Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) søger en administrativ koordinator på fuldtid til FIU-sekretariatet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med konsulenterne i FIU-sekretariatet og har en væsentlig opgave med at koordinere det fælles arbejde i FIU. Den kommende administrative koordinator får plads sammen med FIU-sekretariatet og team Organisering og Kampagne.
Om Jobbet
Den administrative koordinator får bl.a. ansvaret for:
Herunder materialer til og koordinering af møder i FIU-arbejdsgruppen (FIU-udvalget), strategiseminarer mm, samt varetage FIU-indbakken.
Sammen med konsulenten på området indgå i et forpligtende samarbejde med DA om håndtering af tiltrædelsesoverenskomster, sikre en stabil kontakt og opfølgning på henvendelser fra samarbejdspartnere omkring fonden i DA og i forbundene.
Administrativ understøttelse af arbejdsgrupper, herunder ajourføring af FIU-materialedatabasen, FH’s webshop mm.
Understøttelse af FIU-sekretariatets budget-og økonomistyring via FH’s projektportal, herunder kvartalsopfølgning mm.
Overordnet styring af FIU-sekretariatets sager, oprettelse af nye sager, opfølgning, afslutning af projekter mm.
Servicering af de regionale arbejdsmiljønetværk i samarbejde med FH-sektionerne, herunder oprettelse af kursusaktiviteter, udarbejdelse af invitationer, styring af tilmelding mm.
Administrativ bistand i forbindelse med konsulenternes projektstyring, herunder koordinering af møder og inddragelse i større projekter.
Jobbet vil også i et mindre omfang omfatte administrative opgaver på tværs af FH, fx vil du skulle indgå i husets faste korps af afløsere i FH’s reception. Opgaverne spænder bredt, og derfor vil du få en stor kontaktflade og mange alsidige opgaver.
Der vil være god mulighed for sidemandsoplæring i den første tid.
Om dig
Vi forventer, at du er kontoruddannet og har følgende faglige kompetencer:
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte chef for ledelsessekretariatet, Sofie Steen Bagger på tlf. 2250 6823.
Løn og ansættelsesforhold
Du bliver ansat på flydende tid, og du vil hovedsagelig skulle arbejde inden for vores kontortid, som er kl. 8.45-16.00 mandag til torsdag, og kl. 9.00-16.00 fredag.
Vi forventer, at du er fleksibel, når der er brug for din arbejdskraft og dine kompetencer, på andre tidspunkter. Fleksibiliteten går selvfølgelig begge veje.
Vi kan tilbyde dig attraktive løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Ansøgning
Skriv en ansøgning, der fortæller, hvem du er, hvad du kan, og hvorfor du gerne vil arbejde i FH - og send den senest 12. januar 2025 via linket her https://fho.dk/stillinger/.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 4 og 5.
Vi betragter mangfoldighed som en styrke og lægger vægt på at have et arbejdsmiljø, der følger med tiden og bruger alles ressourcer optimalt og ordentligt. Vi arbejder for, at vores medarbejdersammensætning afspejler det samfund, vi er en del af, og alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge jobbet.
OM FH
Fagbevægelsens Hovedorganisation er talerør for 64 faglige organisationer, der repræsenterer 1,3 mio. lønmodtagere og er dermed Danmarks største og stærkeste tværfaglige fællesskab. Vi kæmper for job og uddannelse til alle, for et sikkert og sundt arbejdsmiljø og for et trygt, demokratisk og solidarisk samfund.
Vi har en spændende og alsidig arbejdsplads med varierende og dynamiske arbejdsopgaver, der handler om at forbedre vilkårene for arbejdstagere i Danmark og internationalt. Vi lægger vægt på at have et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø med meningsfulde opgaver, gode kolleger og en balance mellem opgaver, ressourcer og kompetencer, så den enkelte udvikler sig og trives på vores fælles arbejdsplads.
Vi arbejder i lyse moderne lokaler på Islands Brygge i København – lige ud til vandet, hvor Bryggebroen rammer Islands Brygge.
Læs mere om os på www.fho.dk, Instagram: FHdanmark, facebook.com/FHdanmark og TikTok: FHdanmark.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir