Er du stærk til administration? Kan du give studerende, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere en effektiv, korrekt og smilende sekretariatsbetjening? Så er du måske vores nye administrative koordinator. Vi søger pr. 1. januar 2025 eller snarest muligt herefter en medarbejder til at indgå i administrationen på vores finansuddannelser. Stillingen har en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Om jobbet Jobbet er varieret, selvstændigt og udviklende. Du vil dagligt få kontakt med studerende, undervisere, uddannelsesledelse, den øvrige administration og Erhvervsakademi Aarhus’ samarbejdspartnere.
Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte studieadministration – herunder:
- Front Office-opgaver – henvendelser fra studerende
- Eksamensplanlægning og oprettelser i det digitale eksamenssystem Wiseflow
- Skriftlig kommunikation – herunder referatskrivning
- Planlægning af og deltagelse i undervisermøder, strategiseminarer m.m.
- Dagligt samarbejde med uddannelseschef, uddannelsesleder og undervisere
- Indberetning af relevante opgørelser vedrørende studerende og eksamener
Arbejdet kræver, at du trives med at være i forreste linje i forhold til at servicere både studerende og undervisere samtidig med, at du skal kunne bevare overblikket over detaljekrævende opgaver. Ord som ildsjæl og engagement skal være betegnende for din person, og du skal kunne brænde for selv den mindste opgave.
Kompetencer Din uddannelsesmæssige baggrund er en kontoruddannelse og/eller en bachelor i offentlig administration eller lignede. Det er et plus, hvis du har erfaring med administration på en uddannelsesinstitution. Derudover har du følgende kompetencer:
- Gode kommunikations- og formuleringsevner
- Evner at arbejde selvstændigt og struktureret
- Detaljeorienteret
- Serviceminded og ansvarlig
- Erfaren bruger af Office-pakken (Word, Outlook og Excel)
- Gode samarbejdsevner samt fleksibel
Ansættelse Ansøgningsfristen er 14. november 2024.
Ansættelse er i henhold til overenskomst mellem HK og Finansministeriet og grundlønnen er indplaceret på HK’s løngruppe 2 sats 2. Hertil kan der være mulighed for at forhandle et kvalifikationstillæg. Ansættelsesstedet er Sønderhøj 30, 8260 Viby J.
Vi forventer at gennemføre en 1. samtalerunde den 20. november 2024 og 2. samtalerunde den 25. november. Mellem 1. og 2. samtale skal du påregne tid til at gennemføre en personlighedstest og forberede en opgave, der skal præsenteres for ansættelsesudvalget.
Yderligere oplysninger Læs mere om Erhvervsakademi Aarhus på www.eaaa.dk. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Maria Aggerholm Mols på telefon 41886251 eller
[email protected].