Brænder du for indkøb og leverandørforhold og har du styr på detaljerne?
JA Connect søger på vegne af AB Neo A/S en struktureret og dedikeret Administrativ Indkøbsassistent til deres team i Videbæk.
Om jobbet
Som en vigtig del af indkøbsafdelingen vil du få en bred vifte af opgaver, herunder:
- Support for indkøb af råvarer, ingredienser og emballage.
- Identificere nye leverandører og deltage i godkendelsesprocessen.
- Indsamle nødvendig dokumentation for leverandørgodkendelse.
- Overvåge markedet for nye leverandørmuligheder.
- Daglig opfølgning på ordrer og håndtering af papirarbejde.
- Kommunikere med logistikteamet omkring afhentning og levering.
- Udføre opgaver relateret til lagerkontrol og prøver fra leverandører.
- Håndtere reklamationer i forhold til leverandører.
- Bidrage til IT-implementeringer og rapportering efter behov.
Om dig
Vi leder efter en kollega, der:
- Har erfaring med indkøbsprocesser, gerne fra en produktionsvirksomhed.
- Arbejder struktureret og har sans for detaljer.
- Trives i et dynamisk miljø med mange forskelligartede opgaver.
- Er serviceminded og engageret i teamarbejde.
- Behersker dansk og engelsk på et godt niveau – mundtligt og skriftligt.
Vi tilbyder
- En spændende og alsidig stilling i en international virksomhed.
- Et professionelt og dynamisk arbejdsmiljø og fantastisk sammenhold med gode kolleger.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Attraktive ansættelsesvilkår med løn efter kvalifikationer.
- Personaleforening og frokostordning.
Ansættelsestype: Vikariat – som udgangspunkt 6 måneder
Interesseret?
Du har følgende to muligheder for at søge jobbet……
- Send ansøgning og CV via mail til [email protected].
OBS! Husk at skrive "Indkøbsassistent" i emnefeltet.
- Søg stillingen via "Søg stilling", hvor du vedhæfter dit opdaterede CV og en ansøgning.
Her bliver du også oprettet i vores database med mulighed for at komme i betragtning til fremtidige job.
Bemærk, at vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
JA Connect varetager denne rekruttering, og al henvendelse skal gå gennem JA Connect.
Kontakt Christian Rosenlund på tlf. 5455 2410, hvis du har spørgsmål om stillingen.