1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Lyngby-Taarbæk

Danmarks Tekniske Universitet

Administrationschef - DTU Electro

Fuldtid

Permanent

Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2797719
|
Indrykket for 3 dage siden

Trives du i et dynamisk miljø med mange grænseflader? Ønsker du at lede og videreudvikle en velfungerende administrationsgruppe og hjælpe med til at servicere instituttets ansatte og studerende? Deler du vores vision om, at mennesker der trives, også yder deres bedste?

Så er jobbet som Administrationschef på DTU Electro lige dig. Med direkte reference til Institutdirektøren får du her rig mulighed for at lede en dygtig administrationsgruppe på 14 personer, samt være nøgleperson i dialogen med det centrale DTU’s administrative funktioner. Som Administrationschef vil du også være en del af instituttets ledelsesgruppe og være i tæt dialog med instituttets 25 gruppeledere.

Administrationsgruppen har ansvar for instituttets bygningsdrift, administrativ hjælp til instituttets øvrige medarbejdere, funding support, ekstern kommunikation, studieadministration, herunder instituttets PhD-skole, samt opfølgning på instituttets økonomi.

Jobbet 
Som Administrationschef vil du have tæt kontakt med mange af instituttets medarbejdere. Dine overordnede ansvarsområder er:

  • personaleledelse af og sparring med instituttets administrationsgruppe
  • instituttets økonomi, herunder for budgetter og opfølgning – i tæt samarbejde med DTU’s centrale økonomifunktion og instituttets øvrige ledelse
  • effektivt og gensidigt givende samarbejde med DTU’s centrale administration inden for økonomi, jura, undervisning, forskningssupport, kommunikation, IT og HR
  • arbejdsmiljøkoordinator for instituttets arbejdsmiljøorganisation
  • sikre effektiv administrativ støtte til instituttets forskere og undervisere

Vores forventninger til dig
Udover at du besidder en relevant videregående uddannelse, forventer vi, at du er en erfaren leder med ledelseserfaring på strategisk niveau fra en administrativ/økonomisk funktion, og gerne også erfaring med laboratorier og bygningsdrift i en universitetsorganisation eller lignende kompleks organisation.

Du er kendt for din dialogprægede- og motiverende ledelsesstil baseret på tillid til dine selvledende medarbejdere samt dit talent for at skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer, internt såvel som eksternt.

Du værdsætter og forstår at agere i et miljø med højt kvalificerede og engagerede kolleger og medarbejdere, som fra forskellige ståsteder ofte er både konstruktive og kritiske.

Du har visioner for, hvordan en effektiv og moderne driftsorganisation løbende udvikles - og du har integritet og gennemslagskraft til at realisere dine skarpe ideer i samarbejde med resten af lederkredsen.

Du evner at skabe resultater med en opgaveportefølje af meget varierende karakter på både strategisk- og udførende niveau.

Du er en skarp kommunikator mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk.

Hvad tilbyder vi dig
DTU arbejder kontinuerligt med at professionalisere ledelse. Det arbejde er konkretiseret i DTU Lederrollen, der beskriver DTU’s forventninger til ledernes faglige og personlige kompetencer. DTU Lederrollen baserer sig på fire hjørnestene: Faglig ledelse, ressourceledelse, resultatskabende personaleledelse og strategisk ledelse. Derudover er det en forudsætning for at varetage en lederrolle på DTU, at den enkelte leder bringer det personlige lederskab i spil. Det betyder blandt andet at alle ledere har blik for at understøtte, at resultater skabes i samspil mellem mennesker. Du kan læse mere om DTU's lederrolle på hjemmesiden .

Som leder på DTU er du med til at sætte retningen på et af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Vores kerneforretninger er uddannelse, forskning, forskningsbaseret rådgivning og innovation, og vi arbejder for at være en drivkraft for velfærd og bæredygtig værdiskabelse såvel nationalt som internationalt. Din indsats er med til at skabe ny viden til gavn for samfundet. Du kan således se frem til stort ansvar og friheden til at forvalte det. Som leder på DTU er du med til at sætte rammen for en resultatorienteret, udfordrende og udviklende arbejdsplads.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. 

Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter. 

Arbejdssted er DTU Electro, Lyngby Campus. 

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 12. januar 2025 . Vi afholder samtaler løbende inden ansøgningsfristens udløb. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Institutdirektør Lars-Ulrik Aaen Andersen på telefon 4058 8728. Læs mere om DTU Electro her www.electro.dtu.dk. 

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU Elektro  har 300 medarbejdere med kompetencer inden for elektroteknik og fotonik. Som en af Europas største offentlige forskningsafdelinger inden for disse felter dækker DTU Electro en lang række forskningsdiscipliner inden for nanofotonik, lasere, kvantefotonik, optiske sensorer, LED'er, solceller, ultra-højhastigheds optiske transmissionssystemer, biofotonik, akustik, effektelektronik, robotteknologi og autonome systemer.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrationschef
Lyngby-Taarbæk
Administrationschef
Hovedstaden
Kontor og administration
Lyngby-Taarbæk
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Fog Trælast Lyngby
    Nyt job

    Johannes Fog

    Løn- og personaleansvarlig

    Fuldtid

    Firskovvej 20, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du skarp inden for lønpaletten med naturlig flair for personalejura og arbejdet med overenskomster? Drømmer du om at blive en del af en dynamisk virksomhed, og tror du på, at vi kan gøre en forskel... Læs mere
    Fog Trælast Lyngby

    Fuldtid

    Nybrovej 110, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Nybrovej 114, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Virumgårdsvej 22C, 2830 Virum, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Nybrovej 114, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job