Horsens Ungdomsskole favner bredt og vi spreder os over alt fra heltidsundervisning for 7.-10. klasse, SSP, Virksomhedscenter med særligt tilrettelagte skole- og praktikforløb for unge på 15-25 år, kommunens Videnscenter, fritidsundervisning, klubber og meget andet. Vi har pt. knap 90 månedslønnede og 120 timelønnede fordelt på 16 klubber rundt omkring i hele kommunen samt en håndfuld matrikler til vores heltidsundervisning.
Administrationen står overfor et generationsskifte og søger i den forbindelse en ny administrationsleder.
Hovedopgaverne vil være:
- HR
- Råd og udvalg
- Koordinering og sagsstyring
- Planer og politikker
- Miljø og Sikkerhed
Administrationslederen får bl.a. ansvar for følgende opgaver i Horsens Ungdomsskole:
- Personaleleder for medarbejdere i administrationen
- Organisering og tilrettelæggelse af arbejdsfunktioner i Ungdomsskolens administration
- Administrere ansættelser og afskedigelser af personale i Ungdomsskolen generelt
- Sparringspartner for den øvrige ledelse i forbindelse med personalesager
- Lønfastsættelse og afklaring med organisationer og forvaltning
- Fastholdelse af Ungdomsskolens politik overfor borgere med funktionsnedsættelser, fleksjob mm.
- Ledelsesrepræsentant i Ungdomsskolens Arbejdsmiljøgruppe herunder status og opdatering af sikkerhedsarbejdet, udarbejdelse af APV mv.
- MED-møder, dagsorden, gennemførelse og opfølgning
- Bestyrelsesmøder, dagsorden, gennemførelse og opfølgning
- Indhentning af tilladelser fra Miljø, Brandmyndigheder, Fødevarestyrelse mv.
Sammen med den øvrige ledelse, TRIO og MED-udvalg i Ungdomsskolen skal du udarbejde forskellige materialer vedr. Ungdomsskolen til både internt og eksternt brug og vil få ansvar for den endelige udarbejdelse af:
- Udarbejdelse af Ungdomsskolens generelle procedurer og politikker
- Generel beskrivelse af Ungdomsskolen – ajourføring til hjemmesider mv.
- Personalehåndbog
- Opdatering af Ungdomsskoleplanen
Vi forventer, at du har erfaring med følgende programmer:
- Sagshåndtering i SBsys
- ROI
Vi ser det som en stor fordel, hvis du har forhåndsviden omkring:
- Horsens kommunes personalepolitik og retningslinjer
- AMR-arbejdet i kommunalt regi
- Felix
- Aula
Du skal være stærk på det kommunikative område og kunne formidle dine budskaber til forskellige målgrupper både på skrift og mundtligt. Som del af Ungdomsskolens administration, skal du være positiv og imødekommende i forbindelse henvendelser fra elever, forældre og medarbejdere i hele organisationen.
Det forventes desuden at administrationslederen indgår i den øvrige ledelse i Ungdomsskolen vedr. alle tænkelige forhold i Ungdomsskolens drift med baggrund i lov om ungdomsskolen, styrelsesvedtægten, kommunens personalepolitik, kutymer mv.
Ansættelse snarest muligt.
Der er tale om en fuldtidsstilling.
Der afholdes samtaler: fredag den 21. marts 2025
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til sektionsleder Jan Asmussen
Ansøgningsfrist: tirsdag 18. marts 2025
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, hvor du har lagt tydelig vægt på kvalifikationer og erfaringer. Send din ansøgning via knappen ”Send ansøgning”, som du finder nedenfor.