1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Ballerup

DTU Engineering Technology

Administrativ koordinator til DTU’s Efter- og videreuddannelse - DTU Engineering Technology

Fuldtid

Permanent

Lautrupvang 15, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2759115
|
Indrykket for 2 dage siden

Har du erfaring med koordinering og planlægning af efter- og videreuddannelsesområdet og drømmer du om, at arbejde med det på et internationalt anerkendt eliteuniversitet? Så er det dig vi søger! 

Jobbet
Du vil spille en nøglerolle som administrativ koordinator i vores efter- og videreuddannelsesområde hos DTU Engineering Technology. Din opgave bliver at sikre smidig kommunikation både internt og eksternt. Vi søger en erfaren person, der kan håndtere flere opgaver samtidigt. 

Efter- og videreuddannelsesområdet på DTU har en meget bred kontaktflade, dels internt på instituttet mellem studie- og sektionsledere, undervisere og dels til øvrige DTU-enheder, primært DTU’s center for efter- og videreuddannelse Learn for Life og desuden en række private aktører. Arbejdsopgaverne forudsætter derfor en systematisk og organiseret tilgang der involverer en lang rækker processer og snitflader. Opgaverne er blandt andet:

  • Planlægge og koordinere de kommende semestre mht. udbudte moduler og allokering af bemanding hertil både med interne og eksterne undervisere på fem diplomuddannelser. Opgaven løses i et tæt samarbejde internt på instituttet med sektionsledere og studieledere samt eksternt med DTU Learn for Life. 
  • Understøtte studieadministration og sagsbehandling af studerende, undervisning og eksamen ved registrering i STADS, DTU Inside og andre it-systemer
  • Administrere undervisning herunder booking af lokaler, udarbejdelse af skema og koordinering af opgaver med studentermedhjælperne samt opsætning af infoskærme og diverse arrangementer i Conference Management.
  • Vurdere realkompetenceansøgere i samråd med studielederne med efterfølgende udstedelse og journalisering af beviser til ansøgerne.
  • Koordinere afgangsprojekter og -eksamen i samarbejde med deres vejledere
  • Udarbejde timeopgørelser og honorargrundlag for eksterne undervisere

Vores forventninger til dig
Du vil trives i en dynamisk organisation med mange kontaktflader, hvor du kan bringe dine administrative kompetencer i spil. Du arbejder helhedsorienteret og samarbejder tæt med de faglige miljøer for at løse opgaver effektivt. Din evne til at koordinere på tværs og anvende dine systematiske og organiserende færdigheder vil være afgørende.

For at lykkes i denne rolle, skal du have gode skriftlige kompetencer og kunne skabe gode samarbejdsrelationer, der fører til synlige resultater. Erfaring med studieadministration, især inden for diplomuddannelser, er en stor fordel. Kendskab til efter- og videreuddannelsesområdet vil være et stort plus.

Vi søger en person med gode kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt, på dansk og engelsk. Erfaring fra en akademisk kultur eller en organisation med mange interessenter, gerne fra en lignende stilling, vil være en fordel. Din indsats vil være afgørende for vores succes, og vi ser frem til at byde dig velkommen i vores team

Hvad tilbyder vi dig
Du ansættes i DTU Engineering Technologys administration hvor du får 13 dedikerede og hjælpsomme kolleger. Vi har fleksible rammer, som dækker over stor frihed til selv at planlægge din arbejdsdag, med udgangspunkt i tillid, ansvar og samarbejde. Vi stoler på hinanden og er bevidste om, at det er en vigtig prioritet, at vi altid er klar til at hjælpe hinanden. Administrationen har en lang række ansvarsområder udover efter- og videreuddannelse bl.a. kommunikation, projektadministration, support og støtte til andre funktioner mm. Se gerne mere på: www.engtech.dtu.dk/ 

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/Stat) eller overenskomst for akademikere i staten (AC) eller anden gældende overenskomst. 

Ønsket tiltrædelse 1. december eller snarest muligt.

Dit arbejdssted bliver primært på DTU’s campus i Ballerup. 

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 17. november 2024.  Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Administrationschef Allan Hurup på 23675371 eller [email protected]

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning. Da meget af kommunikationen og materialerne er på dansk, er det en forudsætning, at du både taler og skriver dansk, hvorfor engelske ansøgninger ikke vil blive taget i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU Engineering Technology  forsker i teknologiimplementering og leverer undervisning på en række af DTU’s uddannelser med fokus på implementering, praksisforståelse og virksomhedssamarbejde. 

Gennem virksomhedssamarbejde i undervisningen, studenterprojekter og på medarbejderniveau, arbejder vi systematisk med at udvikle værktøjer og metoder til implementering og overførsel af viden og teknologi til virksomheder.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Ballerup
Koordinator
Hovedstaden
Kontor og administration
Ballerup
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Psykiatrisk Center Ballerup

    Administrativ koordinator til lægeområdet på Psykiatrisk Center Ballerup

    Fuldtid

    Maglevænget 4, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Lautruphøj 2, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Literbuen 8, 2740 Skovlunde, Danmark

    Indrykket for 38 dage siden

    Fuldtid

    Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du særlig viden om og interesse for udsatte kriminalitetstruede unge? Vi opnormerer og søger en ekstra Børne- og Ungerådgiver til Forebyggelse og Tryghed i Center for Social- og Arbejdsmarked Ønsk... Læs mere
    Ballerup Kommune
Søg efter andre job