1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aarhus

Aarhus Vand

Administrativ driftsassistent til Drikkevandsafdelingen (Barselsvikariat)

Fuldtid

Tidsbegrænset

Gunnar Clausens Vej 34, 8260 Viby J, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2876890
|
Indrykket for 18 dage siden

Kan du se dig selv i en virksomhed, hvor hver dag er i konstant forandring, og som bidrager aktivt til forandring af vandbranchen både lokalt, nationalt og på internationalt plan? Så er det dig, vi søger!

Vi søger en barselsvikar som administrativ driftsassistent, der med afsæt i den daglige drift skal arbejde med administrative opgaver inden for vandmålere samt tekniske henvendelser.

OM JOBBET

Du vil indgå i Aarhus Vands drikkevandsafdeling, som sikrer leverance af drikkevand til Aarhus Vands kunder. Vandet leveres fra vores 8 vandværker via 1500 km drikkevandsledninger ud til vores forbrugere, hvor vi har installeret omkring 67.000 vandmålere.

I samarbejde med dine kollegaer skal du være med til at sikre driften af vores vandmålere. Du vil have daglig kontakt med vores kunder om specifikke tekniske henvendelser og vil også indgå i tværfaglige fællesskaber i vandets kredsløb.

Vi udskifter løbende vandmålere i en stor del af Aarhus Kommune. Du kommer til at arbejde med planlægning og dokumentation af udskiftning af vores vandmålere. Det sker i tæt samarbejde med vores målermontører og kundeservice. Du skal være med i transformationen fra mekaniske til digitale vandmålere, og hjælpe med at orientere vores kunder omkring digitale løsninger og hjælpe dem med at få indblik i deres forbrugsdata.

Som en del af at håndtere tekniske kundehenvendelser, kommer du ligeledes til at arbejde med at planlægge og lave opfølgning på planlagte og akutte opgaver på ledningsanlægget. Dette vil ske i tæt samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.

DIN PROFIL

Det er ikke en forudsætning, at du har erfaring inden for forsyningsområdet, det vigtigste er, at du har god teknisk forståelse, samt vilje og evne til at sætte dig ind i fagområdet, jobbet og vores systemer.

Derudover er det vigtigt at:

  • Du trives i en driftsfunktion, samt er interesseret og nysgerrig i teknik.
  • Du er åben og besidder gode evner indenfor kommunikation, både mundtligt og skriftligt, da kontakt til kunder og samarbejdspartnere er en primær del af dagligdagen.
  • Du har erfaring og lyst til at hjælpe kunder.
  • Du trives godt med sagsbehandling af en bred vifte af opgaver og har en praktisk og løsningsorienteret tilgang til opgaveløsningen.
  • Formår at møde andre ’i øjenhøjde’ og skabe gode samarbejdsrelationer på alle niveauer og bidrager til den gode stemning i afdelingen
  • Du er vant til at arbejde detaljeorienteret, systematisk og metodisk på det tekniske og administrative område.
  • Du har gode samarbejdsevner, og du kan lide at tage aktiv del i forandringer og optimeringer i faglige fællesskaber i virksomheden.
  • Du besidder gode IT-færdigheder, og vil være med på rejsen, hvor Aarhus Vand gøres endnu mere digital og datadrevet.

VI TILBYDER

Aarhus Vand er en moderne forsyningsvirksomhed, der tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, herunder en god pensions- og barselsordning.  I vores nybyggede domicil har vi en unik arbejdsplads i flotte omgivelser, med en god kantineordning, fitnessfaciliteter m.v. Vi har en aktiv personalforening, der løbende arrangerer fredagsbar, sportsaktiviteter, sommerfest m.v.

Vi ønsker en arbejdsplads, hvor medarbejdere har lyst til at gøre en forskel og sætte dagsordenen med sin viden og sit talent, kan udvikle sig fagligt og personligt i en innovativ organisation. Samarbejde sker på tværs af hele organisationen, og du får mulighed for at arbejde i et dynamisk og uhøjtideligt miljø. Vi arbejder ud fra værdierne: vi-følelse, ansvarlighed, nyskabelse og dialog.

SØG STILLINGEN NU

Skriv en målrettet ansøgning, hvor du beskriver, hvordan dine evner og kompetencer kan bringes i spil i forhold til de beskrevne opgaver.

Vi modtager udelukkende ansøgninger elektronisk via linket i annoncen.
Send din ansøgning allerede i dag eller senest den 7. april 2025.
Barselsvikariatet er fra 2. juni 2025 til og med 27. februar 2026.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Driftsassistent
Aarhus
Driftsassistent
Midtjylland
Kontor og administration
Aarhus
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Østjysk Bolig

    Lokalinspektør Østjysk Bolig

    Fuldtid

    Herredsvej 19F, 8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Tongavej 1, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

    Fuldtid

    Sommervej 23a, 8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Olof Palmes Allé 18, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job