bella og Villa Cornelia. Målgruppen for Maglesøhus er normalt begavede børn og unge i alderen 10-26 år. Vores børn og unge har primært diagnoser indenfor autisme, ADHD, angst, tilknytningsforstyrrelse og komorbiditet. Derudover har vi en søsterorganisation, Sandbakkehus, målrettet børn i alderen 6-15 år.
Vi er inde i en god og solid udvikling, og som følge af udviklingen og væksten stiger mængden af arbejdsopgaver også for ledelsen. Og her kommer du ind i billedet med henblik på at aflaste forstanderen og ledelsen. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du kan være med til at præge og forme stillingen. Der er tale om en deltidsstilling på 25 tim./uge evt. med mulighed for at gå op i tid senere.
Dine arbejdsopgaver:
Kontrakter ift. medarbejdere og indskrivning af unge
Vedligeholdelse af vores oplysninger på Tilbudsportalen
Skrive mødereferater til ledermøder og bestyrelsesmøder
Sørge for forplejning til møder
Årshjul for afdelingerne og ledelse (og skrive det i kalenderen)
Tovholder på Pleo (medarbejdernes betalingskort)
Koordinere introvagter for vikarer
Opkræve kommuner
Oprette personalemøder i Danjournal
Koordinere uddannelse, supervision mm.
Ansvarlig for jubilæer, gaver mm.
Booke lokaler
Vi forventer:
At du er uddannet eks. indenfor kontor eller anden relevant uddannelse
At du har relevant erfaring og måske sidder i en lignende stilling i dag
At du er god til at formulere dig på skrift samt korrekturlæse
At du er engageret, initiativrig, reflekterende og rummelig
At du er ansvarlig, loyal og fleksibel f.eks. i forhold til arbejdsopgaver
At du er god til at kommunikere både mundtlig og på skrift
At du har et udpræget servicegen
At du kan arbejde selvstændigt
Vi vil ved en samtale lægge vægt på:
Dine personlige kompetencer
Dine kommunikative kompetencer
Dine interpersonelle kompetencer
Dine relationelle kompetencer
Din erfaring med lignende arbejdsopgaver
Vi kan tilbyde:
En spændende, udfordrende og afvekslende hverdag
En hverdag, hvor der trods travlhed er plads til grin mellem kollegaer
Tværfagligt samarbejde som fast redskab i hverdagen
Mulighed for at være med til at udvikle stillingen
Skønne børn og unge
Engagerede og dygtige kolleger, der brænder for deres arbejde
Stort fokus på høj faglighed og udvikling
Et teamsamarbejde under stadig udvikling og med høj grad af indflydelse og medansvar
Pension og sundhedsordning
Løn efter anciennitet
Yderligere oplysninger:
Stillingen er til besættelse pr. 1. december 2024.
For mere information om Maglesøhus: www.maglesoehus.dk og facebook.com/maglesoehus
Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist d. 10. oktober kl. 8.00.
Du bedes sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. relevante udtalelser til: [email protected] og skriv ”Administrationsassistent” i emnefeltet.
Ansættelsessamtaler afholdes den 23. og 28. oktober (første hhv. anden samtale).
Såfremt du ikke hører fra os senest 31. oktober, er du ikke kommet i betragtning og vil ikke høre yderligere.
Bemærk, at der ved ansættelsen vil blive indhentet udvidet børneattest samt straffeattest.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir